*

Dette er en blog: Karen Lyager skriver i egen ret om trends og tendenser inden for sundhedsforskning, kost og motion. Har du spørgsmål eller forslag til emner, hun skal tage op, kan du skrive til karen.lyager@jppol.dk.

Livsstil

Havets panserbasse gør dig glad og kvik

Foto: Karen Lyager

– Vidste du, at krabbekød modvirker depression og demens?, kloger jeg mig over for min mand, der har omdannet vores havebord til et pop-op-slagteri.

– Av, dit elendige møgdyr!, brøler han. Heldigvis ikke møntet på mig, men på den strandkrabbe, der er i færd med at amputere hans pegefinger, selv om han har havehandsker på. Dens knivskarpe sakse klemmer til med frygtindgydende styrke i betragtning af dyrets beskedne størrelse.

Man forstår den godt, for Jens er i fuld gang med et ambitiøst søndagsprojekt: Krabbesuppe helt fra scratch. Han har allerede haft en stor portion af dens familiemedlemmer på skafottet: Han halverer dem med kødøksen i ét drabeligt hug, der sætter deres to nervecentre ud af drift.

Men ligesom høns kan løbe videre, når de får kappet hovedet af, forsøger krabbernes to halvdele at humpe afsted i hver sin retning.

Jeg har lidt for sarte nerver til at jagte halvtreds halve krabber på sidelæns flugt over hele matriklen, så Jens giver dem nogle gok med en hammer, så skjold og kløer splintres. Det øger også chancen for at få maksimal kraft i suppen. Bang!

Så er der ro. Sådan da. Der lyder stadig en hidsig knurren og knitren fra spanden, hvor de endnu levende krabber vælter rundt mellem hinanden med deres skjolde og lange ben, mens de venter på at blive ombragt i vores lille søndags-version af "Nak & Æd"

Indtil for en time siden forsøgte de at plyndre en åleruse ude i Grønsund. Til stor irritation for vores gode ven Knud, der hellere vil fange ål end krabber. Men ålene kan ikke komme ind, når hans ruse er helt plastret til med krabber, så vi gjorde ham nærmest en tjeneste ved at bede ham gemme lidt krabber til os. Før vi fik set os om, stod vi med 10 liter krigslystne krabater.

Jeg har ind i mellem spenderet en formue på store krabbeklør hos fiskehandleren og smagt krabber på mange skønne måder, når jeg har rejst. Men jeg har aldrig før tænkt over, at man kunne lave den mest vidunderlige mad af helt almindelige små strandkrabber. Dem, som alle unger elsker at fange ved stranden og i lystbådehavnene.

Det er en af de mest fascinerende sider ved at flytte til Vandkants-Danmark: At blive introduceret til alle de delikatesser, jeg ikke har haft sans for før. Helt gratis, særdeles lækre - og voldsomt sunde.

Du får opskriften på Jens' forrygende krabbesuppe længere nede i bloggen. Eftersom den udelukkende er hans værk, kan jeg godt tillade mig at erklære, at den i kraft og intensitet slår ALT, hvad jeg hidtil har smagt af skaldyrssupper nogensinde.

Jeg giver dig også opskriften på orientalske krabbefrikadeller, som er lidt mere tilgængelig for os landkrabber, fordi man køber hovedingrediensen på dåse eller hos fiskemanden.

Men lad mig inden da præsentere retternes hovedperson ordentligt. Krabben viser sig nemlig at være et forrygende bekendtskab også rent sundhedsmæssigt, så for mig var det både en aha-oplevelse at kigge dens forcer efter i sømmene og at smage den, når den er allerbedst.

7 grunde til at spise krabaten

Foto: Karen Lyager

1. B12-vitamin giver højt humør og energi
Krabber indeholder store mængder af vitaminet B12, 10 mikrogram pr. 100 g krabbekød. Det er 5 gange mere end den daglige minimumsdosis på 2 mikrogram.
B12-vitamin er bl.a. vigtigt for at holde hjerne- og nervecellerne i form. Hjernen har brug for vitaminet fra maden for at kunne danne signalstoffer, som påvirker bl.a. humøret og ens kognitive evner. Selv en mild mangel på B12 kan få hjernen til at fungere dårligere og lægge en dæmper på ens energiniveau. Studier viser, at mennesker med depression ofte har et lavt niveau af bl.a. B 12., og en del ældre, som umiddelbart opfører sig som demente, lider i virkeligheden af B12-mangel og bliver friskere, så snart de får B12-niveauet i vejret.
I Danmark er vitaminmangel ikke særlig almindeligt, men mangel på B12 er en af de slags, som rammer en del, og som lægerne er meget opmærksomme på. Mangel på B12 kan nemlig være en sniger, som især rammer mennesker over 50 år, vegetarer og i særdelshed veganere, mennesker, der tager medicin mod bl.a. mavesyre (såkaldte protonpumpehæmmere) og diabetikere, der får stoffet metformin.
Har man meget svær mangel på B12, kan man også udvikle paranoia, hukommelsestab, inkontinens, blodmangel (fordi kroppen også bruger B12 til at få de røde blodlegemer til at dele sig), lammelser og andet ubehageligt. Et af de første synlige symptomer på mangel er ofte en rød, irriteret og glat tunge.
Blandt B12-topscorerne kan især nævnes kalve- og svinelever, men krabberne troner virkelig højt oppe på hitlisten, næsten på niveau med makrel og sardiner, på linje med torskelever og adskillige benlængder foran fx laks, skært oksekød, ost og mælk. B12 findes kun i animalske madvarer.

Foto: Karen Lyager

2. En omvandrende omega-3-panserbasse
Der er flere sunde fiskeolier i krabber end i andre skaldyr som fx rejer og hummer. Jeg er selv lidt uopfindsom, når det gælder omega-3-mad, og ender altid med laks, sild eller sardiner. Her kan krabbekød give en kærkommen variation. Der er fx mere omega-3 i krabbekød end i tun.
Omega-3 er sundt på mange måder, men vigtigst for mig er, at det beskytter mod inflammation og dermed mod et hav af sygdomme, som inflammation kan føre med sig: Blodpropper, kræft, demens og gigt.

3. Forkromet hjælp til type 2-diabetikere
Mineralet krom hører man ikke ret meget om, medmindre man interesserer sig for vandhaner, men det spiller en vigtig rolle i vores sukkerstofskifte, især hvis man er diabetiker. Det er nemlig med til at forstærke virkningen af stofskiftehormonet insulin, som skal fjerne sukker fra blodet og transportere det ud i kroppens celler, fastslog en metaanalyse (kritisk opsummering af al forskning på området) i 2014. Om det også beskytter os mod at udvikle diabetes, kan videnskaben endnu ikke sige med sikkerhed.

Foto: Karen Lyager

4. Prægtige proteiner gør dig mæt
100 g kogt krabbekød indeholder hele 20,1 g protein. Det er mere end laks og oksekød og næsten lige så meget som kylling. Protein giver bragende god mæthed, vigtige byggestene til muskler og knogler og meget andet godt.

5. Selen beskytter mod kræft
Krabbe hedder cancer på latin, men tværtimod forebygger krabbekød den frygtede sygdom, endda på flere måde. Dels pga. omega-3-fedtsyrerne, der beskytter mod inflammation. Dels pga. sporstoffet selen, som dæmper den kræftfremkaldende virkning af tungmetaller som bly og cadmium og et giftstof som arsenik.

Foto: Karen Lyager

6. Mineraler giver dig stærke knogler
Krabbekød rummer to gode knoglestyrkere: Kalk og fosfor, og især fosformængderne er aldeles imponerende. Disse to mineraler er også med til at styrke dine tænder

7. Stof i skjoldet heler dine sår
Sukkerstoffet chitin i krabbens skjold har sårhelende egenskaber, og det findes der nicheindustrier, som udnytter. Bl.a. har forskere ved University of Boston opfundet en bandage, som får sår til at hele på rekordtid. I den indgår chitosan, dannet ud fra chitin i krabbeskaller. Ud over at speede helingen op beskytter krabbestoffet såret mod at blive angrebet af svamp og bakterier. Stofferne bruges også til sutur - kirurgernes pendant til sytråd.

Jens' intense krabbesuppe (4 personer)

Foto: Karen Lyager

En spand strandkrabber (mindst 25 dyr, gerne flere)
125 g smør
3 fed hvidløg
5 små skalotteløg, hakkede
3 håndfulde suppeegnede grøntsager, fx gulerødder, bladselleri, fennikel og porre
2 dåser koncentreret tomat
1/2 flaske hvidvin, gerne chardonnay
1/4 liter fløde
1-2 spsk. hvidvinseddike
Evt. fiskebouillon eller krabbeterning
Evt. en sjat cognac.
Grønt drys, fx persille, fennikeltop eller tangsalat

Foto: Karen Lyager

Halver krabberne, så de dør øjeblikkeligt, og knus klør og skjolde med kødhammeren, så kraften lettere kan trænge ud i suppen.

Varm en stor gryde op, gerne en støbejernsgryde, og smelt smørret. Brun hvidløg, løg og grøntsager, og tilsæt den koncentrerede tomatpuré. Tag urterne op med en hulske.

Hæld krabberne i gryden og steg dem 10 minutter ved kraftig varme. Rør flittigt rundt i gryden med en grydeske.

Herefter hælder du urterne tilbage i gryden, tilsætter masser af vand, så krabberne er dækket, og lader dem koge i en times tid. Si herefter suppen, og kasser krabber og urter.

Hæld hvidvinen ned i suppen og lad den koge ind til cirka halv mængde uden låg. Det kan godt tage et par timer.

Nu skal du smage suppen til. Tilsæt først fløde, salt og peber. Rør godt rundt, og smag igen. Juster med hvidvinseddike, alt efter hvor syrlig du vil have den. Prøv først med 1 spsk., og hvis den kan trække mere, så én til. 

Hvis suppen stadig mangler lidt kraft, kan du tilsætte lidt god flydende fiskebouillon eller lidt krabbeterning fra fiskemanden. Nogle elsker at kombinationen af krabbe og cognac, og hører du til dem, kan du pøse en sjat ned i gryden.

Server suppen rygende varm, evt. med et grønt drys af persille, dild, fennikeltop eller havtang på toppen. Spis brød til.

Crab Cakes for landkrabber (4-6 stk.)

Foto: Karen Lyager

2 dåser krabbekød (eller tilsvarende mængde kød fra friskkogte krabbekløer, min 300 g)
1 æg
2 spsk. fuldkornsmel eller rasp
2 forårsløg (eller tilsvarende mængde purløg)
Salt og peber
1/2 bundt frisk koriander (eller persille)
Chili, enten frisk eller tørret
1,5 økologisk lime (eller citron)
Olivenolie til stegning

Hvis du har friske krabbekløer: Knus dem forsigtigt, og lirk kødet ud. Husk de gule spidser helt ude i spidsen af kløerne. Eller åben dåserne.

Lad krabbekødet dryppe af i en sigte. Pres den sidste væde ud.

Bland krabbekød, æg, mel/rasp, finthakket forårsløg/purløg, chili og salt og peber. Riv skallen af 1/2 lime ned i krabbeblandingen, og rør godt rundt.

Varm olivenolie på en stor stegepande, og form fire-seks krabbekager, som du presser nogenlunde runde og flade.

Lad dem stege et par minutter på hver side.

Server dem straks med masser af frisk lime, koriander/persille, groft rugbrød og lidt salt, fx af finthakket spidskål, mango og avocado.

Sådan fanger du krabber

Krabber lever i saltvand og gemmer sig ofte langs pælene under badebroer.

Alliér dig evt. med børn i 5-10-års alderen, som har helt styr på teknikken. Lav gerne en hel lille ekspedition ud af det.

Du skal bruge:

  • en fiskepind
  • en solid snor
  • en lidt tung møtrik eller en aflang sten, der kan bindes fast på snoren
  • en tøjklemme
  •  en spand med koldt saltvand
  • krabbemadding: En blåmusling, som du slår hul i. Et lille stykke rå fisk, en tylspose fyldt med dåsetun eller lidt pølse, skinke eller frikadelle.

Sådan gør du:
Bind den ene ende af snoren fast på pinden og fastgør tøjklemmen i den anden. Bind møtrik/sten fast på snoren som synk ca. 10 cm over tøjklemmen. Sæt maddingen fast i tøjklemmen. Sænk klemme og madding ned i vandet tæt på en af pælene under badebroen og vent, til du får bid. Når krabben sidder fast, løfter du den forsigtigt op ad vandet og lægger den i spanden.

Tip: Alternativt kan du bruge et fiskenet, som du lægger maddingen direkte op i. Så venter du på, at krabben helt af sig selv vandrer op i nettet.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Redaktionen anbefaler
TV
Annonce
Send din gamle løbeskade til forsikringen
Har du fået en pludseligt opstået løbeskade inden for de seneste tre år, men ikke gjort mere ved den, så kan du tage skaden op med din ulykkesforsikring. 
Se flere
Musik-Aarhus melder klar til Eskelund
Et forslag om at afsætte 10 mio. kr. til at indrette Eskelund som ny koncertplads møder roser fra Northside og en række andre musikaktører. Eskelund indgår i budgetforhandlingerne. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her