*

Sundhed

Sygdommen, læger ikke opdager

Blodprøve nok til at opdage sjælden, potentielt invaliderende sygdom. Se symptomerne her.

Børn, der har dårlig trivsel med mange infektioner, lider måske af en immundefekt. Modelfoto: Colourbox

Bliver du eller dit barn ramt af infektioner som lunge- og bihulebetændelse igen og igen? Kan lægen ikke finde årsagen til den konstante sygdomsfølelse, og hjælper antibiotika ikke?

Måske hører du til blandt de cirka 3.000 danskere, der lider af en immundefekt - noget der i værste fald kan gå så hårdt ud over arbejdsevnen, at det ender med en førtidspension.

Ifølge Immun Defekt Foreningen (IDF) betyder primær immundefekt, at man rammes af adskillige infektioner, der kan være svære at behandle. Navnet dækker over mere end 100 immundefekter af forskellig art.

Kun få kender sygdommen

At 3.000 danskere har en immundefekt er måske ikke helt præcist, da det langt fra er alle med lidelsen, der har fået diagnosen. Ikke fordi immundefekter nødvendigvis er svære at diagnosticere – det kan gøres med en simpel blodprøve og efterfølgende analyse, men fordi der ikke er ret mange, der har kendskab til primær immundefekt.

Faktisk anses immundefekter som så sjældne, at IDF er medlem af paraplyorganisationen ”Sjældne Diagnoser”. Det oplyser Sven Fandrup, tidligere formand for IDF, nuværende patientvejleder samt medforfatter til bogen "Medfødt immundefekt - Håndbog for forældre, voksne patienter og deres læger”.

Og sjældenheden giver problemer – både for læger og patienter.

Mange læger ser det aldrig

”Der er omkring 3.500 praktiserende læger i Danmark, og hvis det anslås, at der er cirka 3.000 immundefekte, er det langt fra sikkert, at alle praktiserende læger nogensinde ser en immundefekt patient,” siger Sven Fandrup.

Han mener, at der mangler generel opmærksomhed omkring immundefekter. Derudover mangler der viden om sandsynlige symptomer, og de praktiserende læger mangler viden om, hvordan de skal forholde sig i forbindelse med en mulig diagnose.

Problemet er ifølge Sven Fandrup manglende uddannelse.

Hyppige antibiotikabehandlinger

”Lægestuderende modtager under deres uddannelse ikke ret meget undervisning i immunologi og dermed heller ikke i immundefekter,” siger Sven Fandrup, som også påpeger, at det kan være svært at rekruttere yngre læger til fagområdet, da immundefekter ikke har samme høje status som for eksempel kræft.

Hvis man når så langt som til at få en diagnose, vil man i mange tilfælde blive behandlet med immunglobin, som gives ved indsprøjtninger.

Derudover kan man med stor sandsynlighed se frem til en tilværelse med hyppige antibiotikabehandlinger – i nogle tilfælde kan forebyggende behandling med penicillin også være nødvendigt.

Se om du har advarselstegnene på primær immundefekt:

Hvis dit barn har et eller flere af følgende tegn, har det måske en primær immundefekt:

  • Seks eller flere mellemøreinfektioner om året, komplikationer som kronisk perforation af trommehinden eller betændelse i det nærliggende knoglevæv.
  • To eller flere alvorlige forkølelser om året.
  • Infektioner som ikke reagerer på antibiotika.
  • Svære lungebetændelser eller hyppigt tilbagevendende infektioner i de nedre luftveje.
  • Dårlig trivsel med mange infektioner.
  • Kronisk svamp i munden eller på huden (efter første leveår).
  • Infektioner med usædvanligt forløb eller årsag.
  • Indre infektioner som for eksempel knoglemarvsbetændelse, meningitis, blodforgiftning eller bylder på/i indre organer.
  • Kendt primær immundefekt i familien.

Hvis du selv har et eller flere af følgende tegn, lider du måske af en primær immundefekt:

  • To eller flere antibiotikakrævende luftvejsinfektioner om året. For eksempel mellemørebetændelse, bihulebetændelse, bronkitis eller lungebetændelse.
  • Infektioner, der ikke reagerer på antibiotika.
  • Indre infektioner som for eksempel knoglemarvsbetændelse, meningitis, blodforgiftning eller bylder på/i indre organer
  • Infektioner med usædvanligt forløb eller årsag.
  • Kendt primær immundefekt i familien. '

Link til Immun Defekt Foreningen

LÆS OGSÅ: Flere smittes med resistente bakterier

null
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
TV
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Bolig
Danskerne får mere boligplads: Sådan bygger vi i dag
Energibesparende boliger med meget mere plads end tidligere. Det er bare et par af tidens nye tendenser indenfor dansk boligarkitektur – her får du fem af de mest populære. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her