*

 

Sundhed

Screeninger skader raske kvinder

Mammografi-screeninger skaber falsk tryghed, siger dansk forsker bag ny undersøgelse.

Modelfoto: Colourbox

Danske kvinder er glade for tilbuddet om brystscreeninger, og de føler, at de får en god sikkerhed for, at de ikke har brystkræft, viser en ny undersøgelse fra Forskningsenheden for Almen Praksis på Københavns Universitet.

Men 99,5 pct. af de kvinder, der dukker op til screeningen, har ikke brystkræft, og den lille tryghed, screeninger giver, er en falsk tryghed, mener forskeren bag undersøgelsen, speciallæge i almen medicin John Brodersen.

Han forsker i cancerscreeningers fordele og ulemper, og i denne undersøgelse har han uddelt spørgeskemaer til 1.000 kvinder mellem 50-69 år, hvor halvdelen bor i områder, hvor de får tilbudt mammografi- screeninger, mens resten bor i områder, hvor de ikke får tilbuddet.

Flere ulemper end fordele

Svarene viser en tydelig forskel på de to grupper. Kvinder, der fik tilbuddet, følte sig generelt trygge, mens den anden gruppe var nervøse og utrygge over kræftrisikoen.

Ifølge John Brodersen er det dog en falsk tryghed, som førstnævnte gruppe føler, for screeninger finder kun 2/3 af kræftknuderne, og andre undersøgelser viser, at danske kvinder er uvidende om ulemperne.

"Kvinderne overvurderer, hvor godt mammografi-screeninger virker, og de undervurderer eller kender slet ikke ulemperne. Politikere, patientforeninger og Sundhedsstyrelsen er med til at italesætte screeningerne som et gode. Men de gavner meget få, har betydelige utilsigtede konsekvenser og er meget dyre. Trods dens lille effekt, opfatter kvinder det som tryghedsskabende, men de giver langt mere usikkerhed, og jeg mener ikke, at forebyggelse skal skade de raske," siger John Brodersen.

Kræftpatient uden grund

De ulemper, som John Brodersen mener sundhedsmyndighederne undlader at informere om, er hvor mange raske kvinder, der rammes af overdiagnostisering og overbehandling.

Når 2.000 kvinder bliver screenet over 10 år, redder screeningerne en kvinde fra at dø af sygdommen, og hver fjerde kvinde, der får konstateret brystkræft bliver gjort til kræftpatient uden grund. Det skyldes, at lægerne finder sovende kræft - celleforandringer i så tidlige stadier, at de aldrig ville have udviklet sig i kvindens restlevetid. Men i mikroskopet er det kræft.

For 200 kvinder ender det med falsk alarm. De får rejst mistanke om at have brystkræft ved screeningen, men ekstra undersøgelser viser, at de ikke har det alligevel. 20 af disse kvinder skal igennem en operation, inden de bliver frikendt fra at have brystkræft.

"Både fra min egen forskning og den internationale ved jeg, at ulemperne har store psykiske og sociale konsekvenser som f.eks. søvnforstyrrelser, langvarig bekymring og overdreven egenundersøgelse af brysterne," siger John Brodersen.

En alternativ pjece

Sammen med bl.a. andre den daværende formand for Etisk Råd, dr.med. Ole J. Hartling, udgav han i 2008 en alternativ pjece til Sundhedsstyrelsens folder om mammografi-screeninger, som kvinder får tilsendt.

"Det er en værdidiskussion, men så længe kvinder bliver informeret, kan de jo selv træffe valget. Derfor lavede vi i 2008 en alternativ folder, der findes på 13 sprog, og vi har dokumenteret hvordan sundhedsstyrelser og patientforeninger rundt omkring i verden misinformerer kvinder."

Sundhedsstyrelsen vægter fordele

Hos sundhedsstyrelsen er overlæge Ole Andersen uforstående over for kritikken:

"Vi har drøftet fordele og ulemper meget, og det har været meget kompliceret at forene de forskellige fagfolks synspunkter i en pjece. Fordelen ved screeninger er, at man kan finde svulster så tilpas tidligt, at det ikke bliver nødvendigt at fjerne hele brystet. Jeg er enig i, at det er et problem, at der sker overbehandlinger, og at vi ikke kan adskille de kvinder, der ikke bliver syge fra dem, der gør, men jeg mener, at pjecen informerer om dette problem."

Undersøgelsen fra Københavns Universitet er netop offentliggjort i Scandinavian Journal of Public Health.

Læs også: Mammografiscreening gør mere skade end gavn

null
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
TV
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Bolig
Engangsklude: Skal de genbruges eller smides ud?
Er det ressourcespild at smide engangs-rengøringsklude ud – eller bruger vi flere ressourcer på at vaske dem i vaskemaskinen? Fru Grøn er ikke i tvivl – læs hvorfor her. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her