*

Computer 02.06.2012 kl. 09:26

Giv Google+ en chance

Kvarterets nye sociale netværk er et af de mest tilfredsstillende værktøjer, man kan bruge.

Illustration: Alt om Data

Google+ er, så vidt vi ved, Googles sjette forsøg på at lancere et socialt netværk. Først var der Google Groups – en online-genoplivning af Usenet, der stadig halter af sted. Så kom Orkut, der var en slags privat Facebook for forretningsfolk og pionerer.

Friend Connect var en tjeneste, som kun få har hørt om eller brugt. Den passede ind i tomrummet før Google Buzz. Det var et Twitter-agtigt redskab til indholdsdeling, der fulgte med Gmail. Endelig var der foretagendets mest berygtede og storslåede fiasko – Google Wave. Den forbandt redigeringsværktøjer med opslagstavle-mekanik, og der var mange interesserede, men kun få holdt ud.

40 mio. brugere

Alt dette foranledigede kritikere og anmeldere til at give Google+ en ordentlig omgang efter lanceringen. Uanset hvad de folk sagde, klarer Google+ sig ganske godt. Der er i øjeblikket 40 millioner registrerede brugere, efter at tjenesten begyndte i juni 2011. Omkring 15 millioner af dem er aktive og poster regelmæssigt. Det svarer til LinkedIn, der blev lanceret i 2003.

Kort sagt kan Google+ bryste sig af at være Googles første vellykkede sociale netværk.

Læs hos Datatid: I gang med Google+

Twitter delte også vandene i sin tid. Det gør det stadig. Det evige problem er, at sociale netværk ofte bliver fremstillet som direkte indbyrdes konkurrenter, selvom tjenes-terne og værktøjerne er meget forskellige. Hvis man sammenligner Google+ med Facebook, virker den nuværende trafik og statistikken ussel. Men Facebook er en anden form for social oplevelse, og det er Twitter også.

Facebook er over det hele. Tjenesten placerer en i centrum af ens personlige sociale univers. Her kan man offentliggøre nyheder og opdateringer til udvalgte brugere – primært folk, man kender personligt.

Følg med i indhold fra andre

Google+ er lidt anderledes. Inden for sociale mediers jargon er den asymmetrisk. Det betyder simpelthen, at den er beregnet til at følge med i indhold, som andre producerer, snarere end til at have kontakt med vennerne.

Den ligner en strømlinet udgave af det andet berømte sociale netværk. Man har en profil, en væg (der hedder en Strøm), fotogallerier, spil, folk, man følger, og en liste over følgere. Men på Google+ er der snarere tale om forbrug end om bidrag. I den henseende ligner det Twitter. Twitter til blogging.

Der er fem sektioner i Google+, og strømmen er kernen. Med den kan man se opdateringer fra de folk, man følger – tekst, video, links og fotos.

Føj folk til listerne

Du skal bruge nogle mennesker for at komme i gang. Googles integration med Gmail gør det helt enkelt, idet man efter at være logget på modtager et væld af forslag. Man kan også søge efter Yahoo, Hotmail eller fra e-mail-adressebøger i formaterne csv og vcf.

Ligesom Twitter gør Google+ det muligt at tilføje folk, man følger, til listerne – de hedder cirkler. Med cirkler kan man vælge, hvem der må se, hvad man lægger ud. Man kan føje individuelle brugere til poster eller tilføje hele cirkler, der er fulde af brugere.

Læs hos Alt om Data: Kom nemt i gang med Twitter

Mange af de første anmeldere slog ned på cirkel-ideens indflydelse på privatlivets fred, men systemet virker i to retninger. Ja, man kan bruge cirkler til at gøre noget indhold synligt for hovedparten af brugerne. Superbrugere på tjenesten poster imidlertid offentligt og bruger cirkler til at filtrere indgående indhold. Det er navnlig her, begrebet ”asymmetrisk” begynder at give mening.

Man kan også bruge cirkler til at styre indholdsstrømme, for dem kan man dele. Det er en af de allerbedste måder at finde interessante strømme på og føje dem til ens egen cirkel. Hvis du vil dele en cirkel, skal du gå til cirkelsiden, klikke på den cirkel med venner, som du vil dele, og vælge ’Del’.

Find delte cirkler

Nu kan du poste et link til en delt cirkel til din strøm, der svarer til væggen i Facebook. Det er værd at bemærke, at ingen kan se dine cirkler, medmindre du deler dem. Det betyder, at du kan kalde folk, hvad du vil, uden at nogen opdager det.

Du finder delte cirkler ved at gennemgå andres strømme. Du kan også bruge Google+-søgning til at finde alle delte cirkler i din strøm ved hjælp af vendingen ’Delte en cirkel med dig’. Ja, det burde være en knap, men man kan hurtigt selv lave den. Skriv vendingen, søg efter den, og klik på den efterfølgende side på ’Gem denne søgning’. Den bliver så føjet til dit sidepanel som et link.

Læs hele artiklen på Alt om Data

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Annonce
forsiden lige nu

Fuld fart frem – de borgerlige er klar til højere fartgrænser

De borgerlige vil lade biler på landet køre 90 km/t. samt hæve farten på motorvejene for trailere og campingvogne. Socialdemokraterne er delvis enige – FDM jubler.

PFA giver baghjul til konkurrenterne på afkast

Nye sammenlignelige nøgletal fra pensionsbranchen viser, at PFA er løbet fra konkurrenterne i de seneste tre år.

USA

Amerikanske narkobetjente holdt "sex-fester" i Colombia

Betjente fra det amerikanske narkopoliti festede på narkokartellers regning, lyder det i rapport.

Olsen raser mod Frankrig: »Respektløst!«

Landstræneren varsler hævn mod franskmændene, da landsholdet havde fået tildelt en elendig træningsbane i St. Etienne.

Norwegian og EasyJet ændrer cockpitregler efter flystyrt

Fremover skal der altid skal være to personer i cockpittet i de to selskaber. SAS afventer rapport fra ulykke.

Kontroversiel anti-homolov vedtaget i amerikansk stat

Guvernør afviser kritik, efter at han torsdag underskrev opsigtsvækkende lov.
Annonce
Annonce
Annonce
Mere
altomdata.dk
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce