*

 

Sundhed

Simpel blodtest kan afsløre Alzheimers

Forskere har udviklet en banebrydende metode til at diagnosticere Alzheimers.

Forskere i USA har udviklet en simpel blodprøve, som kan konstatere tilfælde af Alzheimers sygdom. Foto: Colourbox.

Fremover bliver det måske enklere og billigere at konstatere Alzheimers sygdom hos mennesker, der lider af demens.

Demens er en fællesbetegnelse for symptomerne for ca. 100 sygdomme. I ca. 60 pct. af tilfældene er der tale om Alzheimers sygdom.

Men udredningen af sygdommen er besværlig, langsommelig og dyr i hvert enkelt tilfælde.

Banebrydende resultater

Ofte må læger ved tilfælde af demens bruge udelukkelsesmetoden og forsøge at udelukke andre sygdomme, der kan være skyld i nedsat hukommelse, før de kan konstatere Alzheimers sygdom.

Der er i øjeblikket ved at blive udviklet en ny hjerneskanningsmetode som muligvis vil være revolutionerende i diagnose af Alzheimer. Men måske overhaler en simpel blodtest den opfindelse.

Det er forskere ved Texas Tech University Health Sciences Center, som har udviklet blodprøven, der viser sig langt mere pålidelig end tidligere blodprøver.

Resultaterne blev offentliggjort mandag, skriver Reuters.

”En blodprøve åbner døren op for alle. Alle klinikker kan håndtere det. Selv hjemmesygeplejersker kan håndtere det,” siger forsker Sid O'Bryant fra Texas Tech University.

Pålidelig prøve

Han understreger, at hjernescanninger til gengæld kræver adgang til omfattende teknisk udstyr. Indgrebet kan desuden være en smertefuld oplevelse, som patienter gerne vil undgå.

Forskernes blodprøve analyserer mere end 100 proteiner og kombinerer resultatet med oplysninger om patienten, inklusiv om vedkommende bærer APOE4, det såkaldte Alzheimer-risikogen.

Prøven har vist sig at være mellem 84 og 94 pct. korrekt, når det drejer sig om at konstatere Alzheimers.

Tidligere har blodprøver vist sig langt mere upålidelige.

Det næste skridt bliver ifølge forskerne på Texas Tech University at udvikle en metode, der kan forudsige Alzheimers, før sygdommen slår til.

Flere tilfælde i Danmark

Antallet af danskere, som dør af demenssygdomme, stiger voldsomt i disse år.

I 2008 var demenslidelser som Alzheimers sygdom således årsag til 2.730 danskeres død, mens tallet i 2000 blot var 1.275.

Læs også: Forskere: B-vitamin modvirker demens

null
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
TV
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her