*

Mad & Vin

Fu Hao

Hos Fu Hao kan man møde et miljø, der ligger tæt på det ægte kinesiske, både i indretning og i køkkenet, som tilbereder alt fra hønsefødder til gulerødder. Det er sikkert grunden til, at så mange asiater - og danskere - har gjort restauranten til deres stamsted.

Kvarteret bag Hovedbanegården kan stadig byde på lidt af hvert, selv om det mange steder har fået et strejf af pæn borgerlighed. Men man stejler stadig lidt, når taxachaufføren hen på aftenen spørger, om man nu skal hjem fra arbejde. Nå ja, det skulle vi, men vores arbejde havde været at prøvespise på den kinesiske restaurant Fu Hao i Colbjørnsensgade.

Det er ikke et prangende sted, og det skal det heller ikke være. Bræddefacaden er lysmalet, og indenfor er der bordeauxfarvede velourtapeter og kinesiske billeder på væggene sammen med lidt guldlamper. Det er måske ikke lige, hvad vi vil kalde pænt eller smagfuldt, men her er hyggeligt. Det var tydeligt, at de ret mange gæster på denne almindelige tirsdag aften følte sig hjemme.

Det svirrede med asiatiske sprog, og ved bordene sad vietnamesere, thailændere, kinesere og nogle danskere. Et godt tegn, hvis man er ude efter ægte asiatisk mad, og vi havde hørt meget godt om Fu Haos dim sum kok.

Dim sum er alle de små dampede retter, sommetider pakket i dej, som kineserne ofte bruger som en slags brunch, men som også kan bruges som forret.

Cantonesisk med mere

Vi var kun to og fik plads ved et godt bord i det bageste lokale. Egentlig burde man have været et større selskab, så man kunne få lov at sidde om det store, runde bord med drejelig plade, som alle retterne placeres på, så man kan dreje sig frem til den skål, hvis indhold man helst vil smage på.

Denne aften sad en flok unge asiatiske kvinder ved bordet, og det gav en særlig stemning med deres lyse, kvidrende stemmer.

Fu Hao var tidligere et næsten rent cantonesisk køkken, men i erkendelse af, at der bor mange andre asiater i kvarteret, har man også både thailandske og vietnamesiske retter på menuen. Særkendet ved dem alle er, at de er så tæt på de originale opskrifter som muligt, og at alle retter bliver lavet efter bestilling.

»Og mangler vi noget, er vi omgivet af asiatiske grønthandlere og købmænd, så vi altid kan gå ud at hente friske varer,« fortalte den kinesiske servitrice på næsten fejlfrit dansk.

Hun kunne også fortælle, at netop deres vietnamesiske retter ofte havde lokket prins Henrik til at spise her.

... og halsen af en svane?

Her kan man få både hønsefødder og gulerødder, men om man også kan få halsen af en svane, ved jeg ikke. Efter gode råd og et enkelt udslag af mod - eller dumdristighed - valgte vi fire dim sum, der typisk koster knap 30 kr. og op til 65 kr. for rejer med dybstegte sukkerrør og cantonesisk grillet and for 303 kr. for den store portion.

Vort vietnamesiske indslag blev forårsruller i rispapir til 46 kr. for tre. Der blev serveret sursød dressing og lidt revet gulerod til. Uden dressingen smagte de ikke af så meget, og desuden var de mere hårde end sprøde. Lidt skuffende.

Vort mod var de dampede kyllingefødder (29 kr.) i sort bønnesauce. Det er en ret, der ville egne sig fortrinligt til Halloween, for fødderne lignede små heksehænder eller, som servitricen sagde, ET's hænder. Smagen var lidt sursød, men mild med et strejf af chili eller noget andet stærkt, og konsistensen - tjah, som dampet kyllingeskind, bare lidt sejere. Og så var der alle de fine, små knogler.

Kedelige blæksprutter

Nå, der var så meget andet at vælge imellem, og servitricen havde advaret os på forhånd, så ingen sure miner. Derimod var vi direkte skuffede over blæksprutterne (29 kr.), der ikke smagte af noget som helst, hvorfor vi lod os forlede til at hælde noget af den færdige chilisauce, som stod på bordet i en flaske og lignede ketchup, på. Det hjalp lidt, men lammede til gengæld smagsløgene, inden vi fik de dampede boller af svinekød og rejer omviklet med tynd dej. De var lækre i både smag (da vi kunne smage igen) og konsistens.

Vi kunne sagtens have fortsat med dim sum-kortet, men syntes, at vi måtte prøve et par af husets specialiteter fra menukortet, nemlig stegte spareribs med chili og løg og stegte kinarejer med svampe og porrer. Dertil en skål ris.

Vi drak kinesisk øl til det hele, 32 kr. flasken, og det var en god idé. Det var ikke at følge kinesisk skik, for i Kina drikker man ikke til selve måltidet, men slutter af med saft, øl eller te. Til gengæld får man neutrale supper undervejs til at rense mund og smagsløg, men det er sådan en måde at spise på, der især egner sig til det store, runde bord. Grundene til, at man ikke drikker til måltidet, er dels, at man får suppe undervejs for at rense ganen og berolige maven, dels at drikkelse, f.eks. øl, fylder i maven, og kinesere vil hellere spise.

Rejer og spareribs

Vi havde dog plads nok til vore hovedretter, hvor vi deltes om to. Den ene var stegte kinarejer med kinesiske svampe og springløg. Rejerne var fine, men saucen tyk og klistret og mørkebrun og svampene seje - det skal de muligvis være. Springløgene var erstattet med grøn porretop, og retten vakte ikke den store henrykkelse hos min medspiser, der ellers er nem at gøre glad, blot der indgår rejer i retten.

Hun foretrak alligevel rejerne frem for den anden hovedret af svinespareribs, der var hakket i småstykker og lå i chilisaucen sammen med lidt grøn porretop. Men det var blot et spørgsmål om smag, for der var ikke noget at udsætte på kødretten, blot man huskede på, at kødstykkerne havde ben, så man skulle tygge forsigtigt og skille sig af med knoglerne.

Rensende te

Vi sluttede af med te på ægte kinesisk vis, og det var dejligt. Munden blev skyllet ren og maven beroliget, præcis som det er meningen, og så kunne vi også undgå desserten, som er på kortet, men ikke hører til et kinesisk måltid.

Vi var måske ikke voldsomt begejstrede, men heller ikke det modsatte. Maden var frisklavet, råvarerne friske og priserne rimelige, så vi giver gerne tre stjerner, og vi kommer også gerne igen for at udforske det store dim sum-kort nærmere.

bodil.krogh@jp.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
TV
Annonce
Biler
15 lækre biler til små penge: Stor Golf-guide med indiskutabel vinder
Vi tjekker den traditionelle, men fortsat populære Golf-klasse. Spørgsmålet er, hvem der gør det bedst? Find svaret her i guiden, hvor vi tester de 15 modeller på det danske marked. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her