*

Computer

Politiet advarer: Beskyt dig mod ny Facebook-svindel

En ny form for phishing har taget form på Facebook, og denne gang er i det via kommentarfelterne, at svindlerne forsøger at franarre dig personlige oplysninger.

Internettets kriminelle udvikler hele tiden nye måder at franarre intetanende brugere deres kreditkortoplysninger på.

Denne gang går de via Facebook, hvor svindlerne gemmer sig i kommentarfeltet og forsøger at udgive sig for at være Facebook, som vil have dig til at bekræfte dine personlige oplysninger.

Rigspolitiet oplyser, at gerningsmændene giver sig ud for at være en facebookgruppe eller -side, som kommenterer på en anden gruppes billeder.

Forbrugerrådet Tænks app "Mit digitale selvforsvar" bringer denne advarsel:

Hackergruppe angreb private mailkonti hos forsvarets ansatte

"Når det sker, modtager medlemmerne af sidstnævnte gruppe kommentaren som en e-mail. Kommentaren i e-mailen indeholder et link til en tilsyneladende troværdig side, hvor man bliver bedt om at oplyse om sine personfølsomme data.

E-mailen virker troværdig, fordi Facebook står som afsender sammen med gerningsmændene, der tilmed bruger facebooklogoet som profilbillede.

Niels Denny, der er viceinspektør hos Rigspolitiet forklarer, at phishingen spreder sig som en løbeild via grupperne på Facebook.

- Det dukker op som en notifikation, hvor der står, at du kan trykke på et link, og så kommer ud ind på noget, der ligner en officiel facebookside, forklarer han.

Har du Gmail? Nu stopper Google - næsten - med at scanne dine mails

På den nye side bliver du bedt om at udfylde en række oplysninger om dig selv og eksempelvis bekræfte dit telefonnummer, men hvis du gør det, så er du faktisk allerede på den.

- Man skal undlade at indtaste sine oplysninger. Det er ikke oplysninger som Facebook vil bede dig om at udfylde inde på en side, du kommer til via et link på den måde, siger Niels Denny.

Når man normalt bekræfter eller gennemgår sine kontooplysninger - som telefonnummer eller fødselsdag - på Facebook, så står oplysningerne typisk allerede i felterne, og man skal bare trykke "ok".

Desuden vil en anmodning om, at udfylde eller bekræfte dine oplysninger kun dukke op på din personlige side for kontoindstillinger.

- Det er ikke noget, du nogensinde skal klikke ind til via et kommentarfelt eller en e-mail, understreger Niels Denny.

Kommer man af vanvare til at udfylde oplysningerne, råder Niels Denny til, at man holder skarpt øje med aktiviteterne på ens facebookkonto.

- Informationen bliver altså sendt til et sted, som ikke er Facebook. Så man skal holde øje med, om der sker noget usædvanligt på ens facebookkonto.

- Du bør anmelde det til politiet, hvis du er blevet franarret dine kreditkort-, netbankoplysninger eller andre følsomme oplysninger via falske annoncer, skriver Forbrugerrådet Tænk.

/ritzau/FOKUS

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
altomdata.dk

Tilmeld dig Altomdata.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Altomdata.dk
Annonce
Bolig
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her