*

TV & Foto

Google Chromecast Ultra er dyrere men klart bedre

Anmeldelse: Google Chromecast Ultra er med dens hurtighed og understøttelse af 4K Ultra HD blandt de bedste streaming-enheder på markedet.

Google Chromecast Ultra fylder ikke meget, og gemmes nemt bag tv'et. Foto: Google

Googles serie af Chromecasts er uden tvivl nogle af de bedste, smarteste og mest enkle produkter i nyere tid.

Både med det første Chromecast og Chromecast 2.0 lykkedes det Google at skabe en gadget, der ikke bare var spændende for den teknisk interesserede men også den gennemsnitlige forbruger.

Specifikationer

Mål: 58,2 x 13,7 x 58,2 mm
Vægt: 47g (enhed) - 191g (adapter)
Afspilningsformat: op til 4K Ultra HD og HDR
Porte/stik: HDMI, mirko-USB til strøm, Ethernet-port
Farve: Sort
Forbindelse: 802.11ac (2,4 GHx/5 GHz) Wi-Fi
Pris: 630 kroner

Nu er turen så kommet til tredje udgave af Googles streaming-enheder, Chromecast Ultra, der bringer en række nye forbedrede funktioner som 4K streaming og hurtigere indlæsning, dog på samme tid også en prisstigning.

Se også: Få nye funktioner i Chromecast før alle andre

For mindre end et år siden anmeldte vi Google Chromecast 2.0, og her klarede den sig til topkarakterer. Med Chromecast Ultra er den kendte anvendelse af produktet ens, og derfor er det heller ikke noget, som vil have det helt store fokus her.

Derimod vil udgangspunktet i denne test i stedet være, hvorvidt Chromecast Ultras tæt på dobbelte pris kan retfærdiggøres med de nye funktioner, som den bringer.

Google Chromecast Ultra ligner i udeende meget sin forgænger Chromecast 2.0. Foto: Google

Med andre ord vil anmeldelsen altså primært være styret af tre spørgsmål, som jeg selv, og som jeg også tror de fleste Chromecast-interesserede, er ivrige efter at få svar på. Nemlig, hvad der egentlig er nyt ved Chromecast Ultra, om de nye funktioner er noget værd i praksis og endeligt, hvorvidt du skal købe den nye model eller er bedre tjent med den ældre udgave?

Læs denne: De bedste apps til Chromecast

Hvad gør den Ultra?

Google Chromecast har vundet popularitet, netop fordi den evner at gøre dit ikke-smarte TV mere smart, og det hele for en meget rimelig pris. Med Chromecast Ultra gør Google igen noget godt for dit TV, men denne gang bare en smule mere.

Den helt store nyhed ved Google Chromecast Ultra er dens forbedrede understøttelse af nye video-teknologier. Chromecast Ultra understøtter streaming i 4K Ultra HD samt er kompatibel med HDR.

Derudover har Chromecast Ultra også fået en opgradering, når det kommer til hastighed, og Google lover, at du kan indlæse indhold op til 1,8 gange hurtigere end forgængeren.

Designmæssigt ligner Ultra dog meget sin lillebror, og du får det samme runde look med et lille HDMI-kabel hængende ud af siden.

Se denne: Får du en Chromecast-notifikation? Sådan fjerner du de

Der, hvor Ultra dog adskiller sig fra tidligere Chromecasts er i måden, hvorpå du får strøm. Tidligere har du kunnet tislutte et mikro-USB kabel til enten en strømadapter eller direkte til fjernsynet for at levere liv til apparatet.

Nu er du nødsaget til at bruge den medfølgende strømadapter i en stikkontakt under fjernsynet, hvis du altså vil gøre brug af 4K-afspilning.

Google Chromecast Ultra og dens medfølgende lader, dog på dette billede med et amerikansk stik. Foto: Google

Med andre ord kan du godt stadig bruge Chromecast Ultra med strøm fra TV’et og se almindelig Full HD video, men så ryger hele pointen med Ultra-delen.

Men den nye strømadapter tilføjer dog også en smart ny funktion, nemlig muligheden for at tilkoble et ethernet-kabel, så du ikke er afhængig af en stærk trådløs forbindelse. Du har før kunnet købe noget lignende tilbehør til Chromecasts, men nu er det med fra starten.

Alle disse nye funktioner bringer, som nævnt tidligere, også en ny pris. Google Chromecast Ultra koster 630 kroner, mens Chromecast 2.0 kan fås for bare 320 kroner.

Se også: Google Cast-appen til Chromecast hedder nu Google Home

Er funktionerne noget værd praksis?

Nu har vi fået klarlagt alle nyhederne, og det er på tide at se på hvordan og hvor godt Chromecast Ultra klarer sig med alle de nye funktioner.

Hvis vi i første omgang kigger på den lovede forbedrede hastighed på indlæsningen af indhold, ja så må man sige, det holder vand. Sammenlignet med tidligere, så racer Chromecast Ultra bare derudaf, og sjældent skal du vente mere end 5-6 sekunder, før en video går i gang.

Google påstår, at Chromecast Ultra skulle være 1,8 gange hurtigere end Chromecast 2.0, og selvom jeg ikke har foretaget de nøjagtige beregninger, så ser det ikke ud til at være helt hen i vejret.

Den anden væsentlige forbedring er naturligvis afspilning af 4K Ultra HD og HDR materiale. Her kræver det selvfølgelig, at du har et 4K og HDR-ready fjernsyn, og en Wi-Fi forbindelse på mindst 25 Mbit/sek, men her kan du så også vælge den kablede løsning.

Jeg testede både 4K materiale via YouTube og Netflix, og begge gange forløb afspilningen upåklageligt, og der var ingen forskel at finde, sammenlignet med TV’ets indbyggede apps for samme tjenester.

Læs også: Sådan tænder du dit tv med Chromecas

Men netop her kommer vi også til et punkt, hvor man kan argumentere for, at Chromecast Ultra måske bliver overflødig. Oftest er fjernsyn, der understøtter 4K UHD, i forvejen såkaldte Smart-TV’s med indbyggede apps, herunder Netflix og Youtube, og derfor er et fair spørgsmål, om et Chromecast er nødvendigt.

Google Chromecast Ultra virker med en masse forskellige apps, og især YouTube er godt for 4K. Foto: Mobilsiden.dk

Ja, ville jeg mene. For lige så smart et TV med internet umiddelbart kan lyde, lige så usmart er det at bruge i praksis. TV-fjernbetjeninger blev ikke bygget til at surfe rundt blandt filmtitler eller indtaste tekst for at søge efter en bestemt video - det job klarer Chromecast meget bedre.

Se også: Google inviterer til Google I/O 2017 i maj måned

Det næste tvivlsspørgsmål i forhold til anvendeligheden, og ikke mindst, nødvendigheden af 4K-teknologien, er naturligvis mængden af materiale tilgængeligt.

Lige nu er det primært på de føromtalte tjenester YouTube og Netflix, hvor du for alvor kan gøre brug af den forbedrede opløsning, men det er dog stadig langt fra alt deres indhold, der er kompatibelt med teknologien.

Dertil skal det nævnes, at mens YouTubes 4K-materiale nemt og gratis kan findes frem fra søgeværktøjet, så er Netflix’s 4K-indhold eksklusivt for det store abonnement til 119 kroner pr. måned.

Læs denne: Bekræftet: Google lancerer to smartwatches i 2017

Skal du købe et Chromecast Ultra?

Når det kommer til, hvorvidt Google Chromecast er værd at betale lidt mere end 600 kroner for, så er spørgsmålet ikke, om du bør købe det, men derimod, hvem der bør købe det.

I første omgang ville jeg ikke anbefale at købe et Chromecast Ultra, hvis du ikke ejer et 4K/HDR-kompatibel TV og ikke har planer om at skaffe ét lige foreløbig.

Du kan også bruge Google Chromecast Ultra som spillestation. Foto: Google

Godt nok får du en mere smooth og hurtigere oplevelse, når du streamer indhold, men det er ikke nok til at vælge Chromecast Ultra frem for Chromecast 2.0.

Er du derimod i den omvendte situation, hvor du allerede har fået købt et 4K-ready fjernsyn eller måske er tæt på at gøre det, ja så vil jeg klart sige kør med Ultra.

Selvom mængden af film og videoer i de nye teknologier ikke er det største, endnu, så er du bedre fremtidssikret med et Chromecast Ultra, for det vil uden tvivl vinde frem i fremtiden.

Se denne: Google 2016 - det søgte danskerne efter

Godt nok bliver TV-producenterne også bedre og bedre til at smart-gøre deres fjernsyn, men der er stadig meget lang vej til at nå Google Chromecasts simple og funktionelle streaming-oplevelse.

Derfor synes jeg også at en pris på 630 kroner, til dels, kan forsvares. Du kan få en Chromecast 2.0 til tæt på det halve, og for rigtig mange vil denne model også være mere end tilfredsstillende. Men er du interesseret i at få de nyeste og bedste, og villig til at betale det ekstra for det, så er Ultra for dig.

Interessant er det også, når man sammenligner Chromecast Ultra med f.eks. et Apple TV, der for næsten 1.400 kroner ikke engang understøtter 4K-afspilning.

Se denne: Google stifter selskabet Waymo - til selvkørende biler

Alt i alt har Google altså endnu engang gjort et rigtig godt stykke arbejde. For mig at se er det eneste, der trækker ned, at mængden af 4K-materiale ikke er så stort endnu, og at du kan få den velfungerende tidligere model til den halve pris.

Derfor lander Google Chromecast Ultra på 5½ stjerner.

Artiklen er publiceret i samarbejde med mobilsiden.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
altomdata.dk

Tilmeld dig Altomdata.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Altomdata.dk
Annonce
Tydeligt ironisk BBC-vært læste gammel nyhed på direkte tv
BBC-værten kunne i denne uge afsløre, at det britiske kongehus får en ny baby til april - men det er en gammel nyhed, bemærkede værten lettere ironisk. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her