*

TV & Foto

Test: Spejlløse kameraer af højeste klasse

Spejlløse kameraer er ikke længere noget, man må “nøjes med” i stedet for et spejlreflekskamera. De nyeste spejlløse har imponerende kræfter, og leverer fremragende resultater.

Det spejlløse kamera kom på markedet som et kompakt og prisoverkommeligt alternativ til de bedste, store spejlreflekskameraer. Efterhånden som den digitale kamerateknologi har udviklet sig, er de begrænsninger, man måtte affinde sig med, dog blevet mindre. Faktisk er det svært at se, hvorfor man ikke skulle skrotte det store tunge spejlreflekskamera for et af de nye, fikse spejlløse kameraer.

Det er ikke udelukkende de allermindste spejlløse kameraer, vi har med at gøre i denne test. Der vil altid være tale om en prioriting, når man vælger størrelse: Skal det være nemt at have med, eller ønsker man den ergonomi og de fysiske kontrolmuligheder, der nu engang kun er muligt med et større kamera?

De tre producenter har lagt prioriteringen forskelligt. Sony satser på kompaktheden i a6500, som fylder og vejer mindre end de andre. Alligevel er det nogenlunde bekvemt at holde i hånden.

Skift fokus på skærmen

Udvalget af fysiske kontrolmuligheder er skrabet. Ved tommelfingeren sidder en drejeknap ganske fornuftigt nedfældet i kameraet, så den ikke stikker op. Den skifter funktion afhængigt af programvalget. Ellers er der blot et par multifunktionsknapper og det obligatoriske drejehjul.

Sony A6500

Sony-A6500.jpg 

Sensor: APS-C, Exmor CMOS, 3 : 2
Stillbilleder: 24,2 MP
Video: Maks. 4K, 30 fps
ISO: 100-51200
Objektiver: Sony E-mount
Søger: 2.359.296 p OLED
Trådløs forbindelse: Wi-Fi
Pris: 13.500 kr.

Kvalitetsindtryk: 4/5
Brugervenlighed:  3/5
Funktioner: 4/5
Ydelse: 4/5
Pris: 1,5/5

Samlet vurdering: 3/5

Panasonic Lumix GH5

Spejlløse-kameraer-Panasonic-Lumix-GH5.jpg 

Sensor: Live MOS,, 4 : 3
Stillbilleder: 20,3 MP
Video: Maks 4K, 60fps
ISO: 200-25600
Objektiver: Micro Four Thirds
Søger: 3.680.000 p OLED
Trådløs forbindelse: Wi-Fi, Bluetooth
Pris: 18.999 kr.

Kvalitetsindtryk: 4.5/5
Brugervenlighed: 3.5/5
Funktioner: 5/5
Ydelse: 4.5/5
Pris: 2/5


Samlet vurdering: 4.5/5

Fujifilm X-t2

Spejlløse-kameraer-Fujifilm-X-t2.jpg 

Sensor: APS-C,, 3 : 2
Stillbilleder: 24,3 MP
Video: Maks. 4K, 30 fps
ISO: 100-51200
Objektiver: Fujifilm X mount
Søger: 2.360.000 p OLED
Trådløs forbindelse: Wi-Fi
Pris: 13.999 kr.

Kvalitetsindtryk: 4.5/5
Brugervenlighed: 4/5
Funktioner: 3.5/5
Ydelse: 4/5
Pris: 3/5


Samlet vurdering: 4/5

Touchskærmen gør det muligt at skifte fokus med fingeren, også når du bruger søgeren. Det er sådan set smart nok, da det i princippet er hurtigere end at bruge en joystick. Desværre er der bare rigtig meget forsinkelse på. Fuji ligger midt mellem de to konkurrenter i størrelse. Det er et forholdsvis let kamera, men det lille greb gør, at det ikke ligger så godt i hånden.

Se også: Sony giver dig 100" billede i hjemmebioen

Pansonic-kameraet vejer mere end de andre, men er også væsentligt større. Det betyder, at der er plads til et greb i fuld størrelse, og kameraet ligger derfor rigtig godt i hånden. Hvad Sony ikke har af fysiske kontrolmuligheder, får du i overflod hos Fuji og Panasonic. Der er praktiske drejehjul ved tommelfinger og pegefinger samt kontrolhjul og op til flere drejeknapper. Selv når du kører fuld manuel tilstand, har du således adgang til funktionerne lige ved fingerspidserne.

Hvordan funktionerne er fordelt på de forskellige knapper er dog ret forskelligt. Mens Panasonic følger en moderne standard i opbygningen, er der mere retro over Fuji. I stedet for multifunktionelle knapper har man lagt bærende funktioner som lukketid, eksponering og ISO ud på hver sin knap, mens blænde styres på objektivet. Der er noget retrolækkert over det, men i praktisk brug kan Panasonic være mere bekvemt.

På begge kameraer styres fokus med en lille joystick, og hos Panasonic også på touhskærmen (men ikke når du bruger søgeren). Skærmene på alle tre kameraer kan vippes op og ned og hos Panasonic også hele vejen ud, så du kan tage selfies med det.

Den indbyggede søger gør det muligt at fange motivet på klassisk vis, og selvom det ikke sker via et spejl som i et spejlreflekskamera, så mærker man ingen forsinkelse eller andre uhensigtsmæssigheder ved de lynhurtige elektroniske skærme. Husene er skabt i magnesium, så de kan modstå vind og vejr. Både GH5 og X-T2 har plads til to hukommelseskort, som man forventer det af et professionelt kamera. Sony har kun har plads til ét.

Vil du slippe for at tage hukommelseskort ind og ud, kan du også overføre billeder trådløst til smarthones og computere. Der er indbygget Wi-Fi i dem alle, og Panasonic har tilmed Bluetooth.

Små fartdjævle

Færre mekaniske barrierer gør, at spejlløse kameraer potentielt kan skyde hurtigere end spejlreflekskameraer. Og det bliver i den grad udnyttet på disse modeller. Med hastigheder på henholdsvis 11 (Sony) 12 (Panasonic) og 14 (Fuji) billeder i sekundet – med kontinuerlig autofokus – vil kameraerne kunne gøre selv den mest krævende sportsfotograf tilfreds.

De hastige skud stiller dog visse krav til dit hukommelseskort. Der skal et hurtigt et af slagsen til at følge med. Heldigvis er der indbygget en stor buffer hos både Sony og Panasonic, så der kan skydes omkring 100 billeder i højeste kvalitet, inden der skrives til hukommelseskortet.

Hos Fuji mærker man et brat fald i hastigheden

Video skydes selvsagt i skyhøj 4K-kvalitet, og det endda ved op til 60 fps hos Panasonic. Sony skyder i princippet 6K og nedsampler så til 4K for få den optimale kvalitet. Resultaterne er fremragende hos begge, hvilket ikke mindst skyldes effektiv billedstabilsering, både i kamera og objektiv. Her er Fuji ikke lige så stærk, og resultaterne bliver derfor nemmere slørede.

Panasonic byder på en særlig 6K-Photo-funktion

Her optager kameraet en video ved 30 fps, hvor hver enkelt frame efterfølgende kan sakses ud som et stillbillede på 18 MP (hvad der svarer til 6K-opløsning). Det er imponerende, men også tydeligt, at teknikken ikke helt følger med i samme grad som ved almindelige stillbilleder. De enkelte frames bliver nemt rystet og ikke særlig brugbar.

Blændende billeder

Lad det være sagt med det samme: Der er ingen af disse kameraer, der skyder dårlige billeder. Vi er oppe i en klasse, der matcher selv rigtig gode spejlreflekskameraer. Der er dog forskel, for teknologien i kameraerne er ikke helt ens. Mens Sony og Fuji benytter sig af en APS C-sensor i mediumformat, så bruger det store Panasonic-kamera en mindre Live MOS-sensor, der passer til den åbne Micro Four Thirds-standard.

Se også: Test: Som at være i biografen derhjemme

Med opløsning over 20 MP samt lynhurtig autofokus og billedprocessering er skarpheden og detaljerigdommen dog stor hos dem alle. Den lille sensor i Panasonic gør dog, at GH5 er lidt svagere end de andre, når det gælder dybdeskarphed. 
Farvenøjagtigheden er dog imponerende, og kameraet leverer et rent og klart billede. Det samme gælder for så vidt også Sony, der dog især viser sine styrker ved lav belysning.

Den effektive billedstabilisering kombineret med en høj ISO sikrer, at du får brugbare – omend støjfyldte – resultater under lysforhold, hvor de andre må stå af.

Trods de to kameraers åbenlyse styrker, er der dog en lækkerhed i Fujis skud, som er svær at slå. Billederne har en varme, der gør dem behagelige at se på, og selv ved krævende skud med mange objekter og forskellige lyskilder fanger kameraet det hele.

Stærke på hver sit felt

Selvom de tre kameraer har mange ligheder, er de også forskellige på flere områder. Hvad der er rigtig for dig, afhænger i høj grad af, hvad du skal bruge det til. GH5 er suverænt til video, men skyder ikke nødvendigvis de bedste stillbilleder.

Sonys A6500 er lidt af en arbejdshest

Den leverer glimrende resultater under de fleste omstændigheder. For et kamera i denne prisklasse synes Sony dog på flere måder lidt skrabet.

Se også: Sonys nye smartphone skyder 1000 billeder i sekundet

Det er en langt større fornøjelse at fotografere med Fuji, som giver dig noget af den fysiske glæde ved de gamle analoge kameraer tilbage. Og så er der bare en glød i billederne, som er ret enestående. Til video er det til gengæld ikke det bedste.

I sidste ende er det Panasonic, der tager stikket hjem. Trods begræsningerne fra en mindre sensor er det et fremragende allround-kamera, der uden at gå på kompromis med brugeroplevelsen giver dig en overflod af gode funktioner. Det er et forrygende kamera at arbejde med og i stand til at levere førsteklasses billeder under langt de fleste forhold.

Artiklen er publiceret i samarbejde med altomdata.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
TV
Annonce
altomdata.dk

Tilmeld dig Altomdata.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Altomdata.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her