*

Forbrug & Test

Dansk modedesigner vil have os til at gå i hamp

Hamp kan blive startskuddet til en ny bæredygtig modeindustri, mener modedesigner Rachel Kollerup.

Hampetekstil minder i tekstur og smidighed om de første tekstiler af hør. Og det kan gøres bedre, mener modedesigner Rachel Kollerup, der her ses med stoffet til sin første kollektion. Foto: Sebastian Buur Gundvald

”Jeg blev lidt ærgerlig over, at farverne var narturfarver som beige, fløde og oliven. Men så fik jeg at vide af en veninde, som sælger modetøj og har fingeren på pulsen, at de farver faktisk er de nye modefarver!”

Rachel Kollerup
  • Grafisk formgiver og modedesigner
  • Uddannet grafiker, konstruktør og tilskærer.
  • Har værksted i den gamle mejeribygning i Køge
  • Startede 2011 sit eget tøjmærke ”rachel kollerup”
  • Laver forskningsprojekter om tøjkollektioners miljøaftryk og forbedringer hertil
  • Har udviklet skoleprojektet ”Min Bæredygtige Verden” til 8. klassetrin.
  • Blogger om bæredygtig mode på www.rachelkollerup.com
  • Underviser i bæredygtig levevis og forbrug med omtanke
  • Underviser designere i at forbedre deres tøjkollektioners miljøaftryk

Rachel Kollerup lader sin hånd glide ned over det olivenfarvede tekstil, som hun netop har modtaget med posten. I det højloftede tidligere mejeri i Køge har hun indrettet systue, udsalgslokale og kreativt værksted for sit mærke ”Rachel Kollerup”, der udmærer sig ved kollektioner af enkle og klassiske kjoler, bluser og t-shirts. Tøjet er designet til at holde længere end de gennemsnitlige seks gange, folk bruger et stykke tøj, inden det ryger ud igen.

Lige siden hun blev designer, har Rachel forsket i bæredygtig mode, og rullen med det relativt groftvævede, olivenfarvede stof kan måske blive starten på et nyt kapitel, ikke blot for Rachel Kollerup, men for dansk modeindustri. For selv om det føles som og ser ud som hør, så er stoffet vævet af hamp. Og for Rachel Kollerup er rullen et bevis for, at det, hun i et års tid har arbejdet hårdt for, endelig er blevet mere håndgribeligt end blot en drøm.

Rachel Kollerup vil nemlig have os til at gå i hamp. Og hun fortæller gerne hvorfor.

”Det var egentlig det nye nordiske køkkens verdensomspændende succes, som gav mig ideen. Hvis vi nu kunne skabe noget tilsvarende med mode. Ny nordisk mode kunne ligesom nyt nordisk køkken tage afsæt i produkter, som er dyrket i Norden,” siger hun.

I dag kan man få hør, som er så blødt og tyndt, at man sagtens kan figursy det. Sådan skal det også være med hamp, inden det rigtig slår igennem, mener Rachel Kollerup, der viser én af sine hørkjoler. Foto: Sebastian Buur Gundvald

"I forvejen har vi hør som et godt eksempel. Mange års forskning og udvikling har gjort, at hør i dag både føles og synes langt mere sofistikeret end for 30 år siden, da det blev moderne. I dag kan du få hørprodukter, der er bløde som bomuld og i farver, som både er smarte og moderne."

Rachel Kollerup tager nu fat på hamp, som er en hårdfør og robust plante, der trives i Norden uden at skulle sprøjtes eller gødes særlig meget. Da hun gik i gang med at researche på hampplanten, fandt hun endnu flere fordele. Høstudbyttet er to en halv gange højere end bomuld, og visse undersøgelser tyder på, at hamp optager mere CO2 i sin vækstperiode. Dertil kommer sparet CO2 til transport.

 

Kan man blive lykkelig af genbrug?

"Min drøm er, at vi på sigt kan komme så langt, at vi både dyrker hampen, forarbejder den, væver tekstilerne og syr tøjet i Norden. Det kan godt ske, at tøjet kommer til at koste mere, end det vi køber i Bangladesh. Til gengæld holder det længere, så vi ikke behøver at købe så meget."

Rachel Kollerup har ikke spildt tiden på at drømme. I løbet af det seneste år er det lykkedes hende at få et partnerskaber op at stå med tre vægtige medspillere, Novozymes, der skal levere enzymer til at blødgøre de stive hampefibre, Agrotech, som skal finde den optimale fremstillingsproces og Force Tecnology, som skal sammenligne hampens livscyklus i forhold til andre tekstilers med hensyn til bæredygtighed.

”Det viste sig, at Novozymes faktisk havde udviklet enzymerne for 20 år siden, men at der ikke havde været efterspørgsel efter dem, så de var meget interesserede i at deltage,” siger hun.

Hampefibre er stive og genstridige, og skal igennem en proces med nedbrydelige enzymer, inden de bliver så bløde, at de kan bruges til tøj. Foto: Sebastian Buur Gundvald

I dag er der meget få landmænd, som dyrker hamp i Danmark. Efterspørgslen er simpelthen ikke stor nok, selv om man i realiteten indenfor industrien er i stand til at bruge hele planten. De øverste blade er utrolig proteinrige og kan bruges til dyrefoder. Frøene er fulde af olie og kan bruges i fødevareindustrien og medicinalindustrien og stænglerne er lange med meget stærke fibre, som kan bruges bl. a. inden for byggeindustrien og tekstilindustrien. En hampplante kan blive op til fire meter høj og udbyttet er derfor stort pr. kvadratmeter. Endelig er hamp fantastisk til sædskifte, når der skal varierede afgrøder på marken for ikke at udpine jorden. Hampplanten holder nemlig skadedyr væk og udkonkurrerer ukrudt. Hvis det lykkes Rachel Kollerup at få udviklet hampetekstiler med de rigtige egenskaber, kan hamp blive et godt alternativ til andre landbrugsafgrøder.

Den 1. maj vil det vise sig, om projektet får økonomisk støtte fra Innovationsnetværket for Miljøteknologi, så forskningsprojektet kan gå i gang.

”Jeg tror på, at det kan blive en højteknologisk dansk manifestation, og i samarbejde med landbruget kan Danmark komme i front med hamp, der kan blive et af fremtidens innovative, bæredygtige tekstiler og afløse for eksempelvis bomuld og polyester.”

Men først når Rachel står med et færdigt produkt, som kan Svanemærkes, er hun tilfreds. Og så skal det introduceres for nogen af markedets helt store aktører.

"Hvis vi for eksempel kan få Bestseller til at lave bare en enkelt kollektion, vil det virkelig være noget, der batter," siger hun.

Tegninger af de nye desinger hænger allerede på væggen og venter på Rachel Kollerup. Foto: Sebastian Buur Gunvald

Men foreløbig skal hun have fat i tilskærersaksen og have syet sin første hampekollektion af rullen, der kommer fra det østrigske firma Seidra og repræsenterer deres første generation fra hampetekstil. Hampen hertil er dyrket i Frankrig og spundet i Italien. Og i første omgang vil det være godt nok for Rachel Kollerup, hvis tekstilet er produceret i Europa.

"I Asien har vi slet ikke nogen føling med, hvordan produktionen foregår, men det har vi i Europa. Seidra er min samarbejdspartner med andre tekstiler, og da jeg ringede for at spørge, om de var friske på at væve hampetekstiler, viste det sig, at de netop havde de første ruller klar. Nu skal jeg have testet holdbarhed, fleksibilitet og æstetik. For det nytter jo ikke at producere bæredygtigt tøj, hvis det ikke kan holde, eller hvis kunderne ikke bryder sig om det.”

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her