*

 

Sundhed

Forskere advarer: Flere diagnoser gør os mere syge

Forskere advarer mod overdiagnosticering i samfundet, som kan have store konsekvenser for vores sundhed.

Mammografiscreeninger: Hver gang der forebygges et dødsfald af brystkræft, så overdiagnosticeres ti kvinder. DALSGAARD MIRIAM

Adhd, ordblindhed, stress og kræft. Antallet af diagnoser er i dag eksploderet, men det betyder ikke nødvendigvis, at der er flere, som er blevet syge. Alt for mange er ikke korrekt diagnosticeret, og det fører til overdiagnosticering i samfundet, som i sidste ende kan forringe vores sundhed.

Og det er et stort overset problem, viser et nyt studie publiceret i British Medical Journal.

»Hvis du får en diagnose, du reelt ikke har, og samtidig får behandling for en diagnose, du reelt ikke har, så kan det ikke andet end at skade dig. Både fysisk og rent livskvalitetsmæssigt,« siger professor og praktiserende læge John Brodersen, som også er medforfatter på studiet, der netop er udkommet.

Eksperter: Mange unge stemples fejlagtigt med diagnosen adhd

»For tiden er det meget populært at diagnosticere børn, som har indlæringsproblemer, svært ved at sidde stille, forstyrrer undervisningen etc. med adhd. Det er ofte drenge, som bliver diagnosticeret med adhd, og det sker ikke kun i Danmark men også internationalt,« forklarer Brodersen.

Han uddyber, at hvis man uretmæssigt diagnosticerer børn med adhd, så stigmatiserer man børnene, og det kan i værste tilfælde påvirke dem gennem hele livet.

»Diagnosen er med til at forvrænge deres selvbillede, og så bliver de jo givet en personlig identitet, som ikke er lig med virkeligheden. Det kan have store konsekvenser for disse mennesker,« advarer den praktiserende læge.

F.eks. vil nogle af dem, når de bliver voksne, få svært ved at få en livsforsikring: De vil enten blive afvist, eller også skal de betale en højere præmie, hvis de er diagnosticeret med adhd, fortæller Brodersen.

Samtidig gives der medicin til raske personer, som derved kan få det dårligere på grund af medicinens bivirkninger.

Overdiagnosticering er, når man i kroppen finder en afvigelse, en abnormitet, en risikofaktor eller en patologisk forskel/celleforandring, som aldrig i sig selv vil gøre patienterne syge eller gøre, at de dør at det.  

»Vi ved ikke hvor mange, som er overdiagnosticeret inden for adhd, men vi ved, at inden for kræft snakker vi om ca. hver femte patient, som er fundet ved kræftscreeningsprogrammer,« siger Brodersen, som uddyber, at tallet er højere i nogle af de enkelte screeningsprogrammer.

Han påpeger, at vi biologisk i kroppen har celleforandringer, som ligner kræft, når man kigger i et mikroskop. Men det er lang fra garanteret, at celleforandringerne i sidste ende vil udvikle sig til symptomer og sygdom.

»Nogle celleforandringer bliver vi aldrig syge af. Vi dør aldrig af dem, vi dør med dem,« forklarer Brodersen.

Det nye internationale studie, hvor Brodersen er medforfatter, analyserer, hvordan mere kommunikation kan hjælpe til at mindske overdiagnosticeringen i samfundet.

Det fremgår nemlig af studiet, at bevidstheden om overdiagnosticering er meget lav og især inden for kræftscreeninger, er kun få klar over, at overdiagnosticering af kræft overhovedet er mulig.

I dag er teknologien så udviklet, at vi kan opspore selv de mindste tegn på kræft. Men problemet opstår, ifølge Brodersen, når man ikke længere kun undersøger de patienter, som har symptomer.

»Når man begynder at undersøge flere raske mennesker for kræft, så tror man, at man finder flere mennesker med kræft, men det gør man ikke – man overdiagnosticerer. Man finder forandringer, som aldrig ville gøre folk syge, og som de aldrig ville dø af,« fortæller den praktiserende læge.

Kræftens Bekæmpelse: Vi bakker op om kræftscreeninger

Brodersen forklarer dog, at man ikke generelt kan sige, at kræftscreeninger gør raske folk syge. Men kigger man helt konkret på f.eks. brystkræftscreening, så er det en anden sag.

»F.eks. forholder det sig sådan med mammografiscreeninger, at hver gang du forebygger et dødsfald af brystkræft, så overdiagnosticerer du ti. Samtidig er der over 200 kvinder som får en falsk alarm, altså et falsk positivt svar,« siger Brodersen.

Han har i mange år forsket i, hvordan kvinder bliver påvirket af, at opleve en falsk alarm i forbindelse med en brystkræftscreening.

Her fandt Brodersen bl.a., at mange af kvinderne genoplivede krisereaktioner, som man ellers finder hos mennesker med alvorlig sygdom. Kvinderne begyndte at rydde op i deres liv, og nogle fandt endda testamentet frem, selvom de ikke var syge.

Kritik: Vi presses til kræftscreening

I det nye studie, som bygger på flere forskellige undersøgelser fra bl.a. Australien, USA og England, fremgår det, at kvinder, som fik information om brystkræftscreening og overdiagnosticering, i 60 procent af tilfældene viste en større forståelse for problematikken.

Men der skal mere end informationspjecer til, hvis overdiagnosticering skal kommes til livs.   

»Det er indlejret i vores kultur, at det er bedre at forebygge end at helbrede. Derfor kræver det større ændringer i vores opfattelse, hvis der skal spredes viden omkring, hvordan forebyggelse også kan skade,« siger Brodersen.

Samtidig understreger han dog, at der ikke er tale om al slags forebyggelse.

»Der er noget forebyggelse som f.eks. vacciner, som er fremragende godt, og så er der hele den tidlige opsporing af sygdomme, som er problematisk,« mener den praktiserende læge.

Ofte undgår professionelle at diskutere fordele og ulemper ved screening med patienterne, fremgår det af det internationale studie, som i dag blev bragt i British Medical Journal. På trods af, at studier angående screening af prostatakræft og brystkræft viser, at patienterne gerne vil informeres om overdiagnosticering.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
TV
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her