*

Familie & Sundhed

Aftalen med os selv er lige så alvorlig som aftalen med bankrådgiveren

Intet nytår uden nytårsforsætter. Det er en traditionen. Men det er også ofte en tradition, at nytårsforsættet kun bliver overholdt til midt i februar. En træningsekspert og en psykolog kommer med forslag til det gode nytårsforsæt.

For at bevare motivationen og holde nytårsforsættet er det vigtigt at gøre årsagen til f.eks. et vægttab tydelig og konkret. Man vil ikke bare være tynd, man vil tabe sig af en årsag. Det kan være at passe en kjole til ens datters bryllup eller at kunne gå op til femte sal uden at blive forpustet. Foto: Colourbox

Efter vi er hoppet ned fra stolen, har skudt raketterne af og drukket champagne, sætter vi også gerne os selv et nytårsforsæt. Smøgerne skal i skraldespanden, maden på tallerkenen skal være sundere, eller løbeskoene skal frem fra skabet. Problemet er bare, at vi er verdensmestre i at bryde aftaler med os selv. Derfor mener træningsekspert og forfatter til en lang række bøger om kost, sundhed, stress og motivation Birgitte Nymann, at vi skal se med samme alvor på aftaler med os selv, som vi ser på en aftale med vores bankrådgiver.

Tre gode råd

Birgitte Nymann giver her tre gode og konkrete råd, der kan gøre det nemmere at holde nytårsforsættet.

1. Sæt målbare, realistiske mål.

2. Find ud af, hvorfor du vil opnå det.

3. Overhold aftaler med dig selv på samme måde, som du overholder aftaler med andre.

»Vi har ikke tillid til os selv. Derfor skal de mål, vi sætter os, være målbare. Man laver ikke en aftale med sin kammerat eller sin bankrådgiver og udebliver. Derfor er det helt essentielt at overholde aftaler med sig selv. På den måde opbygger man tillid til sig selv,« siger Birgitte Nymann.

Hun synes ellers ganske godt om nytårsforsætter ud fra den betragtning, at det er godt at sætte sig mål. Problemet er blot i Birgitte Nymanns øjne, at folk sætter dem år efter år og ikke gennemfører dem.

»Traditionen med nytårsforsæt er fin, men generelt handler det om at have noget at pejle efter. For eksempel at melde sig til et maraton, så man har et konkret mål. Mål er gode, men problemet er, at folk ikke sætter sig målbare mål, når de vil træne mere, spise sundere eller sove bedre. Målene skal være konkrete. For eksempel to måltider om dagen med grønsager eller træning tre gange om ugen af en halv time. Ellers bliver det for let at slippe målet,« siger Birgitte Nymann.

Ikke bare slank, men slank af en årsag

Et konkret mål for nytårsforsættet er således med til at øge chancerne for at overholde aftalen med sig selv, men det kræver brændstof at nå målet. Birgitte Nymann mener derfor, at det er vigtigt at have en grund til at stræbe efter det satte mål.

Det gælder om at putte det rigtige brændstof i kroppen

»Når man sætter sig et mål, skal der benzin til at nå det mål. Benzinen skal være årsagen til, at man gerne vil træne mere, spise sundere eller gå mere i teatret. Man vil ikke bare være slank, man vil være det af en årsag. Det kan være en god idé at gøre årsagen konkret, skrive den ned og gøre den synlig ved f.eks. at hænge den op på køleskabet. Problemerne opstår nemlig ofte, når det begynder at blive hverdag. Og der bliver årsagen vigtig, fordi den kan trække en igennem de trælse dage,« siger Birgitte Nymann.

Det er vigtig for at lykkes, at man sætter sig selv konkrete mål. Hvis man gerne vil træne mere, kan det f.eks. være en god idé at melde sig til et motionsløb. Foto: Colourbox

I det hele taget er motivation en uhyre vigtig komponent i overholdelsen af et nytårsforsæt på den lange bane. Men motivation er en finurlig størrelse, fortæller Birgitte Nymann, fordi motivation er følelsen af lyst, følelsen af at ville noget.

»Når man ikke er motiveret, mangler man lysten, og så er spørgsmålet, hvorfor man har mistet lysten. Lysten kan forsvinde af mange årsager, men stress er en væsentlig spiller. Stress spiller ind på vores livsstil og gør, at man ikke har overskud. Stress gør, at man begynder at vurdere, hvor vigtigt det egentlig er at holde nytårsforsættet,« siger Birgitte Nymann.

Trænings-tidspunkter
  • Birgitte Nymann mener, at det er vigtigt at træne på det tidspunkt af dagen, hvor man er mest motiveret.
  • Børnefamilier kan have gavn af at træne i begyndelsen af dagen, for sidst på dagen kan der være kø på motorvejen og mange andre ting, der kan komme i vejen.
  • Den anden gruppe er dem, der ikke skal hjem først. For dem kan det være en fordel at have tasken med på arbejde.
  • Og så hjælper det at skrive træning ind i kalenderen på lige fod med andre aftaler.

Men når motivationen er væk, kan det være svært at komme op på hesten igen. Birgitte Nymann anbefaler, at man går tilbage til udgangspunktet for at finde hesten igen.

»Man skal sætte sig ned og huske på, hvorfor man gerne vil nå sit mål. For andre kan det måske være tiden til at revurdere de mål, man satte sig. Mange kvinder vil gerne tilbage til den vægt, de havde, før de fik børn, men det er måske ikke realistisk. Man skal søge tilbage til årsagen, og årsagen skal være guleroden,« siger Birgitte Nymann.

Et håndtag til selvdisciplin

Psykolog Jacob Mosgaard mener, at nytårsforsættet er et brugbart værktøj til at få sat gang i de ting, som man gerne vil, men han mener, at det gode nytårsforsæt bør være positivt frem for negativt formuleret.

»Når man holder op med noget, er vi nødt til at sætte noget andet i stedet for det. Vi kan ikke motiveres af et fravær, kun af noget, vi ønsker. Et godt nytårsforsæt har mere karakter af at være en bevægelse frem for noget absolut. Derfor er det bedre at sige, at man gerne vil spise fisk en gang om ugen frem for at sige, at man nu bare skal leve sundt. Det er for abstrakt, og det er for absolut for mennesker at skulle leve sundt for evigt. Hvis forsættet er absolut, er der større risiko for, at man fejler,« siger Jacob Mosgaard.

Han mener grundlæggende, at mennesker har brug for nogle værktøjer til at gribe større livsændringer an med.

Her er 20 råd, der booster din energi

»Hvis man sætter sig for at dyrke mere motion, er det jo ikke noget, man lige præcis i det øjeblik har brug for, men nytårsforsættet giver en skabelon, og nogle gange har man brug for et håndtag til selvdisciplin.«

Hvorfor har vi brug for sådan nogle håndtag?

»Det hjælper at sætte noget målbart ned over noget, som man jo reelt bare kunne begynde med øjeblikkeligt. Det hjælper os til at slippe den dårlige samvittighed, viske tavlen ren og begynde på noget nyt.«

Et klassisk nytårsforsæt er at holde op med at ryge. Nytårsforsættet er et godt værktøj at bruge, når man skal foretage livsændringer, mener psykolog Jacob Mosgaard. Arkivfoto: Sara Skytte/ Polfoto

Men hvorfor virker det så så sjældent at sætte sig et nytårsforsæt?

»Fordi at ønske ikke er det samme som at gøre. Ofte er det, fordi det, man gerne vil, er fjernt fra det, man gør nu, og det kræver nogle reelle forandringer. Mennesket er et vanedyr. Det kræver langt mere at ændre noget end bare at sige, at man skal.«

Man ser ofte, at det kan hjælpe at gøre det sammen med andre. Hvordan vil en social forpligtelse hjælpe på et nytårsforsæt?

»Det kan hjælpe, men for nogle er det bedre at lave en aftale med sig selv, fordi det måske bedre kan passes ind i ens liv. Men det kan være hjælpsomt at forpligte sig. Vi tager ofte forpligtelser overfor andre mere alvorlige end forpligtelser overfor os selv. Det vil være en større overskridelse at aflyse løbeturen med kammeraterne. Fællesskabet kan være et godt sted at tale hinanden op og skabe noget nyt sammen,« siger Jacob Mosgaard.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her