*

Sundhed 27.11.2012 kl. 11:22

Haresygdom kan smitte mennesker

For første gang siden 2003 er der konstateret harepest i Danmark.

Foto: Helle Arensbak

En undersøgelse af en død hare har afsløret, at der for første gang i ni år er harepest i Danmark.

Sygdommen forårsager stor dødelighed hos harer og andre gnavere, men kan også smitte til andre dyr som fugle, katte, svin og meget sjældent hunde.

Den døde hare blev fundet på en mark nær Saltbæk Vig i Vestsjælland, oplyser DTU Veterinærinstituttet.

Anmeldepligtig sygdom

Harepest eller tularæmi er en anmeldepligtig sygdom, der skyldes bakterien Francisella tularensis.

Mennesker kan også blive smittet ved håndtering og indtagelse af syge dyr eller via myg og flåter med alvorlig sygdom til følge.

Det kan tage op til ti dage, før der ses symptomer som høj feber, kvalme, diarré, muskelsmerter og sår på stiksåret. Sygdommen kan behandles med antibiotika.

Hvidlige pletter

Harepest er almindelig i Sverige og Norge, hvor særligt jægere bliver ramt, men sygdommen er sjældent forekommende i Danmark.

- Jægere skal dog være opmærksomme på små hvidlige pletter eller bylder på lever, milt og lunger hos harer, da dette kan være tegn på harepest, siger Mariann Chriél, der er dyrlæge ved DTU Veterinærinstituttet.

Siden efteråret 2011 er alle harer indsendt til DTU Veterinærinstituttet blevet undersøgt for bakterierne Francisella tularensis og Yersinia pseudotuberkularis, der forårsager henholdsvis harepest og pseudotuberkulose.

Sidst der blev konstateret harepest i et vildt dyr i Danmark var i 2003, hvor det blev fundet i en hare fra Odder i Jylland.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
forsiden lige nu

Minister vil have forklaring på få timer

Professionshøjskoler skal redegøre for undervisningstid og om opgaver bliver rettet.

Skrothandlere købte stjålne kabler

Politiet bekræfter, at skrothandlen havde købt BaneDanmarks stjålne kobberkabler.

"De blev kidnappet, dræbt, brændt og kastet i floden, i den rækkefølge"

Myndigheder i Mexico siger, at de nu kender 43 forsvundne studerendes skæbne.

100 km på en liter: Her er fremtidens biler

En række bilproducenter har præsenteret fremtidens biler på en biludstilling.

Se hvad danskerne køber hos grænsekøbmanden

Der er ikke meget at komme efter i grænsehandlen, mener minister. Her er, hvad danskerne går efter.

Se Eva på 700 ton bryde igennem til Hovedbanegården

I dag nåede boremaskinen ”Eva”, der borer Cityringen, Københavns Hovedbanegård
Annonce
Annonce
Annonce
TV
Annonce
Livsstil
Søg i vejviseren
Annonce