*

Sundhed

Fedmeforsker slår alarm: Farligt sukker er på vej til Europa

Det er billigere- men også farligere end almindeligt sukker. Også er det på vej til Europa.

Sukker udvundet fra majs, kan være forbundet med store helbredsmæssige problemer. Foto:Seth Perlman

Siden man i 1970´erne begyndte at bruge 'high fructose corn syrup' i fødevarerne i USA, er fedmeepidemien og antallet af diabetestilfælde steget voldsomt. Fra 2017 kan fødevarerproducenterne i EU frit benytte sukkertypen.

Når jeg skal lave en god diabetesrotte i mit laboratorium, så fordrer jeg den i otte uger med fructose. Så er jeg sikker på, at den har diabetes
Per Bendix Jeppesen, Forsker i diabetes og fedme på Århus Universitet

Sukkeret er udvundet af majs og er billigere end roe- og rørsukker. Derudover er stoffet sødere, og det er konstant flydende og derfor lettere at arbejde med.

Frem til 2017 er high fructose corn syrup kvotebelagt i EU, så det samlede brug kun må udgøre 5 pct. af alt sukker, der benyttes til fødevareproduktion. I 2017 frigives kvoterne, og forbruget bliver op til de enkelte producenter.

Få slankekuren overstået i en fart

Per Bendix Jeppesen, der forsker i diabetes og fedme på Århus Universitet, er særligt bekymret for, at sodavandsproducenterne vil tage den billigere sukkertype til sig.

"Med det sodavandindtag som vi har i EU, så vil det få store konsekvenser for folkesundheden," siger han.

I forhold til almindeligt bordsukker der er lavet på roer og sukkerrør, så indeholder high fructose corn syrup syv pct. mere fructose.

"Fructose bliver optaget direkte i blodet, og frigiver meget mere energi. Det kan give både fedtlever og forstadier til diabetes. Når jeg skal lave en god diabetesrotte i mit laboratorium, så fordrer jeg den i otte uger med fructose. Så er jeg sikker på, at den har diabetes," siger han.

I 1970´erne blev sukkeret introduceret i USA, fordi man ønskede stabile sukkerpriser. Umiddelbart efter kunne man aflæse en stigning i antallet af diabetes- og fedmepatienter, og Per Bendix Jeppesen mener, at high fructose corn syrup bærer en stor del af ansvaret for den amerikanske fedmeepidemi.

Christel Schaldemose, der er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne, har til DR udtalt, at hun nu vil undersøge, om EU-Kommisionen er opmærksom på, hvilke konsekvenser brugen af high fructose corn syrup kan have.

I Danmark bruges high fructose corn syrup primært som smagsforstærker i blandt andet rugbrød og kager.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
TV
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her