*

Motion

Trampolintjek: Sådan undgår du at børnene slår sig

Hvert år kommer mange børn og voksne til skade ved at hoppe på trampolin. Derfor er det vigtigt at give trampolinen et sikkerhedstjek.

Foto: Jan Grarup/Polfoto

De fleste børn elsker at hoppe på trampolin, men ofte ender den sjove leg med en tur på skadestuen, fordi børnene får et vrid i knæet, en forstuvet ankel eller i værste fald et brud på kraniet, ryggen eller nakken.

Sådan hopper du sikkert
  • Hop altid én ad gangen. Vil du hoppe med flere, så hop med en på nogenlunde samme højde og størrelse som dig selv.
  • Brug sikkerhedsnet. Så falder du ikke ud over kanten, når du hopper. Hop hverken over eller mod nettet med vilje.
  • Slå aldrig saltomortaler. Du kan komme slemt til skade med nakke og ryg, hvis du lander forkert.
  • Børn under seks år skal have en voksen ved trampolinen. Små børn kan ikke styre deres hop, eller hvordan de lander. Samtidig er deres knogler mere sårbare over for brud.

Kilde: Hopmedhovedet.dk

Derfor er det vigtigt at give trampolinen et sikkerhedseftersyn.

1) Tjek om trampolindugen har skader

Hvis trampolinen har stået i haven hen over vinteren, kan trampolindugen blive mør, så der kommer små huller eller revner i dugen.

Og det kan være farligt, fortæller Mette Cramon, der er presseansvarlig i Sikkerhedsstyrelsen.

- Når børn hopper på trampolin, sker det med en vis kraft, så dugen kan flænse, og de kan falde igennem og slå sig, siger hun.

Hvis man finder små revner eller huller i dugen, skal man lade være med at benytte trampolinen, siger Mette Cramon. I stedet må man købe en ny dug eller anskaffe sig en ny trampolin.

Sådan undgår du nabokrig på grund af trampolin

2) Tjek om sikkerhedsnettet har huller eller skader

På samme måde er det vigtigt at tjekke sikkerhedsnettet, fortæller Henriette Madsen, generalsekretær i Børneulykkesfonden.

- Nettet giver børnene en tryghed, når de laver et spring eller et hop, så hvis der er huller eller revner i det, så går det både ud over sikkerheden og børnenes tryghed, siger hun.

3) Gå stativet igennem

Herefter er det en god idé at kaste et grundigt blik på stativet. Især hvis trampolinen har overvintret i haven, siger Mette Cramon.

- Rok med stativet, tjek om der er rust, test trampolinen ved at hoppe på den, og mærk efter, om den virker stabil, siger hun.

- Man behøver ikke have en udvidet legetøjstestereksamen for at tjekke sikkerheden. Det handler om at give trampolien et visuelt eftersyn, siger hun.

Men det er særligt vigtigt, at benene på trampolinen er stabile, så derfor kan det også være en god idé at efterspænde skruerne på trampolinens ben, siger Henriette Madsen.

Sådan graver du havetrampolinen ned

4) Tjek om fjedrene er rustne eller beskadigede

Når du går trampolinen efter, må du heller ikke glemme fjedrene.

- Fjedre kan være rustne eller beskadigede, så børnene kan ryge igennem, siger Mette Cramon.

Ældre børn kommer ofte til skade ved saltomortaler eller lignende, mens små børn ofte må på skadestuen med brud, fordi fjedrene ikke er sikre nok, eller fordi kantpuderne ikke dækker fjedrene ordentligt, så et ben eller en arm ryger igennem dugen, fortæller Mette Cramon.

Og det bringer os til sidste punkt på tjeklisten.

Trampolinspring er farligt for børn, voksne og kronprinser

5) Sørg for at kantpuderne dækker fjedrene

Trampolinens kantpuder skal sikre, at man ikke falder ned på fjedrene.

Derfor er det vigtigt at sørge for, at kantpuderne er monteret korrekt og spændt ordentligt fast, siger Henriette Madsen.

- Kantpudernes snore kan være faldet af, være mørnet eller gået i stykker, siger hun.

/ritzau/FOKUS

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
TV
Annonce
Syv fantastiske oplevelser i Kinas gamle kulturby
Suzhou, som kaldes Østens Venedig på grund af de mange kanaler, rummer nogle af Kinas smukkeste haver, templer og museer med genstande, der fortæller byens flere tusind år lange historie. 
Se flere
Syv fantastiske oplevelser i Kinas gamle kulturby
Suzhou, som kaldes Østens Venedig på grund af de mange kanaler, rummer nogle af Kinas smukkeste haver, templer og museer med genstande, der fortæller byens flere tusind år lange historie. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her