*

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
Sundhed 24.05.2012 kl. 11:32

Knibebevægelse kan redde underlivet

Knib dig til et bedre sexliv og stærkere underliv, lokker en ny on-line knibebevægelse.

Knibnu.dk får bl.a. støtte af Nordeafonden.

Flere end 300.000 danske kvinder lider af manglende sexlyst, tørhed i skeden, nedsunkne underlivsorganer eller inkontinens.

Tabuer som de færreste kvinder taler om, og som ofte hænger sammen med en svag bækkenbund. Men det vil en ny kampagne og Danmarks første online knibe-bevægelse, KNIBNU.dk, nu gøre op med.

Store samfundsudgifter

Alene problemer med manglede evne til at holde på vandet koster formuer i voksenbleer og operationer for inkontinens eller nedsynkning af underlivsorganerne, som forekommer hos omkring halvdelen af alle kvinder over 50 år.

Bare i ældreplejen koster inkontinens samfundet to milliarder kroner om året.

Inkontinens rammer ikke kun ældre kvinder. Også yngre kvinder kender problemet, som typisk kan vise sig ved en løbetur eller et grineflip.

Den nye kampagne støttes af Nordeafonden. Bag KNIBNU.dk står den socialøkonomiske virksomhed Props & Pearls, der har specialiseret sig i hjælpemidler og rådgivning til kvinder ved blandt andet underlivsgener.

Træning skal der til

- Målet er at nå ud til så mange danske kvinder som muligt med budskabet om de vigtige knib, og at vi sammen bliver verdens bedste knibere.

- At træne knib skal være lige så naturlig som enhver anden træning, siger stifterne af Props & Pearls, Rosemarie Wedell-Wedellsborg og Birgitte Baht.

Selvom sammenhængen med de nævnte lidelser og slap bækkenbund er velkendte, så træner langt de fleste af de kvinder, der overhovedet træner deres bækkenbund, oftest forkert.

Øvelsesprogram i tre trin

Hele idéen bag den nye kampagne er derfor at tilbyde kvinder et enkelt og gratis 21 dages redskab til at genvinde kontakten til underlivet med et tretrins øvelsesprogram.

- Træning af bækkenbunden kan være rigtig svært uden vejledning. Bækkenbundens muskler er vigtige at træne ligesom alle andre muskler, ellers svækkes de.

- Use it or loose it, siger Cathrine Stenz, der er fysioterapeut med speciale i underlivet og i sexologisk rådgivning.

Se hvordan du træner din bækkenbund på www.KNIBNU.dk

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Dårlig søvn giver inkontinens

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce