*

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
Sundhed 09.01.2013 kl. 08:25

Din alder afgør trang til kål

Men kål-sulten afhænger også af, hvor i landet man bor. Endnu.

Fra at være en fattigmandsspise, er kål nu på vej til at blive ganske moderne. Arkivfoto: JP

Det er den ældre generation, der oftest jonglerer med kålhovederne i de danske køkkener. Det skriver Landbrug & Fødevarers netmagasin Foodculture.dk. Næsten 10 procent i alderen 55-74 år spiser kål en vilkårlig dag i løbet af året, mens under fem procent i alderen 15-34 år gør det samme. Kål-generationskløften er tydelig og ikke tilfældig.

Det vurderer madhistoriker Else-Marie Boyhus, der igennem en årrække har vurderet danskernes madvaner:

"Den ældre del af befolkningen har fået kål ind med modermælken, da kål var en billig grøntsag og dermed en populær hverdagsspise. Der var dog ikke den store opfindsomhed i køkkenet dengang, og jeg tror, den unge generation er blevet træt af stuvet og udkogt kål. Det betyder, at de unge skal lære at spise kål igen på en helt ny måde."

Kål er fremtidens rodfrugter

Hun vurderer, at kålen i den kommende tid vil gennemgå den samme popularitet, som rodfrugterne har gjort det de seneste 15 år.

"Rodfrugterne havde også et popularitetsproblem tidligere, og i dag er de en integreret af de danske køkkener. Dengang begyndte kokke at lave spændende tilberedninger med rodfrugter, og det forplantede sig i befolkningen og dermed supermarkederne. Det samme vil ske med kålen, hvor det nye nordiske køkken i dag bruger kålen på en masse nye og forskellige måder," siger Else-Marie Boyhus til Foodculture.dk.

Fin-kål

I dag bliver kål brugt på førende restauranter i Danmark, og det er en blåstempling af den ældgamgle grøntsag, der tidligere blev betragtet som fattigmandsspise.

"Da jeg var barn kunne man ikke tillade sig at servere kål til et selskab. Sådan er det ikke længere, og det giver kålen mulighed for at opleve en renæssance i de kommende år," siger Else-Marie Boyhus til Foodculture.dk.

Sønderjyderne gør kål på resten af landet

Hvis man er kålelsker, er Sydjylland det mest optimale sted at befinde sig. I det sydjyske er der næsten 20 procent oftere kål på aftenbordet i forhold til landsgennemsnittet. Og det er der en helt bestemt grund til.

"Det sønderjyske folk er dem, der går mest op i deres egnsretter, og som oftest laver dem. De retter indeholder hyppigt kål, og derfor er sønderjyderne så kålglade," vurderer Else-Marie Boyhus.

Omvendt er københavnerne dem, der prioriterer kålen lavest. De ligger 20 procent under landsgennemsnittet.

Kilde: Foodculture.dk
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Biler
Bilejere scorer kassen på dyre luksus-elbiler
Hver ejer af en Tesla-elbil har i gennemsnit fået et tilskud på1,2 mio. kr. fra staten. Det udstiller et absurd dansk afgiftssystem, mener FDM. 
Se flere
Bolig
Tre minutter er lang tid for en tyv
SikkerhedsBranchen vil have indført nye krav i bygningsreglementet, for lige nu er danske hjem pivåbne for indbrud. 
Se flere
Musikmagi på første klasse
Test: Technics er tilbage med et anlæg, der byder på musikmagi i eventyrklassen. Men det koster et halvt kongerige. 
Se flere
Bilejere scorer kassen på dyre luksus-elbiler
Hver ejer af en Tesla-elbil har i gennemsnit fået et tilskud på1,2 mio. kr. fra staten. Det udstiller et absurd dansk afgiftssystem, mener FDM. 
Se flere