*

Motion

Sæt puls på de elektroniske dimser

Markedet for de såkaldte wearables, som blandt andet smart-ure, er eksploderet. I fremtiden kan de overtage nogle af sundhedssektorens opgaver, mener fremtidsforsker.

Nogle moderne løbeure kan måle søvnrytme, og det er vigtigt, hvis man er en seriøs motionist, der gerne vil være sikker på at restituere ordentligt og få en god nats søvn. Foto: Colourbox

Mange har svært ved at komme i gang, og de bliver på løbebåndet, fordi det hele tiden giver informationer om hastighed, distance og tid. Men alle de informationer kan du nu også få på dit ur. Det giver motivation at se, hvor hurtigt og hvor langt man har løbet.«

Sådan lyder det fra personlig løbetræner Esther Baltzer, når hun skal forklare, hvorfor smarte ure, der måler løbernes aktiviteter, er afgørende for, at hun kan hjælpe folk til at blive bedre.

For i lige præcis løb er det vigtigt at have styr på tid og tempo.

»Man taler om, hvilket tempo man vil ramme på halvmaraton og maraton. Det tempo skal man træne i, for kroppen bliver god til det, man øver sig på,« forklarer hun.

Hendes løbere registrerer deres løbeture med et ur og sender data til Esther Baltzer, der på den måde kan følge med i, at løberne hverken løber for lidt eller for meget, og at de holder det rigtige tempo.

Registrering motiverer

Nogle moderne løbeure kan måle søvnrytme, og det er vigtigt, hvis man er en seriøs motionist, der gerne vil være sikker på at restituere ordentligt og få en god nats søvn.

“Do it yourself”-sundhed
  • “Do it yourself”-sundhed kan spores tilbage til 1960’erne, hvor joggingkulturen vandt frem.
  • I 1990’erne kom fitnesscentrene, og i dag er der en overflod af hightechredskaber, som kan styre og forbedre helbredet i en sådan grad, at brugerne bliver mindre afhængige af sundhedsvæsenet.
  • Der findes 40.000 apps og elektroniske dimser til at holde øje med sundhed. De vurderes til at have en værdi på 12,6 mia. dollar i 2018, hvilket svarer til over 80 mia. kr.
  • Medvirkende årsag til tendensen er, at vores opfattelse af sundhed har forandret sig. I dag og i fremtiden skal man være mere end gennemsnitligt sund både fysisk og mentalt for at blive opfattet som sund.
  • Tendensen til at overvåge sin egen sundhed er forbundet med individualiseringen, som er en megatrend. Folk fokuserer mere på personlige behov og mindre på samfundets behov og værdier.

Kilder : “DIY Health: Trends of tomorrow”, Institut for Fremtidsforskning, 2015 og “Designing quantified-self 2.0 running platform to ensure physical activity maintenance: The role of achievement goals and achievement motivational affordance”, Jun Zhang og Paul Benjamin Lowry, City University of Hong Kong, 2016.

Urene måler også skridtfrekvens, så løberne kan udnytte deres kræfter ordentlig.

Det seneste nye inden for løb er en teknologi, der hedder Shft og er dansk udviklet.

To plastikdimser – såkaldte pods – på skoen og brystet registrerer alt, lige fra hvordan løberen lander på foden, til hvor oprejst vedkommende er. Og teknologien kan hjælpe med at forbedre løbestilen.

Ifølge forskere fra City University i Hong Kong vil markedsværdien for wearables i 2018 være fordoblet på blot otte år. Hvor den i 2010 var på 6,3 mia. dollar, forventes det, at den topper i 2018 med hele 12,6 mia. dollar.

I en ny rapport fra tidligere i år konkluderer forskerne – efter at have analyseret flere studier af wearables – at wearables tilmed har en positiv indflydelse på brugernes helbredssøgende adfærd, idet “social interaktion mellem medlemmer af fællesskabet på løbeplatformen (pods, chips og andre dimser, red.) motiverer brugerne til at deltage i mere fysisk træning og forbedre deres overordnede helbred.”

Men wearables kan ikke trylle, og selv om man har et smart-ur, kan man godt være doven, og forskerne konstaterer samtidig, at omkring en tredjedel af dem, der bruger wearables og digitale platforme til at registrere deres løb, typisk stopper med at bruge teknologien igen inden for seks måneder.

Derfor er det afgørende at lave en strategi for, hvordan man holder fast i de gode vaner og bliver ved med at træne.

Her kan designet af de programmer, man bruger til at registrere sine løbedata, være med til at motivere.

Forskerne bruger den såkaldte “achievement goal theory” til at beskrive optimale trænings-apps til wearables. Mål motiverer, men det har stor betydning, hvilken type af mål motionister har.

Løbere kan have som mål ganske enkelt at blive gode og stabile løbere, eller de kan have som mål at løbe på en bestemt tid og være hurtigere end alle deres venner eller chefen.

Forskningen viser, at hvis man har som mål at mestre løb, så er man bedre til at planlægge sin træning og blive ved med at passe den, imens løbere, der træner mod en meget specifik præstation og sammenligner sig selv med andre, er dårligere til at planlægge og risikerer at droppe løb igen.

Esther Baltzer mærker på de løbere, hun træner, at der er stor forskel på, hvordan de reagerer på de data, som deres wearables indsamler og analyserer. Nogle bliver motiverede, andre føler sig utilstrækkelige.

En app på mobiltelefonen kan være med til at forbedre løbestilen. Foto: Colourbox

»Et fornuftigt træningsprogram giver dig en træning, du ikke får stress over, men som du kan klare. Mange bliver stressede, fordi de presser sig selv for meget,« siger Esther Baltzer.

Wearables bliver den nye doktor

»Wearables får størst betydning i forbindelse med sundhed. Dér, hvor det give mening at have wearables, er, hvor man udnytter den her kontakt til huden – og derfor kan måle puls og temperatur, sved og hjerterytme og alle mulige medicinske ting,« forklarer Klaus Mogensen, der er senioranalytiker ved Institut for Fremtidsforskning, hvor han blandt andet har undersøgt, hvilken rolle wearables kommer til at have i fremtiden.

Wearables får størst betydning i forbindelse med sundhed.
Klaus Mogensen, senioranalytiker ved Institut for Fremtidsforskning

Han forklarer, at mange, der har haft hjerteproblemer, holder sig i form ved at jogge, men at det også kan være farligt, fordi hjertet risikerer at få problemer igen. En wearable kan give en tidlig advarsel om, at man skal stoppe, hvis hjertet begynder at få problemer.

»Man kan måske i fremtiden abonnere på en service fra lægen eller en anden sundhedsinstitution, hvor man hele tiden sender sine sundhedsdata fra de her wearables til stedet, og så kan de analysere ens sundhed og komme med en rapport med mellemrum om, hvad din sundhedsstilstand er, og hvad du bør gøre,« siger Klaus Mogensen.

Det betyder, at man kan gribe en hjertelidelse, før den går hen og bliver et seriøst problem. En wearable som et smart-ur kan muligvis også i fremtiden registrere, hvis brugeren har fået en mindre blodprop.

»Nogle gange får folk en mindre blodprop uden at opdage det. De får smerter i benet, som går over i løbet af nogle dage, men det var faktisk en blodprop. Og hvis man har fået en blodprop, er der risiko for, at man får flere, og så skal man tage blodfortyndende medicin,« forklarer Klaus Mogensen.

Hårbånd afslører humøret

Perspektiverne er ifølge fremtidsforskeren mange. Wearables kan gøre, at vi i fremtiden behøver at gå mindre til lægen, fordi elektronik på kroppen fortæller, hvis noget er galt. I dag kan wearables ved hjælp af lysstråler lave såkaldt spektralanalyse af overfladen på mad og se, om der er stoffer i, som vi er allergiske over for.

Wearables kan bruges til ganske enkelt at hente information fra en smartphone, uden at man skal tage telefonen frem. For eksempel er der lavet en wearable til Pokémon Go, som vibrerer, hvis der er en Pokémon i nærheden, uden at man skal have telefonen fremme hele tiden.

Nyt Apple-ur bejler til løberne: Men løbetrænerne er ikke klar til at skifte løbeur

Og så er der en meget sjov form for wearable, som er blevet populær i Japan blandt unge piger.

»De har et hårbånd, hvor der er katteører, som bevæger sig efter deres humør. Der er i stangen til det her hårbånd noget, der aflæser impulser fra hjernen gennem hud og hår, og så bevæger ørerne sig efter det. Så de lægger sig ned, hvis man er ked af det, og de er oppe og bevæger sig, hvis man er begejstret,« fortæller Klaus Mogensen.

Om katteørerne vinder indpas andre steder end i Japan er umuligt at spå om, men wearable-teknologien er i hvert fald kommet for at blive. Lige nu findes der over 40.000 apps og wearables til at registrere, hvor sund du er, og hvordan du bevæger dig.

Følg
Jyllands-Posten
Motion lige nu
19.10

Sved på panden redder liv

Et nyt internationalt forskningsstudie peger på, at ét ud af tyve tilfælde af hjerte-kar-sygdom kan undgås.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
TV
Annonce
Vores lærere fortjener den bedste uddannelse
Fremtidens læreruddannelse skal være forskningsbaseret og praksisnær. Og den bør udvikles i tæt samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne. Institutionskamp bør afløses af ambitionskamp. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her