*

Forbrug & Test

Problematisk kemi i soveudstyr til spædbørn

Ny test viser flere spor af problematiske kemikalier i køreposer til babyer, mens kombiposer i højere grad går fri. En kørepose af mærket Dania Oxford indeholder forbudte mængder af den hormonforstyrrende ftalat DEHP.

Forbrugerrådet Tænk Kemi har tjekket 10 produkter, som babyer sover i, for deres indhold af kemiske stoffer. Foto: Forbrugerrådet Tænk Kemi

Mens din baby sover sødt til middag i køreposen, voksiposen eller den bløde lift, risikerer barnet at komme i kontakt med en række problematiske kemikalier.

Det viser en test af 10 produkter, som babyer kan sove i. Testen, der er foretaget af Forbrugerrådet Tænk Kemi, viser, at alle de fire testede køreposer indeholder kemikalier, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende.

Værst står det til i med en kørepose ved navn Dania Oxford fra Ønskebørn. Den indeholder ftalaten DEHP – en plastikblødgører, der kan virke hormonforstyrrende og skade forplantningsevnen.

Test: Vandrer kemikalier fra plastbøtten til din mad?

Projektleder og testansvarlig, Stine Müller, fra Forbrugerrådet Tænk Kemi, er forbavset over, at man i testen har kunnet finde en kørepose, der indeholder DEHP.

»Det er meget uheldigt, at vi finder et babyprodukt med så højt indhold af DEHP. Det er et stof, som har været forbudt i legetøj og babyudstyr i mange år, og det hører selvfølgelig slet ikke hjemme i babyudstyr,« siger hun.

Indholdet af DEHP var ifølge testen på 22 pct. mod de tilladte 0,1 pct. i det gummi, der sidder uden på køreposen. Indholdet var knap 6 pct. i en samlet prøve af bl.a. stof, lynlåsvedhæng og stropper, som barnet kan være i kontakt med, når det ligger i posen.

Test: Ansigtscremer dumper på stribe

Som en direkte konsekvens af testen trækker Øsnkebørn nu Dania Oxford fra kædens 28 forretninger og indleder en dialog med producenten om dette produkt.

»Resultatet af denne test kommer 100 pct. bag på mig. Vi har kun én interesse, og det er at overholde gældende regler, og hvis der er tvivl om det, trækker vi den selvfølgelig tilbage, og det har vi gjort øjeblikkeligt,« siger Palle Larsen, der er direktør i Ønskebørn.

Han lover, at folk, der allerede har købt en Dania Oxford-kørepose i Ønskebørn, kan henvende sig i forretningen og få pengene tilbage.

Stortest: SÃ¥ mange deodoranter er proppet med skadelige stoffer

En anden kørepose i testen, Bugaboo, viste et tydeligt indhold af fluorstoffer i stoffet uden på posen. Stofferne bliver formentlig brugt til at gøre posen vand- og fedtafvisende. 

Blandt de målte fluorstoffer var der indhold af et af de mest omdiskuterede af slagsen, PFOA. Dette fluorstof er ifølge Stine Müller mistænkt for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende, og det ophober sig i naturen.

PFOA er ikke forbudt i babyprodukter, men testen viste, at koncentrationen af PFOA var højere end, hvad der er tilladt i tekstiler i Norge. Det er også over grænsen, som for nyligt blev foreslået som en kommende grænseværdi i EU.

I tre køreposer målte testen højt indhold af tjærestoffet naftalin. Stoffet var i gummiet uden på køreposerne, der skal sikre, at posen ikke glider.

Disse læbepomader skal du undgå

Naftalin er klassificeret som muligt kræftfremkaldende, men er ikke forbudt i babyprodukter. Fundene af naftalin blev gjort i Voksi Urban, Zero2four og Dania køreposerne.

»Det skridsikre materiale uden på køreposerne er knap så problematisk, fordi børnene ikke kommer i direkte kontakt med det, når de ligger inden i poserne, men køreposerne kan også sagtens bruges som tæpper, og så kan man ikke undgå, at børnene kommer i kontakt med hele produktet. Derfor børn koncentrationen af naftalin ikke være så højt,« siger hun.

HTS Safety AB, der står bag Voksi Urban, oplyser, at de på baggrund af testresultaterne vil ændre kommende produktioner af køreposen, så det skridsikre materiale fremover ikke vil indeholde naftalin.

Babysam er ansvarlig for Zero2four. Virksomheden oplyser til Forbrugerrådet Tænk Kemi, at den er tilfreds med, at der ikke er fundet problematiske kemikalier i de dele, som barnet er i kontakt med, når det ligger i posen. De vil sammen med producenten sørge for at få fjernet indholdet af naftalin i det skridsikre gummi.

De fire kombiposer samt de to bløde lifte, som også er testet, klarede testen bedre end køreposerne. Der var et mindre indhold af problematiske kemikalier i et par af produkterne. To produkter får en gul kolbe, mens fire produkter får en grøn.

Kombiposer – for eksempel den velkendte voksipose – er en kombination af legetæppe, kørepose og bærelift i et.

Du kan se hele testen her

3 gode råd om køb af babysoveposer

  • Vask babysoveposen, inden du tager den i brug. Så forsvinder nogle af kemikalieresterne.
  • Babysoveposer og andet babyudstyr kan du købe og efterspørge som certificeret med mærker som "Tiltro til tekstiler", miljømærket Blomsten eller økologimærket GOTS. Alle tre mærker stiller krav til indholdet af sundheds- og miljøskadelige stoffer i tekstilet.
  • Babyudstyr kan du tjekke med den gratis app Tjek Kemien. Du gør på den måde producenten opmærksom på, at du ønsker produkter med færrest mulige problematiske kemikalier. Du kan læse mere om appen her
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Billig sprøjt forklædt som Amarone

Tag med på jagten på fødevaresvindlerne. Forfalsket honning og rødvin er nogle af de varer, som organiserede kriminelle har kastet sig over. Sådan ser du, om vinen er forfalsket.
TV
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her