*

Sundhed

Slut med hjertesygdomme om 50 år

Et forskningsgennembrud betyder muligvis, at hjertesygdomme ikke eksisterer om 50 år.

Der er grund til glæde, hvis vi er fri for hjertesygdomme om 50 år. Foto: Colourbox

320.000 danskere lider af en hjertekarsygdom, og mere end hver fjerde dansker dør af en. Hjertekarsygdomme er endda den næsthyppigste dødsårsag i Danmark.

Nu har forskere fra flere steder i verden udpeget 18 gener, som tilsyneladende hænger sammen med vores hjerteproblemer. Klarlægningen betyder, at forskerne i de næste år vil kunne udvikle nye forebyggelsesmetoder, og med lidt optimisme peger forskerne på, at hjertekarsygdomme kan være helt udryddet fra verden inden for 50 år, skriver Daily Mail.

Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Nature Genetics.

Skal til at forstå generne

Generne er opdaget af omkring 300 forskere fra hele verden, som har undersøgt flere end 200.000 menneskers DNA. De kiggede på genernes rolle i forhold til forsnævringer i årerne ved hjertet.

Forskerne er begejstrede over de nye resultater, fordi noget tyder på, at medicin kan være en afgørende faktor i forhold til udryddelsen af hjertesygdomme. Nogle af generne, som forskerne har udpeget, påvirker kolesteroltal, blodtryk og andre faktorer. Flere faktorer, som kan skade hjertet, mangler stadig at blive klarlagt.

Det får forskerne til at tro på, at de stadig mangler at klarlægge afgørende årsager til hjertesygdomme - som medicin muligvis kan klare.

"Dette er en milepæl, fordi vi har identificeret så mange gener, og mange af dem opererer på måder, som er ukendte for os lige nu. Nu skal vi forsøge at forstå, hvordan generne virker, udvikle nye medikamenter til at behandle dem og identificere den gruppe mennesker, der vil få gavn af det," udtaler Robert Roberts, der er forsker ved University of Ottawa Heart Institute i Canada.

Kan føre til genetisk hjertetest

Nilesh Samani fra University of Leiceister i England, som har deltaget i forskningen, peger også på, at de nye resultater kan føre til nye behandlingsmetoder:

"At forstå, hvordan disse gener virker, hvilket er det næste trin for os, vil forbedre vores viden om, hvordan disse sygdomme udvikles, og det kan føre til nye behandlinger."

Nogle af de mange forskere peger på, at ny medicin mod hjertekarsygdomme kan være på markedet inden for 10 år, og at man på sigt muligvis kan foretage en genetisk test, der kan vise, om en person er i risikozonen for at få et hjerteanfald.

LÆS OGSÅ: Lightsodavand kan skade hjertet

null
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
TV
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her