*

Familie & Sundhed

Det spiser danskerne til aftensmad

Den danske nationalret er ikke blandt de ti mest populære middagsretter.

Rugbrød Foto: ADRIAN JOACHIM/Polfoto

Under stor pressedækning og festivitas blev stegt flæsk med persillesovs sidste år kåret som den danske nationalret. Men når det kommer til realiteterne, så er det en ret, der sjældent figurerer på de danske middagsborde.

Det viser en spritny undersøgelse fra Madkultur, som offentliggøres torsdag. Madindeks kaldes undersøgelsen, der sætter fokus på, hvad danskerne sætter på bordet, når det er tid til aftensmad.

Madkultur har i to uger i oktober 2015 spurgt mere end 2.000 danskere om, hvad de spiste til aftensmad dagen før. Så nu har vi et billede af, hvad der reelt står på de danske middagsborde.

Danskernes mest populære retter til aftensmad er rugbrød med pålæg, pizza og suppe som top tre.

De mest populære hverdagsretter

  1. Rugbrød m. pålæg
  2. Suppe
  3. Kylling med kartofler/grøntsager
  4. Pizza
  5. Koteletter, schnitzler, mørbradbøf
  6. Pastaret
  7. Frikadeller
  8. Pasta og kødsovs
  9. Gryderet, f. eks. gullasch, mørbradgryde
  10. Hakkebøf

Rugbrødsmadder eller smørrebrød er den absolut mest populære ret til aftensmad. Det kan både være rugbrødsmadder med koldt kød- eller fiskepålæg, men også rugbrød med lune retter som frikadeller, fiskefilet eller medister.

Hvor rugbrød ellers primært har været forbundet med frokost og højtidsmåltider som jule- og påskefrokoster, viser undersøgelsen, at smørrebrødet også har en rolle som aftensmåltid.

Er det kvinderne eller mændene, der står i køkkenet?

»Dette kan skal ses i lyset af, at mange danskere har kantineordninger, og der er mange institutioner med madordninger, så både børn og voksne spiser et varmt middagsmåltid på arbejdspladsen eller i institution,« konkluderes det i undersøgelsen.

»Jeg tror lige så meget, at det hænger sammen med pressede børnefamilier. Det hurtigt at få stillet sulten med nogle rugbrødsmadder, når man kommer hjem,« mener madsociolog Christian Stenbak Larsen.

Det kommer ikke bag på Christian Stenbak Larsen, at pizza ligger så højt på listen, at den bliver weekendens topscorer.

»Men det er første gang, vi har dokumentation for det. Hvis man laver en pizza med kødsovs, så er det jo en dansk version. Og det synes jeg, jeg kan se på de retter, som folk serverer. At de kulinariske islæt fra udlandet bliver indarbejdet, så der sker en fordanskning af retterne,« siger han.

Så stor er forskellen på de unges og de ældres madvaner

I forskningen er der en bekymring over, at vi mister evnen til at lave mad, men det ser det ikke ud til. De fleste lærer stadig at lave mad hjemme hos mor og far, men mange kan ikke svare på, hvordan de har lært det.

Vi skal nok væk fra tankegangen om, at det udelukkende er mor og far der lærer os at lave mad. Det ser ud til, at børnefamilierne kan justere maden efter situationen, rester fra dagen før, og hvad der er i køleskabet.«

De mest populære weekendretter

  1. Pizza
  2. Rugbrød m. pålæg
  3. Bøf
  4. Okse- el. kalvesteg
  5. Gryderet, f. eks. gullasch, mørbradgryde
  6. Koteletter, schnitzler, mørbradbøf
  7. Kylling med kartofler/grøntsager
  8. Suppe
  9. Burger og bøfsandwich
  10. Pastaret

Der er forskel på, hvad danskerne spiser på hverdage og i weekender. For eksempel er retter baseret på steg populære i weekenden, men slet ikke på listen over de ti mest populære hverdagsretter.

Kylling er meget populær både hverdag og weekend og forekommer i mange forskellige retter, dog oftest serveret med kartofler, grønt og salat. Det er tydeligt, at der er flere kødtunge retter som bøf, steg og gryderetter med kød i weekenden.

Disse retter er mere tidskrævende, og afspejler, at der for de fleste er mere tid til at lave mad i weekenden. Weekendens topscorer er dog pizza. I weekenden er man mere tilbøjelig til hente maden udefra.

God weekend! Det er både let og meget populært, især i børnefamilier. Arkivfoto: Anders Find

Undersøgelsen tegner et billede af danskerne som ivrige kødspisere. Næsten tre fjerdedele af alle måltider indeholder kød. Og det gælder både for kvinder, mænd, unge som gamle.

Der er også grøntsager i tre fjerdedele af måltiderne, men det er hyppigere kvinder, veluddannede og yngre, der spiser dem. Kun 13 pct. spiser fisk eller skaldyr på en given aften.

Kartofler indgår i ca. halvdelen af alle aftensmåltider, dog især blandt de ældre befolkningsgrupper, mens familier med børn spiser flere rå grøntsager, pasta og ris.

Og hvad så med nationalretten? Tja, den kommer ind på en fjortende plads, såmænd. Alligevel mener direktør i Madkultur, Judith Kyst, som var med til at lancere kåringen, ikke, at det var spildt.

»Vi fik engageret en masse mennesker i en debat om mad, også mændene kom på banen og havde en mening. Så alt i alt synes jeg, at det var et fint greb til at få skabt en dialog med folk,« siger hun.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Om temaet

Når ældre ikke længere selv magter at lave mad, tager kommunerne over. Men mange ældre er undervægtige, og maden er derfor af afgørende betydning for deres livskvalitet og sundhed. Jyllands-Posten sætter i denne artikelserie fokus på den mad, vi tilbyder vores ældre.


Har du input til serien? Kontakt Nola Grace Gaardmand eller Martin Johansen.

  

 

Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
TV
Redaktionen anbefaler
  • Kort: Her bor de ældre

    Få et overblik over, hvor der bor flest og færrest ældre. Og se, hvor antallet af ældre er steget med 43 pct. på bare fem år.

    Dagens tegning

    Den vakuumpakkede ældremad får kritik for sin kvalitet.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her