*

Forbrug & Test

Mycook Touch: Maskinen gør dig til mesterkok

Mycook Touch kan veje, koge, dampe, hakke, røre, piske, ælte, sautere, og den hjælper dig trin for trin gennem opskrifterne, så du let kan lave selv de mest avancerede retter.

Mycook Touch. Foto: Pr

Det kan knibe med overskuddet og inspirationen, når der skal laves mad i det daglige. Derfor ender det ofte med de sædvanlige nemme retter eller take away – også selvom man egentlig gerne ville lave mere spændende mad og udvide sit gastronomiske repertoire.

Med Mycook bliver det nemmere at kaste sig over nye retter og mere avanceret madlavning.Maskinen sparer dig for meget af det sure slid i køkkenet og gør det let at lave lækker mad.

Intelligent køkkenhjælp

Der er tale om en multifunktions-køkkenmaskine, der tilkobles nettet og styres via touchskærm. Der findes også en app til mobilen, så du kan finde opskrifter og sende dem til maskinen.

Se også: Få den perfekte juleand med Bluetooth stegetermometer

På den måde er det nemt at se, hvad der skal handles ind, mens du sidder på arbejdet eller i toget, og så lade maskinen føre dig igennem processen, når du kommer hjem i køkkenet.

Klarer det drøje arbejde

Selvom maskinen ikke fylder det helt store, er den i stand til imponerende meget. Den kan ikke bare røre, ælte, blande og hakke; den kan også sautere, koge og dampe. Derudover er der indbygget vægt, så den selv måler alt, du fylder i. Det er ret smart, for skal der 400 gram mel, 150 gram hvidvin eller 300 gram gulerødder i, behøver du ikke veje det forinden, men bare putte ingredienser i, indtil maskinen siger stop.

Witt Mycook Touch

Kvalitetsindtryk 4/5     
Brugervenlighed 4/5
Funktioner 5/5     
Ydelse  4/5
Pris 2/5

Samlet vurdering 4/5

Betjening: 7" touchskærm.
Funktioner: Veje, koge, dampe, hakke, røre, blande, piske, ælte og sautere
Temperatur: Op til 140 grader
Kapacitet: 2 liter
Pris: 9999 kroner

Således er det bare at være klar med råvarerne, så fører Mycook dig igennem opskrifterne, trin for trin på det tydelige display. Der er fri mulighed for at modificere undervejs, hvis du ønsker at røre lidt hurtigere, ælte lidt længere, koge ved lavere temperatur eller tilføje mere af en ingrediens, men ellers skal du sådan set ikke tænke på noget, bare følge maskinens anvisninger. Det kan dog være en god idé at skære grøntsager ud i finere bidder, for selvom den kan hakke, har den svært ved at klare eksempelvis hele gulerødder.

Gør madlavningen nemmere

Mycook er ret nem at bruge, når man lige lærer den at kende. Et brød eksploderede ud over vores køkkenbord, inden vi nåede dertil, men så lærer man også på den hårde måde, at låget skal lukkes ordentlig, og at de sorte røreskinner skal bruges til at ælte med. Den slags kunne godt være bedre beskrevet i opskrifterne, men når man ved, hvad man skal kigge efter, er det ikke et problem.

Se også: Smart køkkenmaskine laver maden for dig

Efter dette uheld havde vi kun succesoplevelser med maskinen. Det lykkedes os at lave en glimrende gulerodssuppe, en langtidssimrende oksegryde, hvidvinsdampet laks og ikke mindst en virkelig velsmagende bearnaise, der vel at mærke ikke skilte, hvilket er lidt af en præstation selv for rutinerede kokke.

Noget måtte vi sjusse os frem til, for lige nu findes der ikke særlig mange opskrifter på dansk. Det kommer måske, efterhånden som produktet får lidt tid på markedet, og der kommer flere brugere til, som deler ders opskrifter via appen.

Artiklen er publiceret i samarbejde med altomdata.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
TV
Annonce
Biler
Test: Høj Peugeot i fin form med mindste motor
Vi tester Peugeot 3008, som vi sammenligner i versionerne med de to mindste motorer - en benzinmotor på 130 hk og en dieselmotor på 120 hk. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her