*

Sundhed

Kræftpatienter tager kemoen på ryggen

Brugervenlighed og godt design handler ikke kun om den fysiske og æstetiske fremtoning, men også om den designtænkning, der former et produkt fra idé til udførsel. Det er den nye kemorygsæk et godt eksempel på.

Takket være rygsækken kan leukæmipatienter tage kemoen med sig, og på den måde slipper de for længerevarende indlæggelser. Foto: PR

Når der skal udvikles ny teknologi, spiller design en stor og vigtig rolle.

Men ligesom det er tilfældet med et isbjerg, ser de fleste af os primært det ydre design. Det er dog som oftest under overfladen på produkterne, at designet spiller den vigtigste rolle.

»Anvendelsen af design i udviklingen af banebrydende teknologi handler faktisk kun i begrænset omfang om æstetisk design i form af den klassiske formgivning og fysiske fremtoning,« siger Christian Villum, der er projektleder hos Dansk Design Center.

Workshops på Dansk Design Center, hvor designere arbejder sammen med sundhedspersonalet for at finde de bedst mulige løsninger for patienterne og personalet. Foto: PR

Han påpeger, at det er en udbredt, men lidt misvisende opfattelse, at design blot er det, som føjer brugervenlighed til den komplicerede, teknologiske løsning.

Sundhedssektoren får gavn af design

En af de brancher, hvor samspillet mellem design og teknologi har et særligt potentiale, er i sundhedssektoren.

»Sundhed og interaktion med sundhedssektoren handler ikke kun om resultater, men også meget om tryghed, og hvis vi ikke blandt andet via design sikrer, at udviklingen af teknologiske løsninger har empati i hjertet og dyb indsigt i brugerens liv og behov, så bliver det svært at høste de store potentielle gevinster,« forklarer Christian Villum.

Et eksempel på den type design er projektet “Chemo to go, please!”, som er udviklet i et unikt samarbejde mellem Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og to unge, danske designere.

Det var sygeplejeske Katrine Sejer Fridthjof, der i sin tid fik idéen til at gøre kemobehandlingen mere mobil, så leukæmipatienter også kunne få kemo alle andre steder end på hospitalet.

Isabel Aagaard og Rie Maktabi er designerne bag Chemo to go-tasken. Foto: PR
Hun var inspireret af de bærbare medicinpumper, som allerede var på markedet.

Undervejs blev de designstuderende Isabel Aagaard og Rie Maktabi koblet på projektet.

Deres opgave var at være med til at forenkle og udvikle idéen ved blandt andet at designe en informationshjemmeside til patienter og selve Chemo to go-tasken.

Også for andre patientgrupper

I otte måneder var de to nu tidligere studerende hoppet i kitlen for at blive en del af hverdagen på Hæmatologisk afdeling med de leukæmipatienter, der skulle modtage kemoterapi.

Design af teknologi

Design i forbindelse med teknologi handler i mindst lige så høj grad om udformningen af processen bag produktet som om det ydre, æstetiske design.

Eksempler på dette er Apples produkter, som har et meget æstetisk ydre, men hvor design-elementerne samtidig går langt dybere, end hvad øjet ser.

Andre eksempler er designtænkningen bag MobilePay samt bag robotteknologi og kunstig intelligens, hvor design bruges til at sikre, at produktet ikke er fremmedgørende og upersonligt.

I sundhedssektoren er projektet “Chemo to go, please!” et eksempel på et empatisk designet produkt.

Læs mere på www.ddc.dk

Og samtidig færdigudviklede de rygsækken, som patienterne kan tage med sig og dermed modtage behandlingen hjemme, på jobbet eller i princippet hvor end de måtte ønske det.

Rygsækken indeholder en pose med de kemiske stoffer, der skal slå kræftcellerne ihjel, og en pumpe der pumper væsken ud i kroppen.

Og patienterne har godt af at være en aktiv del i deres egen behandling, de kan nemlig selv lære at håndtere rygsækken, tage egne blodprøver og eget blodtryk.

»Derudover er vi i gang med at skabe en digital platform, hvor patienterne kan læse alt, hvad de skal vide om deres sygdom og behandlingsforløb – i stedet for at skulle gemme på papirpjecer fra hospitalet eller gå på Google og læse om deres sygdom,« fortæller Rie Maktabi, der i dag arbejder på fuld tid med at videreudvikle Chemo to go-tasken.

»Vi kan allerede nu se, at der er et kæmpe potentiale i rygsækken, og at den kan bruges af flere patientgrupper, end vi i første omgang regnede med. Samtidig lyder tilbagemeldingerne fra patienterne, at det betyder noget for deres livskvalitet, at de er hjemme i vante omgivelser, når de får behandlingen,« siger Rie Maktabi og henviser til, at mange leukæmipatienter tilbringer så meget som ti dage på hospitalet under hver kemogang.

Samarbejdet mellem hospitalerne og designerne går under navnet co-design, og det betyder i store træk, at de alle – sygeplejersker, læger og designere – er sammen om at skabe det bedst mulige produkt.

»Konkret står læger, sygeplejersker og patienter nærmest på sidelinjen i vores designproces, og på den måde er vi hele tiden i dialog om produktet, så vi får udviklet noget, som er brugbart og brugervenligt,« siger Rie Maktabi og afslører, at flere andre lande allerede har vist interesse for rygsækken.

Patienterne har meget større chance for ikke at blive ramt af blodforgiftning, hvis de selv tager deres egne blodprøver. Foto: PR

Den visualiserede virksomhedskultur

Netop “Chemo to go, please!” er et godt eksempel på et danskudviklet design, som kan vise sig at få stor betydning på det globale marked, for potentialet i at sælge den slags designløsninger til udlandet er stort.

Takket være rygsækken kan leukæmipatienter tage kemoen med sig, og på den måde slipper de for længerevarende indlæggelser. Foto: PR

»Det, den danske designbranche kan, og det, som efterspørges fra udlandet, er, at vi som designere formår at visualisere en virksomhedskultur gennem storytelling helt ud i de enkelte produkter. Denne værdi og evne er superinteressant for rigtig mange udenlandske virksomheder,« pointerer Troels Seidenfaden, formand for Design denmarks internationale udvalg.

Projektleder Christian Villum mener, at en tommelfingerregel for danske designere bør være at sikre sig, at uanset hvilken løsning eller hvilket produkt der skal udvikles, så tages slutbrugeren med til bordet fra starten.

»Den løsning eller det produkt, som skabes, skal tage udgangspunkt i målgruppens behov og situation i særdeleshed, når det kommer til udvikling af teknologi. Løsningerne skal være intuitive, brugervenlige og frem for alt naturlige at bruge. Ellers bliver de simpelthen forkastet eller ignoreret. Det er noget, som danske designere er exceptionelt dygtige til, og det er en ressource, som det danske samfund og erhvervsliv bør drage nytte af i langt større grad,« understreger han.

Vi tiltrækkes af smukke ting

Undersøgelser fra bl.a. Erhvervs- og Vækstministeriet og Dansk Industri viser, at Danmark på trods af høj velfærd og stærk teknologisk infrastruktur langt fra ligger i front i digitaliseringen af samfundet.

Ifølge Christian Villum skyldes det i høj grad, at vi skal blive bedre til at tænke designdrevent og dermed brugervenligt i udviklingen af de enkelte løsninger.

»Brugervenlighed og godt design handler ikke kun om den fysiske fremtoning, men det er en vigtig faktor, og det skal vores designere og designarbejde afspejle,« siger han.

Det er Danske Banks MobilePay-løsning, som på rekordtid fik danskerne til at håndtere penge og overførsler i deres dagligdag på en helt ny måde, et godt eksempel på.

Rie Maktabi og Isabel Aagaards Design-Lab på Rigshopitalet, hvor de har eksperimenteret og udviklet løsningerne med patienter og personale igennem otte måneder. Foto: PR

Her kan designarbejdet ifølge Christian Villum tage æren for meget mere end det strømlinede interface.

»Designarbejdet har i lige så høj grad været brugt til at afkode, hvordan danskernes hverdag og behov ser ud. Ikke blot her og nu, men også med et blik ind i fremtiden. MobilePay er ikke blot med til at løse eksisterende privatøkonomiske behov, men er samtidig designet til eksempelvis også at være med til at understøtte fremtidens detailhandel,« pointerer han og tilføjer, at brugervenligt design er en nødvendighed, når vi går det uvisse i møde.

»Teknologisk innovation bringer en masse uvished med sig. Når vi kigger på de store teknologiske trends, som kommer til at forme vores nære fremtid, eksempelvis robotteknologi og kunstig intelligens, så er det radikale ændringer af vores dagligdag, som vi står foran. Hvis ikke vi formår at designe de store omvæltninger på en måde, som har empati med brugeren, og som man nemt og intuitivt kan bruge og få værdi ud af, så risikerer man, at folk afviser eller ignorerer løsningen og går glip af det, den kan tilbyde. Det er selvfølgelig problematisk for producenten, men i sidste ende også for samfundet,« slutter Christian Villum.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
TV
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her