*

Digitalt

To party-højttalere

Rullende festanlæg

Foto:LG

LG FH2

Udgangseffekt: 50 W

Frekvensområde: 40 Hz – 20 kHz

Bestykning: 6,5" bas

Lydkilder: USB, 3,5 mm, Bluetooth, FM-radio

Mål og vægt: 42 x 35 x 29 cm / 9,7 kg

Batteri: Ja, 15 timer

Pris: 2.000 kroner

Web: lg.com

FH2 er let at transportere og giver potent lyd i haven eller på campingpladsen.

Plus: Batteridrift og hjul til udendørs brug. Mange musikkilder. Karaoke-funktion.

Minus: Mangler ægte dybbas. Vejrtætning havde været rart.

LG FH2 er det rigtige valg, hvis man skal kunne transportere højttaleren, idet den både har hjul og håndtag. Men den er ikke vejrtætnet. Musik kan afspilles fra mobiltelefon via Bluetooth eller kabel, fra en memory-stick eller FM-radio. Betjeningen er simpel, og som en bonus er der karaoke-funktion med de nødvendige effekter.

Som man kan forvente, spiller FH2 højt med kraftig bas, hvilket er ideelt til party-musik. Men den allerdybeste bas mangler.

 

Diskohøjttaler til terrassen

Foto: Sony

Sej højttaler med stroboskoplys og party-lyd til festlokalet eller udendørs.

Sony GTK-XB5

Bestykning: 2" fuldtone, 5,1" bas

Lydkilder: RCA, Bluetooth 3.0 (NFC)

Codecs: LD, AAC (ikke aptX)

App: SongPal

Mål og vægt: 52 x 27 x 26 cm / 7 kg

Batteri: Nej

Pris: 2.100 kroner

Plus: Seje stroboskoplys til festen. Moderne funktioner. Kan parkobles.

Minus: Kræver strømkabel. Få musikkilder. Lidt for diskrete knapper.

Uden batteri må man desværre nøjes med at bruge XB5 indendørs eller med en forlængerledning på terrassen. Den er dog let at flytte rundt på med sit robuste bærehåndtag og kan både ligge ned og stå på højkant.

Musikken kommer via Bluetooth eller til nød ledning. Med ledning kan man også parkoble flere højttalere til en større fest. XB5 har ikke samme rappe bas som FH2, men går til gengæld dybere. Desuden lyder den godt med flere forskellige musikgenrer.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Lyd og Billede

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
altomdata.dk

Tilmeld dig Altomdata.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Altomdata.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her