*

Forbrug & Test

Test: Vandrer kemikalier fra plastbøtten til din mad?

Forbrugerrådet Tænk Kemi har testet opbevaringsbøtter og madkasser. Nogle klarede sig bedre end andre.

Hvis du putter varm lasagne over i en plastboks, risikerer du, at stoffer fra plastmaterialet vandrer over i lasagnen. Arkivfoto: Klaus Gottfredsen

Du kender det sikkert godt: Efter aftensmaden er der rester tilbage af den varme ret, og du skraber lasagnen af det ovnfaste fad og putter det over i en plastbøtte. Eller måske har du i juledagene hældt varmt andefedt over i en plastbøtte for lige at lade det dampe af, inden sovsen skule laves.

Du kender sikkert også til madpakker, som transporteres i madkasser af plast.

Spørgsmålet er, om de kemiske stoffer fra plast- eller metalmaterialet fra bøtten eller madpakken kan vandre over i maden. Det har Forbrugerrådet Tænk Kemi fundet svar på i en laboratorietest, der omfatter otte madkasser og tre opbevaringsbokse.

Test Denne ansigtscreme indeholder et stof, der bruges i lim og maling

Testen viser, at opbevaringsbøtterne klarer sig fint, så længe de indeholder sure fødevarer. Men når testlaboratoriet fylder en simulant af fede fødevarer i boksene, udskiller opbevaringsboksene kemikalier til maden – to af bøtterne gjorde det i større grad.

»Testen måler kun hvilken mængde kemiske stoffer, der frigives til maden. Vi ved derfor ikke, hvilke stoffer eller materialer, der overføres fra opbevaringsboksene til maden. Derfor kan vi ikke sige, om der er tale om problematiske stoffer og om det er farligt, for det ved vi ikke. Men helt grundlæggende mener vi ikke, at materialer fra plastikbokse skal bevæge sig over i den mad, vi spiser,« siger Christel Søgaard Kirkeby, der er testansvarlig og projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Stor test Disse læbepomader skal du undgå

Selve boksene indeholdt ikke mistænkte hormonforstyrrende stoffer som ftalater eller bisphenol A, men ifølge Forbrugerrådet Tænk Kemi bør man overveje, hvordan man vil opbevare sin mad.

Alle tre opbevaringsbokse afgiver i forskellig grad uønsket kemi til maden. Derfor kan det være en god idé at opbevare varme, fede fødevarer i glasbeholdere, hvis man vil være på den sikre side og undgå afgivelse til maden. Man kan også lade maden blive i gryden, dog ikke i en aluminiumsgryde, der er kendt for at kunne afgive aluminium til maden, lyder rådet fra Christel Søgaard Kirkeby.

»Vi bliver udsat for mange kemiske stoffer i løbet af en dag. Når der her er en kilde til unødvendig kemi, så er det her et godt sted at undgå at udsætte sig for det, for det er jo nemt at lade være med at putte varm, fed mad i plastbøtter,« siger hun.

Madkasserne i testen fra Forbrugerrådet Tænk Kemi klarer sig godt og viser kun begrænsede afgivelser af uønsket kemi.

I testen er de fem madkasser af plastik både blevet testet for indhold af problematiske kemikalier i selve kassen og for, hvorvidt de afgiver kemiske stoffer til maden. De tre testede madkasser i metal er blevet testet for afgivelse til maden.

Ifølge Christel Søgaard Kirkeby havde man i Forbrugerrådet Tænk Kemi regnet med, at der ville være mange grønne karakterer til madkasserne, og de levede stort set alle op til forventningerne.

»I madkassen er det derfor i højere grad madpapiret, som man skal være opmærksom på, hvis man vil undgå f.eks. problematiske fluorstoffer, der bl.a. kan være hormonforstyrrende. Disse stoffer undgår man, hvis man køber svanemærket madpapir,« siger Christel Søgaard Kirkeby.

Stortest Så mange deodoranter er proppet med skadelige stoffer

Hos Sistema, der importerer den ene af de testede opbevaringsbokse, som ikke klarer sig så godt, forklarer direktør for det skandinaviske salgskontor Brian Hansen, at man okmtober 2014 har udskiftet råmaterialet i den pågældende boks.

»Vi jagter hele tiden bedre råmaterialer og har konstant fokus på at lave sundere og bedre opbevaringsbokse, der er fri for kemikalier,« siger han.

Brian Hansen vil ikke love, at lunch-boksen med det gamle råmateriale er helt væk fra butikkerne, men der bliver ikke leveret flere fra producenten, forsikrer han.

Hos Plast Team, der producerer de anden boks, som ikke klarer sig godt, tager man sagen meget alvorligt.

»Vi håber, at der er sket en fejl i Forbrugerrådet Tænks test. Alle vores produkter er testet i anerkendte laboratorier, og vi opfylder alle lovkrav. Derfor har vi udtaget nogle stikprøver af produktionen og sendt dem ned til et laboratorium i Tyskland for at få det testet igen,« siger indehaver af Plast Team Jacob Andersen.

Du kan se resultaterne af testen under billederne.

Opbevaringsboks Sistema 1,2 l Lunch plus

Googler man ”Sistema 1,2 l Lunch plus”, finder man masser af tilbud på den ene af de opbevaringsbokse, som ikke klarer sig godt i testen. Importøren oplyser, at man i oktober 2014 ændrede sammensætningen af råmaterialet, så den gamle version af boksen skulle være væk fra butikkerne. Det er der dog ingen garanti for. Screenshot

Opbevaringsboks Plast Team Narvik food storage 1,7 l

Plast Team Narvik food storage 1,7 l er den anden boks, som ifølge testen videregiver kemiske stoffer til maden, hvis man fylder den med varm, fed mad. Producenten har nu udtaget nye stikprøver for at få gentaget testen på et laboratorium i Tyskland. Screenshot

Rød - plastbøtter, som afgav kemiske stoffer til maden:

  • Opbevaringsboks Plast Team Narvik food storage 1,7 l
  • Opbevaringsboks Sistema 1,2 l Lunch plus

Gul - plastbøtter og madkasser, som i mindre omfang afgav kemiske stoffer til maden:

  • Madkasse Boc n roll Square
  • Madkasse Tiger Bamse
  • Opbevaringsboks Søstrene Grene Freshlife 1100 ml

Gul - plastbøtter og madkasser, som i mindre omfang afgav kemiske stoffer til maden:

  • Madkasse Rosti Mepal Frost
  • Madkasse Blafre
  • Madkasse Trudeau Turtles
  • Madkasse LunchBots Duo (metal)
  • Madkasse Pulito PureLunchBox (metal)
  • Madkasse Sebra Hjort og svamp (metal)
  • Testen af opbevaringsbokse er strengere end for madkasserne, og de kan derfor ikke sammenlignes.

Du kan læse mere om testen her

Kilde: Forbrugerrådet Tænk Kemi

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Billig sprøjt forklædt som Amarone

Tag med på jagten på fødevaresvindlerne. Forfalsket honning og rødvin er nogle af de varer, som organiserede kriminelle har kastet sig over. Sådan ser du, om vinen er forfalsket.
TV
Annonce
Annonce
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Analyse: Ny Aarhus-lufthavn vil ikke være rentabel
En ny lufthavn ved Aarhus drevet på kommercielle vilkår vil ikke være rentabel, siger en ny analyse. Betydelige vanskeligheder, konstaterer S-borgmester, mens V-leder fortsat tror på projektet. Lufthavnen er stendød, siger SF-rådmand. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her