*

Forbrug & Test

Skyllemiddel er sportstøjets største fjende

Dit sportstøj kan risikere at miste sin svedtransporterende effekt, hvis du vasker det med skyllemiddel, lyder en af advarslerne.

Det er særligt svedtransporterende tøj lavet af polyester, polyamid (nylon) og akryl, som ikke kan tåle skyllemiddel. Det samme gælder tøj, hvor der er en membran i. Foto: colourbox.com

Det kan ofte være en befrielse at få vasket sit svedlugtende træningstøj, hvis man er flittig bruger af det lokale fitnesscenter eller områdets løbestier.

Men det er ikke uvæsentligt, hvordan du vasker dit træningstøj - det gælder særligt det tøj, der er svedtransporterende.

Vask af sportstøj

- Undlad af bruge skyllemiddel på dit træningstøj, særligt det der har en svedtransporterende effekt, da skyllemidlet går ind og lukker for den svedtransporterende evne.

- Selv om lagereddike er et godt alternativ til skyllemiddel, bør du ikke bruge det til vask af træningstøj.

- Du skal i stedet nøjes med at bruge vaskemidlet, uanset om det er vaskepulver eller flydende vaskemiddel.

- Vask efter henvisningen på tøjet - noget sportstøj kan kun tåle et vist antal grader.

Kilde: Vera Friis

For selv om skyllemiddel kan være med til at dæmpe de ildelugtende svedlugte, så bør svedtransporterende tøj i virkeligheden slet ikke udsættes for skyllemiddel.

Det fortæller Vera Friis, der er underviser og konsulent på Via Design i Herning.

Så nemt vasker du håndklæderne hvide igen

- Når nogle af de svedtransporterende materialer ikke kan tåle skyllemiddel, er det fordi, at skyllemiddel er et fedtstof, der til dels går ind og lukker for den svedtransporterende evne, som man ønsker at opnå i tekstilerne.

- På den måde får man faktisk ødelagt dét, man har betalt for, fortæller Vera Friis.

Det er særligt svedtransporterende tøj lavet af polyester, polyamid (nylon) og akryl, som ikke kan tåle skyllemiddel. Det samme gælder tøj, hvor der er en membran i.

Heller ikke træningstøj, der er vandafvisende, har godt af at blive vasket med skyllemiddel.

Men det er ikke kun de syntetiske stoffer, der ikke har godt af skyllemiddel. Også bomuld har ikke godt af fedtstoffet fra skyllemidlet, lyder det fra Vera Friis.

Vask dit tøj, så farven holder

- Vil du gerne have dine håndklæder til at suge godt, så er det en hæmmende faktor, hvis du har givet dem skyllemiddel i forbindelse med vaskeprocessen.

- Det nedsætter nemlig absorberingsevnen i håndklæderne, da fedtstoffet i skyllemidlet lægger sig som en beskyttende hinde uden på fibrene, siger hun.

Helt generelt fraråder Vera Friis, at man bruger skyllemiddel i alle vaske.

- Jeg vil gerne fraråde brugen af skyllemiddel til alle tekstiler, fordi det er unødvendigt. Skyllemiddel har jo kun til opgave at blødgøre og dufte, siger hun.

Hos Miljøstyrelsen anbefaler man heller ikke brugen af skyllemidler i tøjvaskningen. Skyllemiddel indeholder nemlig en høj mængde tensider - de stoffer, der vasker tøjet rent.

Derfor skal du holde igen med tøjvasken

Almindeligt vaskemiddel indeholder også tensider, men eftersom at skyllemiddel i virkeligheden er overflødigt, i forhold til om tøjet bliver rent, mener Miljøstyrelsen, at du helt bør undgå skyllemiddel.

- Skyllemidler indeholder som regel også parfume og farve, som kan være allergifremkaldende, og som ingen effekt har på vaskeresultatet, lyder det på Miljøstyrelsens hjemmeside.

I det almindelige tøjvask kan du bruge lagereddike som erstatning for skyllemidlet, da det har samme effekt og samtidig er mere skånsomt for miljøet.

/ritzau fokus/

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her