*

Sundhed

Musik skaber bedre vilkår for helbredelse

Musik er i dag et stadigt mere anerkendt behandlingsmiddel i det etablerede sundhedssystem. Det skyldes, at der efterhånden foreligger omfattende forskningsmæssig dokumentation for musikkens gavnlige virkning.

Fra sidst i 1700-tallet til midt i 1900-tallet mistede musikken sin status som sundhedsfremmende instrument. Det skete i takt med den moderne lægevidenskabs fremmarch. Foto: Colourbox Foto: Colourbox

Musik kan påvirke os på mange måder, da begrebet "musik" dækker over adskillige forskellige udtryk, stilarter, og genrer.

Og der er en klar sammenhæng mellem musik og sundhed, siger Lars Ole Bonde, professor i musikterapi ved Aalborg Universitet og professor i musik og helse ved Norges Musikkhøgskole.

»Musik kan bruges til og bliver brugt til så mange forskellige sundhedsfremmende ting, netop fordi den er et let tilgængeligt, sanseligt, flertydigt og socialt medium. Sundhed er ikke musikkens primære kontekst, men flertallet af voksne danskere bruger faktisk musik til at regulere fysisk og psykisk velvære, koncentration og afspænding, og de forstår musik som en sundhedsfaktor i deres liv,« forklarer han med udgangspunkt i et igangværende forskningsprojekt om musik og folkesundhed.

I dag findes der videnskabelig dokumentation for, at musikoplevelser og -aktiviteter kan virke positivt stimulerende i relation til sundhed og helbred. Det gælder både raske mennesker og mennesker med psykiske eller fysiske lidelser.

»Musik kan sjældent helbrede, og det vil være en fejltagelse at tro på, at musik alene kan virke helbredende. Men musikterapi er en evidensbaseret komplementær behandlingsform, som i stigende grad accepteres også af læger på psykiatriske og somatiske sygehuse. Dels fordi patienterne får det bedre, psykisk og fysisk, dels fordi der er evidens bag behandlingen,« siger Lars Ole Bonde.

Styrker immunforsvar og forebygger sygdom

Studier har vist, at musik på det fysiske plan kan have mærkbar indflydelse på blodtryk, puls og åndedræt. Vores hjerne aktiveres også på mange niveauer, og blandt andet påvirkes vores autonome nervesystem og dermed også vores hormonbalance.

Fakta

Tre eksempler på videnskabelig forskning om musikkens betydning for helbredet

  • Videnskabelige studier på Örebro Universitetssygehus i Sverige har kunnet påvise signifikant reduktion af stresshormon hos patienter, som havde gennemgået alvorlige hjerteoperationer, og som i hviletiden efter indgrebet lyttede til musik.
  • Et smertestudie, som fandt sted på Dronning Silvias børnehospital i Göteborg viste, at en gruppe børn efter at have lyttet til Musicure-musik i 45 minutter havde langt mindre behov for morfin end de andre børn. Det blev også målt, at de følte sig mere afslappede og mindre stressede.
  • Professor Hanne Mette Ridder, AAU, har i samarbejde med netværket Musikk og Eldre i Norge undersøgt effekten af seks ugers individuel musikterapi på 14 danske og norske plejehjem. Undersøgelsen viser, at musikterapien bidrager til at dæmpe urolig adfærd og nedsætte ophidselse hos ældre med moderat til svær demens. Behandlingen skaber også øget livskvalitet og mindsker behovet for behandling med psykofarmaka.

»Det er påvist, at musiklytning er i stand til at mindske produktion af stresshormoner, eksempelvis cortisol, og øge produktion af det gavnlige hormon ocytocin, populært betegnet som ”fredshormon” eller ”kærlighedshormon”,« siger Niels Eje, der er musiker, komponist og skaber af det anerkendte musikmedicin-koncept Musicure.

Nyere forskning med scanning af hjernen hos forsøgspersoner, som lytter til musik, viser endvidere, at musik påvirker vores belønningssystem og udløser signalstoffet dopamin i hjernen, hvilket giver lykkefølelse og velbehag – en funktion, som normalt er tilknyttet aktivitet, der har med vores overlevelse at gøre f.eks. formering.

»Det er alt sammen noget, som er med til at styrke vores immunforsvar og forebygge sygdom og skabe bedre vilkår for helbredelse,« siger Niels Eje.

Musik i de gamle lægebøger

Gennem historien er der talrige eksempler på, at musik er blevet brugt i sundhedssammenhæng.

Ifølge Lars Ole Bonde lavede neandertalmenneskene benfløjter for 200.000 år siden, og de kommunikerede muligvis via musik. Shamaner i alle oprindelige kulturer brugte og bruger musik og lyd i deres behandling. Og alle lægebøger fra antikken til senmiddelalderen indeholder afsnit om musik, specielt som middel til at genskabe balance i oprørte eller forstyrrede sind.

»Fra sidst i 1700-tallet til midt i 1900-tallet døde denne tradition næsten ud i takt med den moderne lægevidenskabs fremmarch. Men efter Anden Verdenskrig begyndte man i USA at bruge musik igen i arbejdet med at rehabilitere krigsveteraner, som bl.a. led af det vi i dag kalder PTSD. Det var en succes, og det blev hurtigt til universitetsuddannelser og behandlingsklinikker i musikterapi over hele verden,« forklarer Lars Ole Bonde og nævner, at Danmark havde musikterapeutiske pionerer fra 1950’erne til 1980’erne.

Efter oprettelsen af musikterapiuddannelsen på Aalborg Universitet i 1982 blev Danmark hurtigt et førende lande inden for musikterapiforskningen.

Vil blive endnu mere udbredt

Ifølge Niels Eje bliver musik som behandlingsmiddel i dag taget mere alvorligt inden for det etablerede sundhedssystem end tidligere, fordi der efterhånden foreligger så meget omfattende forskningsmæssig dokumentation for musikkens gavnlige virkning – og fordi professionelle behandlere over hele verden personligt har erfaret, hvilken helt bivirkningsfri effekt musik kan have på stressede og angste patienter.

»Og med den store fokus, der nu er på patienttilfredshed og trivsel i forbindelse med indlæggelse og behandling, er der ingen tvivl om, at anvendelsen af musik vil blive en integreret del af sundhedssystemet fremover,« siger Niels Eje.

Han bakkes op af Lars Ole Bonde:

»Jeg ved, at musikterapi og musikmedicin i stigende grad vil blive brugt som komplementær behandlingsform inden for især demens, skizofreni og andre sindslidelser samt autisme, palliativ pleje, flygtninge og mange andre med PTSD. Og jeg håber, at både somatiske og psykiatriske sygehuse og behandlingsinstitutioner vil åbne sig mere for musikterapien. Vi har udviklet en lang række tilbud til for eksempel kræftpatienter i rehabilitering, mennesker med hjertesygdomme, mennesker med stress og udbrændthed, mennesker med angstproblemer og mennesker med erhvervede hjerneskader, og min opfattelse er, at det kun er økonomien og kampen mellem faggrupperne, der sætter grænserne,« slutter han.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
TV
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her