*

Mad & Vin 22.02.2008 kl. 07:44

Mælk beskytter mod tyktarmskræft, men...

Forskning konkluderer, at et højt indtag af mælk og mejeriprodukter kan nedsætte risikoen for tyktarmskræft, men til gengæld muligvis forhøje risikoen for prostatakræft, hvis man drikker ekstraordinært meget mælk.

Mælk forebygger tyktarmskræftm men kan muligvis ved overdrevent dagligt indtage forøge risikoen for prostatakræft. Foto: Søren Østerlund

Mælk nedbringer risikoen for at udvikle tyktarmskræft.

Det er en af konklusionerne i den bredtfavnende internationale rapport ”Fødevarer, ernæring, fysisk aktivitet og forebyggelse af kræft – et globalt perspektiv'” (Food, Nutrition, Physical Activity, and the Prevention of Cancer: a Global Perspective) som er udarbejdet af World Cancer Research Fund (WCRF) og American Institute for Cancer Research (AICR).

Dens afsnit omkring mælk og mejeriprodukter bygger på intet mindre end 147 videnskabelige artikler og forskningsforsøg, som altså frikender mælken – fortælles det på Mejeriforeningens hjemmeside.

"Konklusionerne omkring mælk og tyktarmskræft fra kohortestudier (studier af befolkningsgrupper, red.) er meget entydige, og mekanismerne er plausible. Mælk forebygger sandsynligvis tyktarmskræft," hedder det i rapporten.

Mejeriprodukter i moderate mængder

Det bredtfavnende studie blev offentliggjort kort før årsskiftet, og det har samlet en meget stor del af de forskningsprojekter, der er udført over hele verden omkring forskellige fødevaregrupper og risikoen for at udvikle kræft, når man indtager disse.

I afsnittet omkring mejeriprodukter afdækkes også risici i forhold til at udvikle blærekræft og prostatakræft. Dels i forhold til mælk, dels i forhold til ost og også i forhold til en generel kost med et højt calcium-indhold.

Forfatterne når frem til, at der muligvis kan være en forhøjet risiko for at udvikle prostatakræft, hvis man indtager en kost med et højt calciumindhold – i undersøgelserne svarer det til 1,5 g calcium om dagen eller mere.

Med forbehold

I Danmark er myndighedernes officielle anbefaling 800 mg calcium om dagen. Heraf kommer ca. 600 mg fra de magre mejeriprodukter, hvis man indtager en halv liter magert mælkeprodukt om dagen, som myndighederne anbefaler – altså mindre end halvdelen af den mængde, hvor risikoen ifølge rapporten forhøjes.

Det kunne altså se ud, som om risikoen for prostatakræft øges, hvis ens daglige forbrug af mælkeprodukter overstiger halvanden liter mælkeprodukter.

"Der er ringe belæg for, at et højt forbrug af mælk og mejeriprodukter kan være årsag til prostatakræft," konkluderes det alligevel ifølge Mejeriforeningen.

Da sammenhængene her fremstod så svage, valgte forskerne ikke at behandle dem yderligere i den 537 sider lange rapport.

null
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
forsiden lige nu

Boom i pakkelevering udløser krav om skrappere regler

Der er ”wild west”-tilstande på landevejene. Transportbranchen vil have bremset smuglere, spritbilister og konkursryttere.
USA

Pakistaner kendt skyldig i terrorplaner mod JP

En jury har fundet 28-årig pakistaner skyldig i at planlægge terrorangreb i både USA og Europa.

Find gamle luftfotos af dit hjem

Se luftfotos fra hele Danmark i 1954. Eller søg i samlingen ”Danmark set fra luften – før Google”.

Skat klar til stormløb på årsopgørelsen

SKAT sidder klar ved tasterne på Facebook, når årsopgørelsen for 2014 mandag lægges online.

Mystikken breder sig om fyrede Mærsk-chefer

Kolleger er chokerede over fyringen af tre højtstående Mærsk-chefer. Retskafne og ordentlige mennesker, lyder skudsmålene blandt andet.

Hvad forhindrer udvikling i yderområderne?

Toppolitikere diskuterede udkant og udvikling på whisky-virksomhed.
Annonce
Annonce
TV
  • Ny bil til hajfyldt farvand

    Det er i dette hajfyldte farvand, Mazda er parat til at tage det store hovedspring med den opdaterede Mazda6 – Mazda6 2015.

Annonce
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce