*

Familie, børn & unge 05.02.2011 kl. 23:50

Unge har svært ved at være sig selv

Samfundets og de voksnes jagt på ungdom gør det svært at være sig selv som ung, påpeger en forsker.

Modelfoto: Colourbox

Dårlig tøjstil. Gammel mobiltelefon. Forkert kæreste. Nederen.

Hver femte ung føler sig ofte forhindret i at være sig selv, og 43 pct. møder den samme mur af manglende respekt »nogle gange«.

Det er hovedresultatet af en undersøgelse blandt ca. 1.200 unge i de ældre klasser, som Sex & Samfund har foretaget som optakt til den årlige markering af den kommende Uge Sex med fokus på ungdom og seksualitet.

»Det bekræfter den oplevelse, vi har, når vi er ude at undervise i klasser. Krænkelsen af den unges ret til at være sig selv manifesterer sig ikke alene i seksualundervisningen, men er en mere generel kultur. Det er bare ganske oplagt at tage fat på retten til at være sig selv i forbindelse med seksualundervisning,« siger projektleder Line Anne Roien fra Sex & Samfund.

Central rolle for klasselæreren

Hun peger på, at klasselæreren - som typisk står for seksualundervisningen - spiller en central rolle i at løsne de snærende bånd og åbne for tolerance og mangfoldighed blandt de unge.

»Vi kan se af svarene, at det ikke mindst er klassekammeraternes holdning, som spiller negativt ind på de unges mulighed for at være sig selv. Desværre har klasselæreren ofte for lidt tid, og mange af dem mangler efteruddannelse, så seksualundervisningen alene kommer til at handle om at beskytte sig og ikke i tilstrækkelig grad tager fat på etiske, moralske og almendannende spørgsmål,« siger projektlederen.

At grænsedragningen mellem individ og fællesskab er en udfordring for de unge kan lektor Niels Ulrik Sørensen fra Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) genkende fra andre undersøgelser.

»De unge er meget orienterede mod fællesskaber, men også optaget af, om fællesskaberne begrænser dem, og det skyldes for det første, at der er mere fokus på det nu i forhold til tidligere ungdomsgenerationer. De unge bakser mere med at få plads til deres egen identitet. De unge bakser mere med at få plads til deres egen identitet,« siger han og trækker næste begrænsning frem.

De unge får ikke fred

»For det andet jagter hele samfundet ungdommen som et ideal. Deres tøjstil, musik, kultur osv., så de har ikke dere

s egen platform i fred ret længe, før enten moden, reklamerne eller medierne har identificeret og kommercialiseret den. I min ungdom kunne man godt gå og putte med sin egen, unge stil og identitet i en baggård på Vesterbro et par år - det kan slet ikke lade sig gøre i dag,« siger Niels Ulrik Sørensen.

Han er ikke overrasket over, at klassekammeraterne fylder langt mere som begrænsning end forældrene.

»De unge i dag oplever ikke forældrene som en autoritet, og den rolle ønsker forældrene heller ikke at spille. Forældre er nogle, man deler problemer med - og omvendt. Forældrene bruger også de unge som ligeværdig samtalepartner,« siger forskeren fra Center for Ungdomsforskning.

At klasseværelset af de unge opleves helt centralt, når det handler om blive begrænset i sin individuelle udfoldelser, virker indlysende på Niels Ulrik Sørensen.

»Klasseværelset svarer til tidligere tiders landsby, hvor du pinedød skal være, og hvor de sociale normer dannes - og udfordres. I næsten alle andre sammenhænge kan du vælge folk til og fra, bare ikke i klassen,« siger han, der dog understreger, at 8 af 10 unge danskere ifølge en stor trivselsundersøgelse fra Center for Ungdomsforskning faktisk har det godt og mestrer deres liv.

null
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
forsiden lige nu

Sommerhuse halter markant bagefter på boligmarkedet

Priserne er faldet drastisk. Købere kan forhandle sig frem til store rabatter.

Plejefamilier frarådes at tage nye børn

Plejeforældre betrages ikke som ligeværdige samarbejdspartnere, lyder kritikken fra Plejefamiliernes Landsforening.

USA

Historisk sag om drengen fra mælkekartonen er begyndt

35 år efter sin forsvinden, er sagen mod seksårige Etan Patz' formodede morder indledt.

Londons borgmester: Jihadister er heftige onanister

Ifølge Boris Johnson giver psykologiske profiler et mere profant billede af såkaldte hellige krigere.

Pape: Løkke svigter boligejerne

K-formand Søren Pape sætter et hårdt angreb ind mod Venstre, fordi partiet ikke vil sætte grundskylden fast.

»Jeg kan ikke bruge synet til en skid«

En hjerneskade betyder, at Per Kirkeby ikke længere kan male eller skrive.
Annonce
Annonce
Annonce
TV
Annonce
Livsstil
Søg i vejviseren
Annonce