*

Sundhed

Et amputeret ben senere: "Risikoen ved tatoveringer skal frem"

Jimmy Knigge fik som 18-årig en tatovering. Efter 10 år "vågnede" tatoveringen op og gjorde ham invalid.

Selvom man stort set kan få fjernet sine tatoveringer ved hjælp af smertefulde laserbehandlinger, er det langt fra risikofrit at lægge sig under nålen i det lokale tattoo studie.

Omkring hver tredje oplever nemlig gener i forbindelse med deres tatoveringer.

Allergiske reaktioner er blandt de hyppigste problemer, som folk får med deres tatoveringer, og specielt den røde farve er kendt for at være problematisk. For nogen går det alvorligt galt, og tatoveringen ender med at være invaliderende for personens liv.

En af dem er Jimmy Knigge fra Nørre Nebel. Han fik lavet en stor og farverig tatovering på sit venstre ben, der var inspireret af spillet "Dungeons and Dragons", som han var stor fan af.

De efterfølgende 10 år var tatoveringen en del af Jimmy Knigges liv, og den udførte det job, som den var købt til at udføre - at være et kunstværk på det venstre ben.

Se indslaget: Så fik Irene Falster fjernet sin tatovering

Pludselig begyndte den dog at “koge op”, slå revner, og mindre bylder kom til syne rundt omkring på tatoveringen. Jimmy Knigge havde fået en allergisk reaktion på farvestofferne i tatoveringsblækket.

Lægerne blev nødt til at åbne benet op, hvilket resulterede i en endnu voldsommere infektion, og til sidst gik der koldbrand i benet.

Siden har Jimmy Knigge været igennem fem operationer, hvor lægerne har amputeret mindre stykker af hans ben, der nu ender midt på låret.

Selvom tatoveringerne har vendt op og ned på Jimmy Knigges liv, så har han stadig et par tatoveringer på armene. Han er bekymret for, om de på et tidspunkt vil starte et nyt smertehelvede.

"Jeg kunne godt få dem fjernet, men risikoen for at få infektioner i operationssåret er for store. Derfor holder jeg ekstra godt øje med dem, og reagerer på de mindste ændringer i dem," siger han og fortæller, at den ene af tatoveringerne er begyndt at røre på sig.

I dag er Jimmy Knigge invalidepensionist, men engang i mellem optræder han som DJ til fester.

Jimmy arbejder af og til som DJ til fester. Han har selv bygget sin mixerpult, så han kun skal bruge lidt hjælp til at transportere det hele. MUNCH IDA

Han tager også ud på folkeskoler for at holde foredrag som sine oplevelser og erfaringer med blandt andet tatoveringer.

“Jeg tror og håber på, at når budskabet kommer fra en som mig, så vil de unge mennesker tænke sig om en ekstra gang, inden de får lavet en tatovering,” siger han.

Jimmy Knigge er stadig påvirket af eftervirkningerne af tatoveringen. Udover at mangle det ene ben, så har han voldsomme smerte i hele kroppen, og han skal til at påbegynde behandling på en smerteklinik.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
TV
Annonce
Annonce
Viden
Efter 10 års forskning: Læger vil opklare vuggedødens mysterium
Danske forskere har udviklet en metode til at studere blodprøver fra spædbørn. Det kan give et unikt indblik i børnenes risiko for forskellige genetiske sygdomme samt måske give indblik i årsagen til vuggedød. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her