*

Sundhed

Protein er godt, men er meget protein meget godt?

Hvis man tilføjer mere protein til en i forvejen dårlig kost, så indtager man stadig en dårlig kost. Hvis man derimod ændrer sin kost, fordi man indtager mere protein, og man dermed bliver objektivt sundere, så er det jo positivt, lyder det fra en træningsekspert, der understreger vigtigheden af nuancer.

For stort indtag af funktionelle proteinprodukter kan komme til at fortynde næringskvaliteten af den samlede kost. Foto: Colourbox

I takt med at det er blevet mere og mere moderne at styrketræne og gå op i egen krop, er der kommet et øget fokus på protein, som ifølge træningseksperterne er ”kroppens byggesten”.

Om protein
  • Danske unge mellem 10 og 35 år indtager i gennemsnit 24 ml protein- og sportsdrikke om dagen. Det viser rapporten ”Energidrikke i Danmark – Undersøgelse af indtaget blandt 10-35-årige” fra DTU Fødevareinstituttet fra 2014.
  • Unge mænd i alderen 20-26 år står for størstedelen af indtagelsen af protein- og sportsdrikke. De drikker i gennemsnit 61 ml om dagen.
  • FN’s Fødevare- og landbrugsorganisation og WHO anbefaler, at du får 0,75 g protein/kg/dag. En mand på 83 kilo skal altså have 62 gram protein svarende til halvanden kyllingefilet, to og en halv skive rugbrød, en dl havregryn, en skive ost og et æg.
  • Salget af sportsrelaterede proteinprodukter boomer, og det anslås if ølge DI Fødevarer, at der i 2017 vil blive omsat barer, drikke, pulver og andre tilskud for 77 milliarder kroner på verdensplan.

Mette Hansen, lektor på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, mener, at medierne og ikke mindst producenterne har været gode til at fange nye forskningsresultater på dette felt og i nogle tilfælde overeksponeret resultaterne til deres fordel.

»Når man eksempelvis bliver omringet af proteinprodukter i fitnesscentre og fysioterapeutklinikker, kan man godt få indtryk af, at det er essentielt at indtage disse funktionelle produkter for at få effekt af træningen,« siger lektoren.

Hun pointerer, at der er kommet rigtig mange af de såkaldt funktionelle fødevarer i form af proteinprodukter, der skal hjælpe fitness-trænende danskere.

»Proteinprodukterne virker tiltrækkende, fordi mange af dem annoncerer med, at de indeholder højkvalitetsproteiner i de rigtige doser til at stimulere proteinopbygningen i musklerne optimalt. Det kan godt give en skævvridning af folks forbrug og opfattelse af ’rigtig mad’ frem for disse produkter,« siger hun og uddyber:

»Et ensidigt og højt forbrug af disse funktionelle proteinprodukter kan komme til at fortynde næringskvaliteten af den samlede kost. For eksempel får du via indtag af fisk bl.a. D-vitamin, selen, jod og essentielle fedtsyrer ud over højkvalitetsproteiner med mange essentielle aminosyrer,« forklarer Mette Hansen og nævner, at den intense fokus på protein kan fjerne fokus på det allervigtigste, nemlig at spise varieret for at få dækket alle næringsstofbehov.

Fordel proteinindtag over dagen

Ifølge rapporten ”Fysisk aktivitet og kosttilskud” fra Motions- og Ernæringsrådet får mere end 95 procent af danskerne dækket deres proteinbehov gennem kosten. Mette Hansen er enig i den analyse.

»Langt hovedparten får tilstrækkelig med protein. En undtagelse kan være de småtspisende ældre. Omkring 20-25 g protein per måltid er tilstrækkelig til at maksimere muskelproteinsyntesen, hvilket svarer til en enkelt kyllingefilet,« siger hun.

Mange indtager dog meget større doser ad gangen – specielt til aftensmad, mens indtaget om morgenen ofte ligger lavere.

4 effekter ved proteinindtag

Ifølge lektor Mette Hansen har resultaterne fra proteinforskningen vist effekter, der rammer et bredt publikum:

  • Protein til at fremme muskelvækst ved styrketræning.
  • Protein til at fremme restitution og kroppens respons på træning generelt.
  • Protein for at øge mæthedseffekten af kosten og dermed forebygge fedme og optimere krops-sammensætningen.
  • Protein for at forebygge muskeltab og dermed funktionstab hos den voksendende andel af ældre og patienter.

»Generelt har folk ikke behov for at indtage mere protein, men nogle kunne måske have gavn af at fordele det mere ligeligt henover dagen. Overstiger proteinindtaget, hvad der kan bruges til opbygning af protein i kroppen, må kroppen øge nedbrydningen, hvorved der dannes mere urinstof og energi, der så kan anvendes som energikilde i kroppen,« forklarer hun.

Forskel på hvem der fokuserer på protein

Ifølge personlig træner Thomas Moberg er tendensen med proteinindtag imidlertid mere nuanceret end som så.

»I min optik er det klart de unge, de trænende og så i høj grad hele den gruppe af mennesker, der hopper fra kur til kur, som fokuserer på protein lige nu. Til gengæld er der en stor gruppe af mennesker – primært midaldrende og opefter –, som er vokset op med kartofler og sovs. De skænker nok ikke proteiner en tanke, og de ved muligvis ikke en gang, at deres kotelet indeholder en god portion af dem. Tidligere fokuserede man bare ikke så meget på, hvad fødevarer indeholdt. Nu er det jo nærmest en besættelse for en stor del af befolkningen,« påpeger han.

Thomas Moberg mener dog ikke, at det store fokus på protein er overdrevet.

»Der er naturligvis folk, som indtager helt ekstreme mængder protein, men eftersom flere og flere studier viser, at nyrerne ikke tager skade ved et højt proteinindtag, så længe du er sund og rask, og så længe der ikke er en historie for nyresygdomme i familien, så er det jo op til den enkelte, hvor meget vedkommende vil spise,« siger han.

Langt hovedparten af danskerne får tilstrækkeligt protein gennem kosten. Foto: Colourbox

Proteinbarer er Mars-barer i forklædning

Dér, hvor mange går galt i byen, er når de tror, de er sunde, alene fordi de spiser mere protein.

Hvis du tilføjer mere protein til en i forvejen dårlig kost, så indtager du jo stadig en dårlig kost. Hvis du derimod ændrer din kost, fordi du indtager mere protein, og du dermed bliver objektivt sundere, så er det jo positivt.
Thomas Moberg, personlig træner

»Hvis du tilføjer mere protein til en i forvejen dårlig kost, så indtager du jo stadig en dårlig kost. Hvis du derimod ændrer din kost, fordi du indtager mere protein, og du dermed bliver objektivt sundere, så er det jo positivt,« konstaterer Thomas Moberg.

Han mener, at det negative ved mange af de populære proteintilskud er, at de er fyldt med sukker og/eller tilsætningsstoffer.

»Mange proteinbarer indeholder samme mængde sukker som eksempelvis en Mars-bar. Og nej, sukker er ikke usundt, fordi du spiser det en gang i mellem, men som sagt kan du ikke opveje en gennemgående dårlig kost ved at tilføje Mars-barer i forklædning,« siger han og tilføjer:

»Heldigvis har kosttilskudsfirmaerne fået øjnene op for, at danskerne er blevet lidt mere skeptiske, når det kommer til de sukkerholdige tilskud. Det ærgerlige er så bare, når tilskuddene bliver så indgroet en del af vores kost, at de optager pladsen for fødevarer med flere mikronutrienter som vitaminer og mineraler. Og det glemmer folk, når de fylder sig med tilskud – at tilskuddene ofte ikke bidrager med mikronutrienter, men blot makronutrienter som protein, kulhydrat og fedt,« forklarer den personlige træner.

Thomas Moberg, personlig træner. Pr-foto
Håber på en modtrend

Thomas Moberg har på fornemmelsen, at protein stadig vil være en stor bestanddel af vores kost fremadrettet.

»Men det er klart, at flere og flere grupper ser ned på det, fordi det er hårdt for miljøet. Men ser man på fitnessindustrien som en helhed, er der ikke meget, der tyder på, at vores forbrug af proteinprodukter falder lige foreløbigt,« siger han.

Mette Hansen fra Aarhus Universitet. Pr-foto
Også Mette Hansen fra Aarhus Universitet tror, at tendensen vil fortsætte.

»Man kan håbe på en modtrend, hvor der kommer mere fokus på ’rigtig mad’ med brug af rigtige kvalitetsfødevarer frem for funktionelle produkter. Innovative velsmagende fødevarer, der øger proteinindtaget hos ældre og småtspisende, bliver sikkert et marked, der kommer til at udvikle sig. Ligeledes vil der blive mere fokus på anvendelse af alternative proteinkilder set i lyset af den voksende verdensbefolkning,« siger hun.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
TV
Annonce
Bolig
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her