*

 

Breaking
Gratis på SMS: Send JPBREAK til 1218 | Få nyheden på mail
Mad & Vin

Biodynamisk vin - magi eller naturvidenskab?

Olivier Humbrecht fra Alsacedomænet Zind-Humbrecht anses for at være en af verdens mest begavede og succesrige vinavlere.

På trods af en naturvidenskabelig baggrund - eller måske netop derfor - er han en af de varmeste fortalere for biodynamisk vindyrkning. En praksis, der på mange måde grænser til magi eller spiritualitet. Her giver Olivier Humbrecht sin udlægning af, hvordan man forener en åndelig og en praktisk tilgang til vindyrkning.

Den økologiske bølge har nu for alvor ramt det danske vinmarked, godt hjulpet på vej af en dramatisk kvalitetsstigning og fornuftige priser. I Frankrig er det typisk de mere kostbare vine, der gør sig bemærket på øko-fronten. Hvis man ser på den vinøse superliga i Frankrig - de ca. 35 domæner, der har fået tre stjerner i den franske vinguide Le Classement - udgør økologiske vingårde en støt stigende andel. De bedste af de bedste vinproducenter er endda gået skridtet videre: De producerer biodynamiske vine.

Biodynamikken inkluderer økologien, men går længere endnu med en række kontroversielle metoder, hvor dyrkning og høst indrettes efter planeter og stjerners baner, og hvor planterne og jordbunden behandles med mikroskopiske mængder af nogle præparater, der nærmest kan kaldes for trylleblandinger. Biodynamik anses for mange at grænse til heksekunst, og den savner blot den ringeste grad af videnskabelig begrundelse, som økologien efterhånden har opnået. Eller gør den?

Naturvidenskab og spiritualitet


Flere og flere af verdens vinsuperstjerner bekender sig til denne trosretning og dyrker deres vine efter kosmiske regler udstukket af Rudolf Steiner - biodynamikkens fader - tilbage i 1920'erne. Vi har talt med en af de fornemste biodynamikere i Frankrig, nemlig Olivier Humbrecht, der leder Alsaces topdomæne Zind-Humbrect - et af de trestjernede i Le Classement. Olivier er ikke en verdensfjern new-age drømmer, men maksimalt jordnær. Han er naturvidenskabeligt uddannet og er Frankrig første Master of Wine. Olivier giver her med egne ord sit bud på, hvordan man forener naturvidenskab med spiritualitet i vindyrkningen:

Olivier Humbrecht: »Når man ser på en vinmark, må man starte med at gøre sig klart, at det ikke er et stykke natur - vindyrkning er basalt unaturligt. Vi planter vinstokke meget tæt ved hinanden, selv om de naturligt helst vil gro alene uden artsfæller som en slyngplante, der klatrer op af andre træer. Vin kan ikke lide naboer - den ville helst være alene og have måske 10 m til den nærmeste vinplante. Det er en meget dominerende plante, der ligefrem kan dræbe eller overmande artsfæller.«

»Det er oven i købet en plante, der ikke bryder sig om at sætte frugt. Jeg har set naturskov med vilde vinplanter, og man så næsten ikke en drue. Kun spredte klaser med få og små bær. I sin naturtilstand elsker vinplanten at producere stængler, blade og klatretråde. Den vil vokse og brede sig, men ikke sætte frugt. Dens rodsystem er overfladisk, og det er derfor, den ikke bryder sig om naboer, der konkurrerer om den øverste jord.«

»Og hvad gør vi som vindyrkere? Det stik modsatte. Vi begrænser vinplantens vækstmuligheder - vi beskærer og stresser den for at tvinge den til at producere frugt. En stresset plante reagerer som om, den er ved at dø, og derfor prioriterer den sin overlevelse højt ved at sætte frugt og dermed frø, så næste generation er sikret. Det er det, vi opnår med beskæring. Yderligere planter vi i jord, som er mager, tør og drænet på trods af, at vinplanter elsker at gro i en rig jord med tilstrækkeligt vand. Dem, der siger, at en vinplante elsker at blive stresset, er tåber!«

»Så mit udgangspunkt er, at vi stresser vinplanten og tvinger den til at gøre noget, den ikke bryder sig om, så vi kan høste druerne i den sidste ende. Det sætter vinplanten i en belastet situation, så den har sværere ved at nå de mål, som jeg nu sætter mig: At druen skal være fuld af aromastoffer.«

Tilbagebetaling


»Jeg ønsker, at vinstokkene skal arbejde for fuld kraft - som løb de et maratonløb. Det er lidt en paradokssituation. Så jeg har stillet mig selv spørgsmålet: Hvordan kan jeg betale tilbage til vinplanten og til vinmarken, når nu jeg udnytter dem på denne måde? Hvordan hjælper jeg bedst planten med at nå mine mål? Her er kompost et vigtigt redskab, men ikke blot pga. de næringsstoffer, som komposten rummer.«

»Jeg vil også gerne sende information til planten - vise vinstokken, hvilken vej jeg ønsker, den skal udvikle sig - vise planten den rette vej med kompost og Steiner-præparater, der sender planten et klart budskab. Al denne information har vi ikke noget ordentligt navn for - vi kan vælge at kalde det for "energi".«

Planeternes indflydelse


»I biodynamikken bruger man Goethes måde at klassificere planterne på. Når jeg i dag ser på en plante, er det første spørgsmål, jeg stiller mig selv: Hvor koncentrerer planten sin energi? Er det mod jordens centrum, eller er det mod himlen - mod kosmos? Energikoncentration betyder smag, krydderi, molekyler og energi. Men hvad med en vinstok. Hvor koncentrer den sin energi? Svaret er "ingen steder". Ikke mod Jordens centrum - ikke mod kosmos. Den har behov for at blive vejledt - at blive sendt gennem udviklingsfaserne med blomstring, frugtsætning, modning osv.«

»Hver plantefase er influeret af hver sin planet, og hvert Steiner-præparat rummer en stærk planetindflydelse - måske Jupiter - måske Saturn. Når vi gerne vil have de små grønne druer til at skifte farve mod det rødlige, skal de have en Mars-påvirkning, og så vælger vi planteekstrakter fra plantearter, som vi rent symbolsk kalder for Mars-planter.«

»Og hvorfor influerer disse planeter så planterne? Ifølge Steiner skete dette da livet opstod på Jorden - livet modtog indflydelse fra planeterne og fra stjernebillederne og beholdt denne indflydelse i deres system. Ikke i deres genetik, men i hele deres system.«

»Det næste trin i forståelsesprocessen er, at hver plante har en særlig dominerende planet. Vinens skytsplanet er Merkur, der er en vandplanet. Det betyder, at når planten gror under stærk indflydelse af Merkur, trives den, men når Merkurs indflydelse mindskes, får vinplanten problemer - dårlig blomstring, manglende modning eller angreb af skadegørere. Det er også derfor, at vand er som narkotika for en vinplante. Vinstokken optager kun alt for let alt for meget vand, hvis den får chancen. Vandet fortynder mosten og øger risikoen for sygdomsangreb.«

»Biodynamikken bliver altid kritiseret, fordi den bruger begreber som planeter og elementer. Hvordan kan Jupiter dog gøre dette eller hint? Jeg siger altid, at det måske ikke er planeten oppe på himlen, selv om enhver kan se Månens indflydelse på tidevandet. Så hvorfor er der ikke en tilsvarende effekt fra Jupiter - måske bare en million gange svagere? Vi kan ikke fornemme det, men hvorfor skulle planten ikke kunne?«

»For mig har kvaliteten sin oprindelse i det faktum, at den biodynamisk dyrkede vinplante er mindre stresset - den fungerer bedre. Planten ved, hvad den gør, og hvorfor den gør det. I og med at plante og frugt er sundere, så vil vinen også blive bedre og mere interessant i en ren sensorisk vurdering. Vinen har også mere karakter, hvilket egentlig er vores ultimative mål - vi ønsker vin med karakter. Det hjælper biodynamikken mig med.«

living@jp.dk

null
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Billig sprøjt forklædt som Amarone

Tag med på jagten på fødevaresvindlerne. Forfalsket honning og rødvin er nogle af de varer, som organiserede kriminelle har kastet sig over. Sådan ser du, om vinen er forfalsket.
TV
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her