*

Familie & Sundhed

Demens topper dødsårsager hos australske kvinder: Sådan er det ikke i Danmark

Forekomsten af demens er ca. den samme i Australien og Danmark, siger ekspert.

Arkivfoto

I 2016 var demens den sygdom i Australien, som flest kvinder døde af. Det skriver The Guardian onsdag.

Dermed blev 2016 året, hvor demens som dødsårsag overhalede hjertesygdomme blandt kvinder i Australien.

I det australske dødsårsagsregister opgøres cancer i forskellige typer og ikke i én samlet kategori som i Danmark. Hvis man lægger kræftformerne sammen, er cancer årsag til flest kvinders død i Australien.

Vær social og nedsæt risikoen for demens

Hos danske kvinder er kræft også den helt store synder.

28,8 pct. af dødsfaldene blandt danske kvinder i 2015 skyldtes kræft, mens hjertesygdomme med 14,9 pct. udgjorde den næstmest hyppige dødsårsag blandt kvinderne. Det viser tal fra Dødsårsagsregistret 2015, der er den seneste udgave.

Demens lå derimod længere nede på listen over dødsårsager for danske kvinder.

Det skal man dog ikke lægge for meget i, da dødsårsagsregistre ifølge demensekspert ikke afspejler, at der kan være flere grunde til et menneskes død.

»Forekomsten af demens er nogenlunde ens i lande som USA, Australien og i Vesteuropa, viser flere undersøgelser. Derfor må man også formode, at dødsårsagsmønstret er noget nær det samme,« vurderer Kasper Jørgensen, der er neuropsykologisk fagkonsulent i Nationalt Videnscenter for Demens.

Antallet af danskere, der er døde af demens, steg i perioden 2005-2011. Siden 2011 har procenttallet været nogenlunde stabilt, oplyser Nationalt Videnscenter for Demens på deres hjemmeside.

Hoffet bekræfter: Prins Henrik lider af demens

I 2015 døde 42,6 danske kvinder pr. 100.000 indbyggere af demenssygdomme, der ikke inkluderer Alzheimers, mens tallet var 38,1 pr. 100.000 indbyggere hos danske mænd.

»Kvinder har som gruppe en lidt højere risiko for at få demens. Det har noget med hormonelle forskelle at gøre, og det handler også om, at flere mænd i højere grad dør af hjertekarsygdomme, end kvinder gør. Man kan ikke sige præcist, hvorfor folk får demens, udover at alder er en stærk risikofaktor,« siger Kasper Jørgensen.

Følg
Jyllands-Posten
Familie & Sundhed lige nu
Forsiden lige nu

Kronik: Så opdrag for h… jeres børn

Joachim Nielsen, partner hos Idefilm og Think Big
De bliver små uforskammede og ulidelige sataner uden nogen form for rimelig ydmyghed.
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
TV
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her