*

Forbrug & Test

Sejr til forbrugerne: Butikker må ikke gemme oplysninger om dig

Det er en vigtig forbrugersejr, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk, efter at Forbrugerombudsmanden har strammet reglerne for, hvilke personlige oplysninger butikkerne må indsamle og gemme.

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen sætter en stopper for, at butikker kan gemme oplysninger om, hvad du køber, så de kan lave målrettet markedsføring. Arkivfoto: Thomas Emil Sørensen

Supermarkeder, stormagasiner, tankstationer og andre detailbutikker kan via dit betalingskort indsamle og gemme oplysninger om, hvor du handler, og hvilke varer du har købt ind.

Derefter kan de bruge oplysningerne om dit forbrugsmønster til at lave målrettede reklamer, der passer lige præcis til dig. Men de må ikke.

Det fastslår Forbrugerombudsmanden efter at have behandlet flere nye henvendelser fra erhvervsdrivende, der ønsker at trække oplysninger fra kundernes betalingskort og lagre dem til brug for markedsføring.

Dealsite politianmeldt for snyd med tilbud

»Det vil efter vores opfattelse være i strid med betalingstjenesteloven, hvis en butik kortlægger en kundes forbrugsmønstre på baggrund af oplysninger om, hvor kunden bruger sit betalingskort, eller hvad kunden køber. Grundlæggende skal forbuddet beskytte kunderne mod, at deres oplysninger bliver misbrugt til markedsføring eller andre uvedkommende formål,« siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

Forbrugerombudsmanden har i en sag fra 2014 vurderet, at forbuddet kun omfattede banker og andre udbydere af betalingstjenester.

Var der for meget porno i markedsføringen af Klovn-film?

De nye henvendelser og den generelle udvikling på området har fået Forbrugerombudsmanden til på ny at se på tolkningen af reglerne, og hun fastslår, at forbuddet gælder alle virksomheder.

»På længere sigt kan man frygte, at oplysningerne fra betalingskortet kan blive en handelsvare lige som de data, vi efterlader på nettet. Oplysninger om, hvad vi køber, siger noget om vores vaner og vores pengeforbrug. Hvis man forestiller sig, at man kan se, hvilken type medicin vi køber, siger det også noget om vores helbredstilstand,« siger Christina Toftegaard Nielsen.

Loyalitetsprogrammer, som kunderne kan tilmelde sig for at få rabatter og tilbud på grundlag af, hvad de allerede har købt i butikken, er ikke omfattet af forbuddet, hvis de er adskilt fra betalingsfunktionen på betalingskortet.

Dansk forbruger vinder sag, der får stor betydning for flypassagerer

I Forbrugerrådet Tænk glæder seniorjurist Anette Høyrup sig over Forbrugerombudsmandens afgørelse. Hun kalder den en vigtig sejr for forbrugerne.

»Oplysningerne på kreditkortet er meget private, og de kommer ikke virksomhederne ved. Denne afgørelse sætter en stopper for en kommerciel overvågning af forbrugerne, som ellers ville gå ud over den enkeltes ret til privatliv«, siger hun.

Betalingstjenestelovens § 85, stk. 3

  • Forbuddet mod indsamling af betalingsoplysninger gælder for alle de betalingsinstrumenter, som er omfattet af betalingstjenesteloven. Det er f.eks. betalingskort eller adgangskoder til netbank.
  • Forbuddet betyder, at virksomheden som udgangspunkt ikke må indsamle oplysninger om, hvor forbrugerne bruger deres betalingsinstrument, og hvad de køber.
  • I få tilfælde kan virksomheden indsamle oplysninger, f.eks. hvis det er nødvendigt for, at kunden kan gennemføre betalingen eller for at forhindre misbrug af kundens betalingskort.
  • Formålet er at sikre, at kundens betalingsoplysninger ikke bliver brugt til f.eks. at danne forbrugsprofiler, som kan sælges eller videregives til andre virksomheder med henblik på markedsføring.
  • Forbrugeren kan ikke give samtykke til, at virksomheden må indsamle oplysningerne.

Kilde: Forbrugerombudsmanden

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Billig sprøjt forklædt som Amarone

Tag med på jagten på fødevaresvindlerne. Forfalsket honning og rødvin er nogle af de varer, som organiserede kriminelle har kastet sig over. Sådan ser du, om vinen er forfalsket.
TV
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her