*

Forbrug & Test

Her kan du købe tøj, man ikke vil bruge i u-landene

To søstre har sat sig for at få danskere til at genbruge det børnetøj, som ingen andre vil have.

Sine og Anne Sørensen håber på, at det igen bliver moderne at reparere tøj. I dag skønnes det, at tøj stadig har 75 % brugsværdi tilbage, når det kasseres. Ludvig og Benjamin er glad for tøjet. Foto: Lars Krabbe

Ups! Så dryppede der lige lidt juice ned ad babys nye lyserøde bluse.

Mange forældre kender følelsen af ærgrelse, når den lille spilder, og man ikke lige har husket at få hagesmækken på. Blusen bliver aldrig den samme igen, eller i hvert fald vil pletten altid irritere en lille smule. Men hvad værre er, så diskvalificerer den trøjen til at blive solgt i genbrugsforretninger eller sendt til folk i u-landene. Her kasserer man nemlig beskidt og plettet tøj. Det er der alligevel ikke nogen, som køber.

Ikke engang i u-landene er der efterspørgsel på tøj, der er plettet. Og det har givet to initiativrige søstre ideen om at tage sig kærligt af alt det børnetøj, som ingen andre vil eje.

Sine og Anne Sørensen er egentlig uddannet cand. merc. og cand. mag., og med deres 36 og 43 år havde det været naturligt, at de havde arbejdet som personalechef og kommunikationsdirektør i etablerede firmaer.

I stedet har de fået børn, henholdsvis to og fire, og dermed en anden tilgang til livet. Engang var drømmen et job, hvor man tjente kassen. I dag betyder det mere for dem begge at være forbilleder for deres børn og beskæftige sig med noget, der giver livet mening. Og det har de fundet i andre børns aflagte klude.

Der er lagt arbejde og kærlighed i hvert enkelt stykke tøj, der sælges over plyssky.dk Foto: Lars Krabbe

Hvor andre ser en sparkedragt med hul på knæet og en striktrøje med plet på ærmet, ser de muligheder. Både for at fikse tøjet op, så forældre får lyst til at købe det igen, og hvad der betyder mindst lige så meget, mulighed for at spare kloden for en masse kemikalieudslip og CO2 i atmosfæren.

For hver t-shirt, de formår at sælge videre, sparer de os alle for ½ til 1 kg unedbrydelige kemikalier og 1.200 liter vand. For så meget ”koster” en spritny t-shirt i miljøregnskabet. Og det bekymrer de to mødre.

”Det er helt vildt at tænke på, at der skal bruges så mange kemikalier og så meget rent vand bare for at fremstille en t-shirt, som kan købes i butikkerne for under 100 kr.,” siger Sine Sørensen, der ikke tidligere havde tænkt særlig meget over, hvor meget hendes forbrug af tøj er med til at påvirke klodens tilstand.

”Jo mere vi satte os ind i tingene, des mere gik det op for os, at vi som privatpersoner faktisk kan være med til at påvirke udviklingen temmelig meget.”

I dag pukler de to løs ved Annes spisebord i lejligheden på Frederiksberg for at sætte små vignetter, polkaprikker og applikationer på kasseret børnetøj, som de køber billigt af Mødrehjælpens genbrugscentral. Mødrehjælpen samarbejder med Danmissionen, som sender tøjet til tredjeverdens lande, men der er ret meget tøj, som aldrig når ud i verden, fordi man skønner, at det ikke er velholdt og pænt nok.

Men det er inden de to fingernemme kvinder har haft det gennem hænderne. På få minutter forvandler de plettet tøj til unikt design, som ingen andre har mage til. Pletten på brystet er blevet til en smilende bamse, og de mange små strint på blusen til polkaprikker i alle farver. Tøjet bliver fotograferet og havner i netbutikken, plyssky.dk, hvorfra den sælges videre med en vis fortjeneste, men dog billigt i forhold til nyt tøj af samme kvalitet. Og foreløbig har de tre måneders arbejde kun givet tilfredse kunder, som skriver tilbage og roser initiativet.

Kan man blive lykkelig af genbrug?

”En kunde skrev for eksempel til os, at både hun og hendes datter var enige om, at det var den smukkeste kjole, de nogensinde har set. Og sådan en ros luner naturligvis,” siger Sine.

Ideen til genbrugsportalen opstod, da Anne for fem år siden fik tvillinger. Med fire børn i huset var der ret meget tøj igennem systemet, og det aflagte tøj hobede sig op i kælderen, fordi hun ikke nænnede at smide det ud.

”Jeg fik at vide i genbrugsforretningerne, at de ikke tog imod børnetøj, fordi de ikke kunne sælge det videre. Og her på Frederiksberg, hvor vi bor, sætter folk store poser med brugt børnetøj ud til storskrald. Jeg havde det helt dårligt ved tanken om alt det gode tøj, der på den måde gik til spilde,” siger hun.

Søstrene havde længe talt om at blive selvstændige og få en mere fleksibel arbejdstid. Med henholdsvis to og fire børn kan det være svært at få hverdagen til at fungere, når man ikke ønsker "institutionsbørn", som Anne betegner de børn, der tilbringer hele dagen i pasningsordninger.

Og pludselig var idéen lige for snuden af dem. De hentede inspiration fra andre lignende netbutikker i udlandet, og i januar i år var de parate til at indvie deres nye netbutik.

"For os betyder det meget, at det er en socialøkonomisk virksomhed. Vi håber på, at samarbejdet med Mødrehjælpen med tiden kan udvides, så det sociale perspektiv kan blive en del af forretningskonceptet sammen med miljøperspektivet. På den måde har vi skabt os et job med mening," siger Sine.

”En ny europæisk undersøgelse, lavet af Institut for Lykkeforskning, har vist, at man bliver lykkeligere af at føle, at man er med til at tage vare på naturen. Og det kan vi godt skrive under på,” fastslår Anne Sørensen.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
TV
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her