*

Dette er en blog: Karen Lyager skriver i egen ret om trends og tendenser inden for sundhedsforskning, kost og motion. Har du spørgsmål eller forslag til emner, hun skal tage op, kan du skrive til karen.lyager@jppol.dk.

Livsstil

Nu bliver blåbær overhalet indenom

Blåbær har fået en seriøs rival til titlen som verdens sundeste bær. Sjovt nok er rivalen et vildt familiemedlem, der altid har levet i blåbærrets skygge - på de samme skråninger, i de samme skovbryn. Mange danskere kender kun navnet, men ikke smagen. Vi taler om tyttebær.  

I år er der virkelig gode chancer for at teste de små røde kugler - og flere grunde end nogen sinde før. For det første har blåbærrene haft en elendig sæson med meget få og ikke særlig gode bær. Det har givet tyttebærrene enestående chancer for at opleve et jubelår. Jeg har hamstret posevis på familiens jyske blåbærskrænt, som i år er forvandlet til et tyttebærparadis.

For det andet er tyttebær pludselig blevet nogenlunde tilgængelige i butikkerne, så alle, der ikke orker at tage på bærplukkersafari, også har mulighed for at tanke op med røde naturkræfter.

Og for det tredje kan forskerne diske op med talrige nye studier, især på mus, der tyder på, at tyttebær indeholder endnu større mængder af en række sunde stoffer, end dem blåbærrene kan prale af.

– Pga. deres interessante indhold og store effekter på mus mod bl.a. fedme, inflammation og ubalancer i tarmbakterierne har tyttebær et stort potentiale, som er interessant at undersøge nærmere hos mennesker, siger Lovisa Heyman-Lindén, der forsker i molekylær ernæring på Lunds Universitet, herunder virkningen af tyttebær.

Tyttebær smager mere bittert end blåbær, mere i retning af tranebær. Derfor kan det godt være, at tyttebær vinder pokalen for at være sundest, men får svært ved at slå de sødere blåbær i popularitet. Medmindre man slutter fred med, at de skal have sukker på for rigtig at charme sig ind hos smagsløgene.

Jeg ser dog ingen grund til at vælge enten-eller. Jeg glæder mig til at sætte begge slags til livs i rå mængder. Man kan lave den lækreste, smukkeste gelé af tyttebær og spise den til kød-og vildtretter. Eller den mest intense tyttebærgrød som den, jeg spiste i morges, med en klat græsk yoghurt og nødder på toppen. Mine svenske og norske kogebøger vrimler med gode forslag til, hvordan man får det bedste ud af dette lille nordiske superbær, som vi har været pinligt længe om tage til os i Danmark.

I dag købte jeg en pose helt friske tyttebær hos grønthandleren foran Torvehallerne i København. Frosne tyttebær, der er lige så sunde som de friske, hamstrede jeg i går i min lokale SuperBrugsen. Hos Helsebixen og Helsam kan du få tyttebærsaft uden tilsat sukker, og i IKEA (af alle steder) fra Tyttebær-Majas hjemland kan du både få saft (Dryck Lingon), syltetøj og tyttebærsyltetøj til de legendariske kötbullar i cafeteriet.

Har du en have med et surbundsbed, kan du endda blive selvforsynende: Du får ikke noget smukkere stedsegrønt bunddække under dine rhododendron'er end vilde tyttebær, der heldigvis ikke er mere vilde, end at du kan købe dem på en fredelig planteskole.

10 geniale gevinster ved tyttebær

1. Verdens stærkeste antioxidant-bærbombe

Alle bær er spækket med stærke antioxidanter, der beskytter kroppens celler mod iltning og inflammation, der kan føre til fx kræft, Alzheimer og hjertekar-sygdom. Men tyttebær er det bær, der yder den allermest effektive beskyttelse, viser forskning.  

Nogle af de aktive plantestoffer i tyttebær, som forskerne pt. gransker, har indviklede navne som quercetin, anthocyaniner, proanthocyanidiner og flavonoler.

2. Forebygger blodpropper

Tyttebær kan endnu bedre end tranebær og solbær beskytte indersiden af dine blodkar, så de holder sig smidige og ikke så let giver grobund for blodpropper, konkluderer et finsk studie, hvor rotter fik tyttebærjuice i otte uger. Tyttebær forstærker virkningen af stoffet nitrogenoxid, der øger blodgennemstrømningen i din krop ved at få blodkarrene til at slappe af. Andre finske rottestudie har vist, at tyttebærjuice også kan sænke blodtrykket og modvirke de mekanismer i blodet, der klumper det sammen til blodpropper. 

3. Beskytter mod overvægt
Tyttebær kan helt eller delvis modvirke, at man tager på og får et mere usundt blodsukker, hvis man spiser meget fed mad. I hvert fald hvis man er rotte, i følge forskere fra Lunds Universitet. Kontrolgruppen, der blev pumpet med fed mad gennem 13 uger og nul bær, tog voldsomt på og fik fedtlever i modsætning til de rotter, der både fik fed mad og tyttebær hver dag. I studiet indgik også rotter, der fik blåbær og solbær, men dem på tyttebær klarede sig suverænt bedst. Deres blodsukker var også lavest.

Opfølgende studier fra Lund viser, at stoffer i tyttebær påvirker tarmbakterierne på en sund måde, bl.a. bliver der flere af en dukse-bakterie ved navn Akkermansia, som bl.a. kædes sammen med vægttab og et sundt blodsukker. Du kan læse mere om Akkermansia og sund vægt her:

Blog: Lokkemad til bakterien, der skal redde min talje

4. Redder diabetikere fra følgesygdomme

Nordamerikanske indianer-medicinmænd har tradition for at ordinere tyttebær til stammemedlemmer med diabetes. Nu begynder forskningen at blåstemple deres valg. Et canadisk studie viser nemlig, at tyttebær kan dæmpe nogle af de celleskader, diabetikere ofte oplever i form af øjensygdomme, nyresygdom og dårligt kredsløb. 

Stoffer i tyttebær dæmper skadevirkninger af de såkaldte AGES, affaldsprodukter, der opstår, når proteiner og fedstoffer bliver udsat for sukker, der hober sig op i kroppens celler. AGEs ælder os og kan forværre sygdomme som netop diabetes.

5. Dæmper nogle former for gigt
Tyttebær beskytter mod inflammation og dermed også gigtformer som fx leddegigt, der skyldes inflammation. Sunde 60-årige mænd, der fik besked på at spise forskellige typer bær hver dag i otte uger, fik et meget større indhold af det anti-inflammatoriske stof quercetin i kroppen, og forskerne mener derfor, at bl.a. tyttebær er en fremragende spise for gigtpatienter. 

6. Forebygger hjerneblødning og Alzheimers
Ikke bare selve bærrene, men også tyttebærplantens blade indeholder stærke substanser med sunde virkninger. Tyttebærblade indeholder bl.a. fenoler, der kan beskytte hjernen mod alvorlige sygdomme, viser canadisk forskning fra 2015.

7. Beskytter kvinder mod kræft

Tyttebærs indhold af proanthocyanidiner beskytter mod bl.a. brystkræft og livmoderhalskræft i følge et studie offentliggjort i The Journal of Agricultural and Food Chemistry. Bl.a. blokerer de for enzymet ornithin-decarboxylase, ODC, som kræftcellerne har brug for til at sprede sig.

8. Hjælper svækkede nyrer

Anthocyaninerne i tyttebærjuice beskytter nyrernes funktion hos rotter med skader på nyrerne, viser et canadisk studie fra 2017.

9. Beskytter mod infektioner

Tyttebær-ekstrakt ser i følge studier ud til at kunne gøre kort proces med bakterien Staphylococcus aureus, der er skurken bag et hav af infektions-sygdomme og aktuelt giver særlig grund til bekymring, fordi stafylokokker i stigende grad bliver resistente over for antibiotika. 

10. Beskytter mod blærebetændelse

Typisk bliver tranebærsaften hevet frem, når en kvinde har blærebetændelse, også selv om forskningen viser lidt blandede resultater om virkningen. Men måske skal der også tyttebær i for at få rigtig god effekt. I en finsk undersøgelse drak forsøgspersoner med urinvejsinfektion 50 ml saft med blandet tranebær og tyttebær hver dag i et halvt år. De oplevede 20 pct. færre symptomer end kontrolgrupperne. Æren for virkningen får bærrenes indhold af proanthocyanidiner.

Læs mere om bærplukningens mentale gevinster her.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Redaktionen anbefaler
TV
Annonce
Bolig
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her