*

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
Annonce
TV & Foto 12.04.2012 kl. 23:59

Tusindvis får ekstra tv-regning

Støj fra nyt datanetværk vil forstyrre modtagelsen og sende en ekstraregning til tilfældige danskere.

Professor i telekommunikation ved Aalborg Universitet Knud Erik Skouby betegner det som "fuldstændigt tilfældigt", om den enkelte borger bliver ramt af problemerne. Arkivfoto: AP

For få år siden sendte lukningen af det analoge tv-signal tusindvis af danskere på indkøb efter nyt tv-udstyr.

Og nu kan en ny ekstraregning være på vej til tusindvis af danske fjernsynskiggere.

Nyhedsmagasinet Ingeniøren skriver fredag, at teknologien 4G, som benyttes til mobilt bredbånd, vil medføre forstyrrelser og i værste fald sort skærm.

Helt tilfældigt

4G rulles ud fra næste år og vil i den forbindelse benytte sig af frekvenser, der tidligere har huset tv-kanaler. Det kan give forstyrrelser hos fjernsynsseerne, som ikke umiddelbart på forhånd kan vide, om de vil få problemer.

Professor i telekommunikation ved Aalborg Universitet Knud Erik Skouby betegner det som "fuldstændigt tilfældigt", om den enkelte borger bliver ramt af problemerne.

Han opfordrer derfor staten til at refundere borgernes udgifter med at løse problemerne, der i yderste konsekvens kan kræve et nyt fjernsyn.

Et forkert sted

- Det er ikke rimeligt, at folk skal betale hverken 500 eller 5000 kroner, bare fordi de bor et forkert sted, siger Knud Erik Skouby.

Ifølge Ingeniøren står staten til at tjene millioner på salget af frekvenser til 4G-udbydere, og de penge bør ifølge forskeren gå til at afhjælpe problemerne.

Erhvervsstyrelsen mener dog, der er tale om et begrænset problem, og vurderer, at højest 10.000 husstande vil blive ramt.

Hos Teracom, som driver det jordbaserede tv-sendenet i Danmark, vurderer man imidlertid, at størstedelen af den halve million danskere, der har egen antenne, vil få problemer.

Uanset omfanget bakker Forbrugerrådet op om en kompensation til forbrugerne, som der også er lagt op til i Norge og Storbritannien.

Regning retur

- Der er principielt ikke forskel på, om det er 10.000, 100.000 eller en million, der får problemer. De forbrugere, der bliver ramt, skal kompenseres, siger seniorkonsulent Martin Salamon.

Men erhvervsminister Ole Sohn sender regningen retur til tv-seerne.

- Det er og bliver i vidt omfang kvaliteten af udstyret og installationerne hjemme hos den enkelte borger, der er afgørende for, om modtagelsen af tv kan blive forstyrret.

- Derfor mener jeg også, at det er rimeligt, at den enkelte borger selv sørger for at udskifte dårligt eller utidssvarende udstyr, siger han.

Bør forbrugere selv betale?

Deltag i debatten!

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Mere
altomdata.dk
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce
Bolig
Sådan laver du ungkarlehyblen om til en gentlemans bolig
En ungkarlehybel behøver ikke været overstrøget med pizzabakker, beklædt med masseproducerede plakater og møbleret med størstedelen af et større møbelhus’ sortiment. 
Se flere
Viden
Med disse simple tricks forbedrer du din hjerne dramatisk
Er du vild med at mærke græsset mellem tæerne, når du løber, at klatre i træer eller at løfte uhåndterlige ting? Så er du godt i gang med at forbedre hjernen. 
Se flere