*

Sundhed

Her er det dokumenterede alternativ til "lykkepillerne"

Det store antal danskere, der rammes af depression, kan måske minimere brugen af såkaldte lykkepiller.

Mindfulness har vist sig at være en yderst effektiv behandlingsform, hvis man lider af tilbagevendende depressioner. Foto: HBSS

Omkring 500.000 danskere bliver ramt af en svær depression i løbet af deres liv, og i 2014 tog mere end 450.000 danskere antidepressiv medicin som behandling mod stress, angst og depression.

Depression

Tre procent af den danske befolkning eller ca. 150.000 danskere lider af depression. Depression er forbundet med betydelige samfundsmæssige omkostninger, og WHO anser på verdensplan depression for at være den fjerde mest alvorlige sygdom målt i tabte sygdomsjusterede leveår.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

De såkaldte lykkepiller har modtaget meget kritik, og flere læger har slået alarm over danskernes høje forbrug af pillerne, der ofte er forbundet med bivirkninger, når behandlingen afsluttes.

Nu har forskningen dog taget et nyt skridt i retning af at minimere den medicinske behandling.

Flere bliver ramt af mobning, stress og depression

Et nyt studie, der er offentliggjort i det medicinske tidsskrift The Lancet, konkluderer nemlig, at mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT) er ligeså effektiv som forebyggende behandling ved tilbagevendende depression, som traditionel medicinsk behandling med antidepressiver.

Forskerne udvalgte 424 personer, der lige var kommet ud af en depression og delte dem op i to grupper. Den ene gruppe forblev på antidepressiv medicin, mens den anden gruppe indledte et MBKT forløb.

"Vores forventning var, at MBKT ville være mere effektiv end behandlingen med piller. Men det viste sig, at de var omtrent lige effektive," siger manden bag undersøgelsen, Willem Kuyken, der er professor i klinisk psykologi ved University of Oxford til The Guardian.

Jacob Piet er forsker i virkningen af mindfulness overfor blandt andet stress, angst og depression hos Dansk Center for Mindfulnes på Aarhus Universitet. Han har blandt andet skrevet en ph.d. om emnet.

Det er vigtigt, at behandlingen foretages af en veluddannet MBKT-underviser med høj faglig viden om både mindfulness og depression
Jacob Piet Psykolog og ph.d. i mindfulness

"Det er efterhånden påvist en del gange, at MBKT effektivt kan reducere risikoen for tilbagefald ved depression. Samtidig har mange studier fundet, at MBKT kan reducere symptomer på stress, angst og depression, og desuden forbedre livskvalitet og velvære. Med denne større undersøgelse, kan man begynde at konkludere noget. Det er jo en opløftende nyhed, at de mange danskerer der lider af tilbagevendende depression, nu har et dokumenteret alternativ til pillerne," siger han og understreger at han ikke underkender effekten af antidepressiv medicin.

Gå på jagt efter dine egne lykkepiller

På internettet kan man hurtigt søge sig frem til utallige udbydere af mindfulness-kurser og uddannelser i Danmark.

Jacob Piet advarer mod at ringe til den første og bedste mindfulnessinstruktør, der dukker op på Google, hvis man ønsker at bruge mindfulness som behandling mod tilbagevendende depressioner.

"Det er vigtigt, at behandlingen foretages af en veluddannet MBKT-underviser med høj faglig viden om både mindfulness og depression," siger han.

MBKT anbefales af den Britiske Sundhedsstyrelse, og Jacob Piet håber på, at de nye forskningsresultater vil fremskynde processen med at tilbyde danskerne denne behandling via det offentlige sundhedsvæsen. 

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
TV
Annonce
Musik-Aarhus melder klar til Eskelund
Et forslag om at afsætte 10 mio. kr. til at indrette Eskelund som ny koncertplads møder roser fra Northside og en række andre musikaktører. Eskelund indgår i budgetforhandlingerne. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her