*

Dette er en blog: Karen Lyager skriver i egen ret om trends og tendenser inden for sundhedsforskning, kost og motion. Har du spørgsmål eller forslag til emner, hun skal tage op, kan du skrive til karen.lyager@jppol.dk.

Livsstil

6 grunde til at spise kefir: Mælk med champagnebrus

Hvilket trip er hun på, min nye chef? Hun distribuerer bittesmå plasticposer med noget udefinerligt hvidt i til taknemmelige kolleger, der forsvinder ud i forlagets korridorer med hendes donationer.

Heldigvis er posernes indhold ikke så suspekt, som det ser ud, men sommerens hotteste trofæ for overskudsagtige sundhedsfreaks: Hjemmegærede kefirkorn, der kan forvandle både mælk og vand til perlende, boblende drikke og yoghurt-erstatninger.

Hvis jeg skal være realistisk, er mit liv dog for omflakkende til, at jeg kan forpligte mig til at røgte kefirsvampe flere gange om dagen også på lang sigt. Jeg kan sagtens nøjes med de spiseklare kefir-produkter, man kan købe i supermarkedet i flere og flere varianter. Løgismoses drikkekefir fra Netto, Arla Kefir, som fås overalt, og ikke mindst den økologiske, lidt federe Arla Essens kefir fra Meny og Valios kefir, har i sommerens løb fortrængt de øvrige surmælksprodukter fra mit køleskab.

For ja, jeg er gået komplet kefir-amok. Når først man får smag for det milde, perlende fluidum, opdager man, at det kan spises og drikkes til alle måltider, når det matches med de rigtige råvarer.

Kefir indeholder mange flere og andre slags mælkesyrebakterier end fx yoghurt og skyr. Når vi taler om gode tarmbakterier, er det sundest at have størst mulig mangfoldighed i sin tarm. Ikke kun for fordøjelsens skyld, men også fordi de små bakterier hver især kan fjernstyre vores velvære i krop og psyke på sindrige måder via gener, hormoner og signalstoffer.

Gevinsterne ved at spise kefir er sikkert mange flere, end vi kender endnu. Interessen for den gamle kaukasiske kulturmælk eksploderede nemlig, inden forskerne for alvor nåede at analysere dens sunde virkninger - i hvert fald på mennesker. Men i disse måneder vælter det frem med ny kefirforskning, og hvis vi kigger på dyreforsøg, er der flere lovende strømpile.

Seks grunde til at spise kefir

1. Styrker immunforsvaret

Særlig relevant efter en dansk møgsommer! Kefir rummer flere bakteriestammer end fx yoghurt, op til 30 af slagsen mod typisk to i yoghurt. Mælkesyrebakterier virker som probiotika. Noget tyder på, at bakteriestammerne i kefir bl.a. er bedre end dem i andre surmælksprodukter til at nedkæmpe skadelige bakterier som fx Salmonella og colibakterier, der kan give alvorlig maveinfektion.

2. Beskytter mod kræft

I hvert fald, hvis man er en mus. Kefirens bakterier spænder ben for kræftfremkaldende enzymer og forsinker dermed udviklingen af kræftsvulster. Studier har vist, at kefir kan beskytte forsøgsdyr mod bl.a. brystkræft, tyktarmskræft og leukæmi.

3. Dæmper allergi og astma

Dyrestudier tyder på, at kefir kan mere end halvere allergiske reaktioner mod bestemte madvarer, bl.a. æg. Nu skal der forskes i, om det også gælder mennesker. I forvejen viser 17 videnskabelige studier på mennesker, at probiotika generelt kan dæmpe allergi.

Mælkekefir er muligvis nemmere at fordøje end almindelig dyremælk, hvis man er laktoseintolerant. Lider man af decideret mælkeallergi, er den sikre løsning dog at lave sin egen plante-kefir af fx mandelmælk, sojamælk eller rismælk. 

4. Modvirker deller

Spiser du meget fed mad, vil en mindre del af fedtet lagre sig på kroppen, når du også sørger for at få kefir indenbords. Bl.a. vil bakteriekulturerne i den hvide drik undertrykke nogle af de gener, der giver overvægt i følge et koreansk/amerikansk musestudie offentliggjort i maj i år.

5. Beskytter mod blodpropper

Mængden af kolesterol i blodet falder, især det såkaldt "lede" LDL-kolesterol, der er skyld i åreforkalkning og blodpropper.

6. Mindsker angst og depression

Flere studier viser, at mælkesyrebakterier beslægtet med dem, der boltrer sig i kefir, kan påvirke ens følelser og psykiske velvære. Bakterierne styrer hjernen via den lange vagusnerve, som også kaldes hjerne-tarm-aksen.

Fem nemme opskrifter med kefir

Chia-kefir med friske bær (til 1 person)

2 spsk. chiafrø
150 ml drikkekefir
1 tsk. vaniljesukker
Friske bær: Jordbær, ribs, blåbær, hindbær eller brombær.

Bland chiafrø, kefir og vaniljesukker i en bøtte eller en skål, og lad dem stå i køleskabet natten over.

Næste morgen rører du rundt i chiagrøden, der er blevet helt tyk og cremet i konsistensen.

Pynt med bær, og så er der masser af gode proteiner, kostfibre og antioxidanter til morgenmad.

Kefir-koldskål (til 4 personer)

2 æggeblommer (pasteuriserede)
2 æggehvider (pasteuriserede)
1 vaniljestang
1 liter kefir
3 spsk. rørsukker eller lidt akaciehonning
1 spsk. citronsaft
Lidt reven citronskal

Pisk blommer og sukker/honning godt sammen i en stor røreskål. Flæk vaniljestangen, og skrab kernerne ned i æggemassen. Bland kefir i æggemassen. Pisk æggehviderne stive, og vend dem forsigtigt ned i koldskålen. Liv lidt citronskal og drys på som pynt.

Tip: Hvis du ikke kan lide den lette konsistens, kan du lade være med at piske hviderne stive, men bare piske dem sammen med æggeblommer og sukker/honning.

Kefir-dild-dressing (til 2-4 personer)

Denne dressing vækker begejstring på sommerens pil-selv-reje-borde - som et lettere og sundere alternativ til mayonnaise eller tunge cremefraiche-blandinger. Den kan også sagtens bruges til gulerodsstave eller chips.

2 dl kefir
4 spsk. ægte mayonnaise
Saft af 1/4 citron
Friskhakket dild i store mængder
Salt og peber
Evt. lidt sennep, hvis du vil have den stærkere
Evt. lidt hvidvinseddike, hvis du vil have den mere sur
Evt. lidt chili, hvis du vil have den hot

Bland alle ingredienserne godt sammen, og smag til. Drys med frisk dild på toppen.

Kefir-bær-grød

2 dl frosne bær, fx solbær
2 dl kefir efter eget valg
2 spsk. grovvalsede havregryn
6 mandler
Et par bær til pynt
Blend bær, kefir og havregryn.
Hak mandlerne, pynt med bær og glæd dig.

Kefir-ispinde

2 dl kefir
2 dl bær, gerne frosne
2 tsk. akaciehonning

Blend de tre dele sammen, hæld dem på isforme, stil dem i fryseren og vent et par timer, til de er klar til at blive spist. 

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Redaktionen anbefaler
TV
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her