*

Computer 18.12.2012 kl. 16:08

Sådan finder du det gode pc-køb

Kunsten er at finde kvalitetsnotebooks til en god pris. Sådan tjekker du kvaliteten.

Det er en fordel at kunne afprøve pc'en i en butik, før man køber. Foto: Julie Jacobson/AP

Er budgettet under 5.000 kr. på en bærbar computer, forventer man ikke "toppen af poppen" – med de allervildeste processorer, den ypperste skærm eller et chassis i titanium. Men også i dette prisleje er der fine maskiner at finde. Hvis du ser dig godt for, kan du få rigtig meget ydelse for pengene.

Det hele kompliceres af, at der ofte er tilbud på de billige bærbare pc’er. Dertil kommer, at computere i forskellige prislejer kan have næsten ens specifikationer: nogenlunde lige store processorer, lige meget hukommelse, samme skærmstørrelse osv. Så hvad får man egentlig ved at lægge en ekstra skilling?

Det kan du heldigvis selv finde ud af – hvis du benytter den rigtige fremgangsmåde.

Forskel på byggekvalitet

Først og fremmest kan du selv mærke, om plasticen eller metallet føles solidt. Maskinen skal helst ikke kunne vrides for meget. Den skal virke stiv og stærk. Når det er tilfældet, er elektronikken inde i maskinen bedst muligt beskyttet, og du kan forvente, at computeren har lang levetid, selvom den udsættes for transport og anden hårdhændet behandling.

Du kan også kontrollere, om tastaturet føles rart at skrive på. Om der er de funktionsknapper – og måske numerisk tastatur – som du har brug for.

I det hele taget er det en fordel at kunne afprøve maskinen i en butik, før man køber. Her kan du for eksempel kontrollere, hvor meget blæseren kører, når du kun bruger maskinen til simple opgaver. Sæt øret helt ned til computeren. Kører blæseren med høj styrke i den situation, kan du være sikker på, at den larmer irriterende meget, når du presser den med et spil eller andet, der kræver processorkraft.

Klik på billedet for at forstørre.

Kig på skærmen

Vær også opmærksom på skærmens kvalitet. Ofte er det et punkt, hvor producenterne sparer, for desværre har vi it-forbrugere en tendens til at fokusere på specifikationerne på processoren eller brugerhukommelsen, men ikke skærmen eller grafikkortet.

Tjek skarpheden, glansen og ikke mindst dybden i farverne. Hold skærmen op ved siden af en anden tilsvarende computer i samme prisklasse, så kan du som regel spotte forskellen. Den dårligste skærm står lidt mindre skarpt og er mindre ren i farverne.

Kontroller også skærmopløsningen. På to computere til samme pris og med samme skærmstørrelse kan forskellen erfaringsmæssigt være stor. Skærmopløsningen skal være så høj som mulig. Det giver både bedre detaljer i billedet, og samtidig kan du have flere vinduer åbne på samme skærm. Hvis du har valget imellem en skærm, der har 1.280x800 punkter, og en skærm med 1.366x768 i samme størrelse, skal du alt andet lige gå efter den sidste.

Du kan finde skærmopløsningen på databladet eller i computeren under Kontrolpanel > Hardware og lyd > Skærm > Juster opløsning (den anbefalede værdi).

Hvilken type bærbar skal du vælge?

 

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Annonce
forsiden lige nu

Enhedslisten åbner opgøret om grundskyld i rød blok

Hidtil har boligejernes stigende grundskyld kun udløst politiske sværdslag i blå blok. Nu åbner et forslag fra Enhedslisten også rød uenighed: Regeringspartierne vil ikke hjælpe de lavestlønnede.

Danmark udspillet, da Frankrig gad

Sjældent er landsholdet blevet udspillet i en halvleg, som det skete mod Frankrig.

Danske Bank mørklægger indtjening på salg af investeringsbeviser

Forbrugerrådet Tænk beskylder Danske Bank og Danske Invest for aftalebrud.

Blå blok vil tillade salg af museernes kulturarv

Flere partier ser positivt på at lade museer sælge ud. Minister afviser forslaget.

Portræt: Bjarne Riis må forlade sit livsværk

Søndag måtte et af landets mest prominente sportsnavne forlade sit livsværk Tinkoff-Saxo.

Forfatteren Helle Stangerup er død efter sygdom

Den 75-årige forfatter, der skrev "Christine", er søndag sovet stille ind.
Annonce
Annonce
Annonce
Mere
altomdata.dk
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce