*

Mobil

Mobilen afslører alt om dit liv

Har du tænkt på, hvor meget mobilen egentlig ved om dig? I fremtiden ved den endnu mere.

Smartphones som Nokia N97 og N97 mini er eksempler på mobiler, der har mange sensorer indbygget. Pressefoto

Ud over at mobiltelefonen indeholder personlige ting som sms'er, billeder, mail, kalenderaftaler, kontaktpersoner og måske adgang til din Facebook-profil, har den også fuldkommen tjek på en lang række andre ting.

Smartphones som f.eks. Nokias N- og E-serie, HTC's touchmobiler og Apple iPhone er fyldt med sensorer, som, hvis de bliver brugt på den rigtige måde, kan afsløre meget om dig.

"De moderne mobiler indeholder sensorer, der kan danne et ret præcist billede af den situation, som du befinder dig i," fortæller adjunkt Jakob Eg Larsen fra DTU Informatik til Videnskab.dk

På DTU arbejder Jakob Eg sammen med forskerkolleger om udviklingen af software, som kan sammensætte informationerne fra gps, Bluetooth, mikrofon, lyssensor, kompas osv. Dette kan give et billede af mobilbrugerens adfærd og omgivelser.

Billederne ved mere, end du tror

Forskerne arbejder aktuelt med et fotoalbum.

"I det øjeblik, du tager billedet, så registrerer mobiltelefonen al den information, som den kan få omkring din nuværende sammenhæng, og knytter det til billedet," lyder det fra forskeren.

Ud over tid og sted ved fotoalbummet også, om Bluetooth-sensoren opdagede vennernes mobiler i nærheden, da billedet blev taget. Programmet kan yderligere berige billedet ved at hente oplysninger om vejrforhold m.v. Det hele sker automatisk.

I praksis betyder det, at man ud fra et billede kan sige "der var regnvejr på ferien i Spanien, og du var sammen med vennerne Michael og Kristian".

Dette er kun begyndelsen. Kombinationen af mobilens indsamlede datamængder kan danne grundlag for både spændende og skræmmende tjenester i fremtiden.

Læs også: Mobilsikkerhed bekymrer os ikke

null
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Mobilsiden.dkRSS
Annonce
TV
Annonce
Festival sætter miljøet på menuen
Hearts & Minds-festivalen sætter fokus på miljøvenlig mad med stor åbningsmiddag på Godsbanen fredag aften. Men aarhusianerne er ikke altid villige til at betale for økologi, lyder det fra restauranten bag middagen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her