*

 

Breaking
Gratis på SMS: Send JPBREAK til 1218 | Få nyheden på mail
Sundhed

Et glas vin øger risiko for brystkræft

Selv små mængder alkohol øger risikoen for brystkræft, hvis man drikker regelmæssigt.

Selv ganske små mængder alkohol kan spores i statistikkerne over brystkræftpatienter. Arkivfoto.

"Et enkelt glas vin om dagen skader ikke."

Sådan har det længe lydt fra diverse sundhedseksperter. Men nu viser ny forskning, at det desværre ikke holder stik. Faktisk skal der ikke mere til end et enkelt glas vin om dagen, før risikoen for at udvikle brystkræft øges. Det skriver BBC.

I en undersøgelse, der er udgivet i Journal of the American Medical Association har forskere fra bl.a. Harvard University fulgt 105.986 personer i næsten 28 år, og deres konklusion gør endegyldigt op med myten om, at en lille smule alkohol ikke gør nogen skade.

Risikoen er lille

"Vi fandt ud af, at risikoen for brystkræft øges selv ved små mængder alkohol. Men undersøgelsen hævder ikke, at kvinder slet ikke bør drikke alkohol," siger Wendy Chen fra Harvard University, der var en af forskerne bag den nye undersøgelse.

Blandt kvinder, der slet ikke drak alkohol, blev i gennemsnit 281 ud af 100.000 ramt af brystkræft pr. år. Til sammenligning steg tallet til 333 blandt kvinder, der drak 3-6 genstande om ugen, mens det var 413 for kvinder, der drak mere end 19 genstande om ugen.

Forskerne bag undersøgelsen mangler dog stadig at kunne forklare, hvorfor alkohol øger risikoen for brystkræft.

"Vi kender stadig ikke den præcise sammenhæng imellem alkohol og brystkræft, men en sandsynlig forklaring omhandler den effekt, alkohol har på de cirkulerende østrogen-niveauer i kroppen," siger Wendy Chen.

Lidt alkohol godt for hjertet

Hun slår fast, at det er vores gennemsnitlige alkoholforbrug over længere tid påvirker vores helbred mere end korte perioder med et øget alkoholindtag.

Selvom den nye undersøgelse kæder alkohol sammen med brystkræft, er der dog andre, der mener, at alkohol i små mængder kan have en gavnlig effekt på vores helbred.

F.eks. tyder meget forskning på, at rødvin nedsætter risikoen for blodpropper og hjerte-kar-sygdomme især blandt ældre og personer med hjerteproblemer.

LÆS OGSÅ: En øl om dagen giver ikke ølvom

null
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
TV
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Biler
Årets Bil 2017: Her er kandidaterne til årets bilpris
Kåringen af Årets Bil i Danmark byder på godt 20 bilnyheder, der alle er på jagt efter at vinde hæderen. For første gang kan det blive en SUV, der løber med sejren, men hybridbilerne lurer. 
Se flere
Bolig
Hvorfor trækker byggesager ud i nogle kommuner?
I to kommuner tager det kun fire dage, mens det i en anden kommune tager hele 101 dage at få en byggetilladelse, men hvorfor er der så stor forskel på sagsbehandlingen i kommunerne? 
Se flere
Viden
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her