*

Familie, børn & unge

Brætspil hitter stadig: Nu er årets bedste kåret

Hvert år kommer over 400 nye brætspil til Danmark.

Foto: Jonas Kiselberg

Selvom vi lever i en tid med iPhones, iPads og meget andet elektronisk udstyr, er brætspil ikke gået af mode. Langt fra endda.

Hvert eneste år kommer der over 400 nye brætspil til Danmark, og omsætningen er årligt på mere end 250 mio. kr. i Danmark. Det viser tal fra non-profit organisationen Guldbrikken, som også udgør juryen til "Årets brætspil".

Øv, regnbyger igen? Fire perfekte spil til sommerferien

Brætspil har bl.a. den fordel, at de kan samle generationer, mener juryformanden i Guldbrikken, Thomas Vigild.

»Brætspil er ikke kun inddragende underholdning og ikke-digital hygge med familien, men kan også ses som en social brobygger mellem generationer, hvor alle samles for en stund i et frirum med plads til spil og leg,« siger Thomas Vigild i en pressemeddelelse fra Guldbrikken.

Spilanmeldelse: 4 gode spil til vinterferien

I weekenden blev årets bedste brætspil kåret. Her blev der fundet fem vindere i kategorierne årets børnespil, familiespil, voksenspil, selskabsspil og juryens specialpris:

Årets børnespil: Ticket to ride: First Journey
Årets familiespil: Kingdomino
Årets voksenspil: Flamme Rouge
Årets selskabsspil: Sig det videre!
Juryens specialpris: Captain Sonar

I alt var 37 spil indstillet til konkurrencen, og ud af de spil skulle juryen nominere de fire bedste i hver kategori. Søndag blev de fem vindere fundet, og specielt valget af årets voksenspil vækker glæde hos juryformanden.

»Vi er særligt glade for, at Guldbrikken for årets voksenspil går til det dansk-udviklede cykelspil 'Flamme Rouge', som viser, at Danmark er helt med i forhold til udvikling af brætspil til verdensmarkedet,« siger Thomas Vigild i pressemeddelelsen.

Selvom brætspil er folkekære hele året rundt, er det særligt populært at købe brætspil ved juletid. 60 pct. af alle brætspil i Danmark bliver nemlig købt i november og december.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
TV
Annonce
Biler
Larmer dækkene på din bil? Her er guiden til en op til 30 pct. mere lydsvag bil
En række rustbehandlingscentre er nu klar med behandling, der sænker lydniveauet i bilen. Det kan give resultater, men afhængigt af bil, underlag og øret, der hører. 
Se flere
Ungt par afsatte fire år til ombygning: Halvråddent håndværkertilbud blev til drømmebolig med luksusudsigt
At sove på den overdækkede balkon med udsigt til solopgangen over Vejle Fjord er hele umagen værd, når Kirsten og Brian Reinholt tænker tilbage på deres netop overståede renoveringsproces. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her