*

Mobil

Hemmelig funktion gør Galaxy S7 endnu bedre

Samsung talte ikke helt sandt, da de informerede om funktionerne i Galaxy S7. Men det er godt nyt for brugerne.

Det er muligt at flytte apps til SD-kortet på en Samsung Galaxy S7.

I vores test af Samsung Galaxy S7, som vi publicerede i går, skrev vi oprindeligt som følger om mobilens brug af lagerplads:

Partner

DK_LB_Logo_2015.jpg

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet om forbrugerelektronik Lyd & Billede.
Læs flere nyheder og test om gadgets og elektronik til hjemmet på lydogbillede.dk

»Skal vi endelig finde noget at kritisere, så må det være den indbyggede lagerplads. Jo, i modsætning til Galaxy S6 kommer den nye topmodel med mulighed for at udvide lageret ved hjælp af microSD-kort, men på vores breddegrader fås den til gengæld kun med 32 GB indbygget lager, hvor forgængeren kom med op til 128 GB. Og hvorfor er det vigtigt? Fordi apps ikke kan afvikles fra hukommelseskortet!

Nu indvender den opvakte læser måske, at der da netop blev åbnet op for afvikling af apps fra eksterne hukommelseskort med den nyeste Android-version 6.0, som Samsung Galaxy S7 er baseret på, og det er også korrekt. Men Samsung har valgt at se bort fra denne mulighed og har tilpasset styresystemet tilsvarende. Det er gjort for at sikre brugeroplevelsen, har Samsung oplyst til flere medier – med den begrundelse, at systemet tilgår data fra det indbyggede lager op til 100 gange hurtigere end data på et eksternt hukommelseskort.

Så meget desto mere grund til at have lanceret en model med mere indbygget lagerplads, synes vi. Men vi erkender, at langt de fleste brugere snildt kan klare sig med 32 GB til at opbevare alle deres apps.«

LÆS OGSÅ: Flere vil have nye genbrugsmobiler

Vi har i mellemtiden opdateret vores test, fordi ovenstående simpelthen ikke passer. Det fandt vi først ud af efterfølgende, og må med skam indrømme, at vi over en uge har overset denne nyhed fra webstedet Droidlife, som allerede 1. marts skrev, at det i modsætning til Samsungs officielle udmelding rent faktisk ER muligt at flytte apps til SD-kortet.

Asphalt 8, der fylder mere end 1,4 GB, kan heldigvis godt flyttes til det eksterne hukommelseskort.

Det måtte vi naturligvis efterprøve i praksis, og det viste sig, at der var noget om snakken. Dog med visse modifikationer, og vejen derhen var ret så kringlet. Men her er i hvert fald, hvad vi har fundet ud af.

I mobilens indstillinger vælger man Lagring >> Telefonens hukommelse >> Brugt plads >> Applikationer. Man vil så få en oversigt over alle apps installeret på mobilen.

LÆS OGSÅ: Superhurtigt SD-kort til high-end mobiler

Vælger man så en specifik app vil der ved nogle apps være angivet om “Brugt lagerplads” er “Eksternt lager” eller “Telefonens hukommelse”.

Det kan Google Maps – og andre apps som Facebook, PayPal og Skype – til gengæld ikke.

Denne oplysning får man kun om nogle apps, mens feltet “Brugt lagerplads” helt mangler ved andre apps.

Men dér, hvor oplysningen fremgår, kan man så flytte den pågældende app ved at trykke på knappen “Skift”. Man vælger så sit SD-kort og får så et nyt skærmbillede op, hvor man skal bekræfte eksporten af app’en til hukommelseskortet.

Sådan ser det ud, når en app flyttes fra telefonens indbyggede lager til den eksterne hukommelse.

Når eksporten er fuldført vil der stå “Eksternt lager” ved app’en under “Brugt lagerplads”, men ellers optræder app’en som før. Dog forsvinder den helt fra app-listen og fra hjemmeskærmen, hvis hukommelseskortet fjernes. Den kommer tilbage, lige så snart kortet genindsættes. Og man kan også sagtens flytte en given app tilbage til mobilens indbyggede lager, hvis man ønsker det.

Er en app blevet gemt på et eksternt hukommelseskort, der efterfølgende fjernes fra mobilen, forsvinder app-ikonet simpelthen fra telefonen.

Som nævnt er det ikke alle apps, der kan flyttes, og vi har ikke kunnet finde ud af, hvorfor nogle apps kan flyttes, mens andre ikke kan. På vores testmobil kunne vi flytte apps som Asphalt 8, Amazon Kindle, Booking.com og Airbnb, mens Facebook, Google Maps, Skype og PayPal ikke kunne flyttes.

Men hvad så med Samsungs oprindelige begrundelse for ikke at gøre det muligt at bruge ekstern hukommelse til apps? Nemlig, at det ville gå alt for langsomt? Det kan vi delvist bekræfte. Vi flyttede det store spil Asphalt 8, som fylder 1,44 gigabyte, til microSD-kortet, og som man kan se af videoen herunder, flød det ganske glimrende, da vi bagefter testede, om spillet nu også kørte, som det skulle.

Men app’en var mærkbart længere om at starte, og det gik også langsomt med at bladre mellem menuer samt at lukke spillet efter endt demonstration. Så helt ved siden af har Samsungs forbehold ikke været.

Vi prøver at få svar fra Samsung på, hvorfor man har meldt noget ud til offentligheden om den nye Galaxy S7, der har vist sig ikke at passe. Vi opdaterer artiklen når og hvis, vi får et svar.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Unge mænd går på porno-detox

I USA er en porno-detox blevet populær. Tre måneders afholdenhed afgifter kroppen. Også unge danskere kæmper med for stor porno-afhængighed
Mobilsiden.dkRSS
Modtag Mobilsiden.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på mobilsiden.com
Annonce
TV
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her