*

Digitalt

Offentlige hjemmesider deler følsomme data om danskerne

Hver anden offentlige hjemmeside bruger værktøjer, der sporer brugernes færden online og sender data videre.

Offentlige hjemmesider sender følsomme data om brugernes færden online videre til private selskaber, hvor de blandt andet bruges til at målrette reklamer.

Det viser en undersøgelse, Ingeniøren har foretaget blandt 86 offentlige hjemmesider.

Hele 39 sender data om brugeren videre til Google gennem webanalyseværktøjet Analytics.

Samlet giver 47 af de 86 hjemmesider oplysninger videre til en tredjepart, inden brugeren får mulighed for at give samtykke.

- Det betyder, at vi får registreret vores gøremål online uden at kunne vælge det fra, siger lektor ved IT-Universitetet Thomas Hildebrandt til Ingeniøren.

- Myndighederne gør det måske i en god mening, fordi formålet er at forbedre deres tjenester. Men de betaler med borgernes privatliv, fastslår han.

Interaktionen med det offentlige på nettet kan - i modsætning til at shoppe sko - være ekstremt følsom, fremhæver Forbrugerrådet Tænk:

- Det kan være alt fra skilsmisse til børnepasning og skat, og derfor har de her myndigheder et særligt ansvar, siger seniorjurist Anette Høyrup.

Formålet med de reklamenetværk, som hver femte offentlige hjemmeside ifølge undersøgelsen samarbejder med, er enkelt: Den cookie, som lagres på borgerens pc, bruges til at lave en profil af den enkelte bruger, der kan forudsige, hvilke reklamer han eller hun er modtagelig over for.

Sider, der bruger det mere udbredte Google Analytics, sender som standard borgernes ip-adresse, browseroplysninger, skærmopløsning med mere videre til it-giganten sammen med oplysninger om, hvilke sider brugerne besøger.

Her kan hjemmesideejerne bruge data til at analysere, hvordan siden virker.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
altomdata.dk

Tilmeld dig Altomdata.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Altomdata.dk
Annonce
Biler
Kia Optima Plug-in Halvkedelig hybrid
Mange ting er nærved og næsten ved den nye Kia Optima Plug-in Hybrid, men den når ikke helt i mål. Det er ærgerligt, for den har faktisk potentiale til at være en fin bil. 
Se flere
Kia Optima Plug-in Halvkedelig hybrid
Mange ting er nærved og næsten ved den nye Kia Optima Plug-in Hybrid, men den når ikke helt i mål. Det er ærgerligt, for den har faktisk potentiale til at være en fin bil. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her