*

Motion

Kom rygsmerterne til livs med motion

Yoga, styrketræning og konditionstræning er en god kombination, hvis du vil beskytte dig mod rygsmerter. Men pas på med at træne for meget.

Foto: Colourbox

Hvis du føler dig øm og stiv i ryggen, og har du en gang imellem svært ved at bukke dig ned efter sokkerne, så er du bestemt ikke den eneste.

Mange danskere går jævnligt rundt og ømmer sig over lændesmerter og ondt i ryggen.

Enten fordi vi har et arbejde, der belaster ryggen for meget eller et stillesiddende arbejde, hvor vi bruger ryggen for lidt.

Skån ryggen foran skærmen
  • Elitesportsudøvere og motionister, der laver rigtig meget motion, har faktisk en øget risiko for at få ondt i ryggen, siger Jan Hartvigsen.
  • Sidder du i lang tid i samme stilling, kan det måske forværre en rygsmerte, som er til stede i forvejen.
  • Der er ikke noget, som tyder på, at der findes én ergonomisk korrekt siddestilling, hvis man vil undgå at få ondt i ryggen.
  • Derfor er det fornuftigt at variere sin siddestilling og komme op og bevæge sig regelmæssigt.
  • Du kan variere siddestillingen ved at ændre på din stol eller på bordhøjden eller ændre på din stilling i stolen.

Kilde: Videnscenter for Arbejdsmiljø

Men rygsmerter er ikke noget at gå i panik over.

Eksperternes råd: Derfor må du aldrig ignorere smerte

De fleste rygsmerter kommer og går, men det er muligt at komme smerterne i forkøbet ved at holde sig fysisk aktiv, fortæller Jan Hartvigsen, der er kiropraktor og professor ved Syddansk Universitet.

- Det bedste, man kan gøre for ryggen, er at kombinere generel styrketræning med en kardiovaskulær all-around træning, siger han.

Man kan altså ikke helgardere sig mod rygsmerter ved at lave tre bestemte rygøvelser. Men styrker man sin ryg, mave, ben og hofter ved styrketræning, og kombinerer det med konditionstræning, så mindsker man risikoen for smerter.

Forskere: Gå på job med ondt i ryggen

Det samme mener Niels Honoré, der er fysioterapeut og partner i FysioDanmark Roskilde.

- Selv om det ikke er populært, så bør dem, der er 40-50+ også dyrke styrketræning, siger han.

Og det kan være en god idé at træne tung styrketræning med mere vægt og færre gentagelser, anbefaler Niels Honoré.

Når det kommer til konditionstræning, kan man ikke sige, at løb nødvendigvis er dårligt for ryggen, mens svømning er godt.

Det er meget individuelt, hvad der belaster ryggen, og derfor handler det om at mærke efter på sin krop, om smerterne bliver værre eller bedre ved forskellige motionstyper, siger Jan Hartvigsen.

Forskere: Panodiler hjælper ikke på rygsmerter

Dog er det vigtigt, at man sørger for at få pulsen op et par gange om ugen, siger Niels Honoré.

- Man får en kemisk gave i form af endorfiner, når man dyrker motion. Det kan være smertelindrende og søvnregulerende, så man bedre kan falde i søvn og ikke ligger og har ondt i ryggen, siger han.

Der findes også undersøgelser, der viser, at rygpatienter kan have god effekt af yoga, som giver styrke og fleksibilitet, fortæller Jan Hartvigsen.

Yoga kan lindre kroniske rygsmerter

- Hvis man har tilbagevendende rygsmerter, som er meget generende, kan det også være gavnligt at melde sig til et ryghold, hvor man styrker sin ryg og lærer at koordinere sine bevægelser på en naturlig måde, siger Jan Hartvigsen.

Men selv om det er vigtigt at holde sig fysisk aktiv, kan det også gå ud over kroppen, hvis man træner for meget.

/ritzau/FOKUS

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
TV
Annonce
Biler
Test: Høj Peugeot i fin form med mindste motor
Vi tester Peugeot 3008, som vi sammenligner i versionerne med de to mindste motorer - en benzinmotor på 130 hk og en dieselmotor på 120 hk. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her