*

Mobil 16.02.2013 kl. 12:44

Tag trygt mobilen med på toilettet

Der er skabt et hysteri om bakterieinficerede mobiltelefoner uden rod i videnskaben, siger eksperter.

Indgår du i den knappe tredjedel af danskere, der af og til telefonerer under toiletbesøg, bør du ikke undlade at forsætte din praksis af hygiejnehensyn.

Det er nemlig et værre hysteri, når forskere kalder mobiltelefoner, der tages i brug under toiletbesøg, for ”farlige bakteriebomber”.

Det siger norske forskere til vg.no.

Foto: Colourbox

Vasker man sine hænder, som vor mor har lært os, bliver mobilen nemlig ikke mere beskidt, end at vi roligt kan trykke den ind til kinden.

”Det er slet ikke farligt at tage mobilen med på badeværelset, for normalt vasker folk hænder bagefter. De bakterier, der er tilbage, er gode bakterier,” siger Petter Elstrøm, seniorrådgiver i Folkehelseinstituttet i Norge.

"Har for lidt at lave"

En undersøgelse, YouGov foretog for metroXpress i 2011, blotlagde, at 29 pct. af danskerne svarede ja, når de blev spurgt, om de tog mobiltelefonen med – og brugte den – når de gik på toilettet.

I samme artikel indgik Kristian Linder, der er administrerende direktør i hygiejnefirmaet Initial Hygoform. Bruger man ifølge ham telefonen på toilettet, svarer det til, at man ”ikke vasker sine hænder efter toiletbrug.”

En sådan udmelding er dog det vilde overdrev, lyder det nu.

”Forskere, der kommer frem med sådanne undersøgelser, har for lidt at lave. De bakterier, der findes på mobiltelefoner, er også på hænderne, på bukser og andre steder på kroppen.

Der vil de altid være, ellers havde vi været meget syge. Det vigtige er, at vi vasker hænder, men ikke mobile,” siger Petter Elstrøm.

Lektor: Ufarligt

Elisabeth Norin er lektor i mikrobiel økologi ved det medicinske universitet Karolinska Institutet i Stockholm. Hun tilslutter sig synspunktet.

”Brug af mobiltelefoner på badeværelset er slet ikke farligt,” siger hun.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce