*

Digitalt

Hvem kører, når ingen holder rattet?

Gennembrud i AI: De amerikanske myndigheder anerkender computeren som fører af selvkørende biler.

Flere bilproducenter arbejder på at udvikle føreløse biler, og nu er computeren blevet godkendt som fører af de amerikanske myndigheder. Fotos: Volvo, Google, Tesla Motors

Selvkørende biler er fremtiden. Det er de fleste bilproducenter enige om. Og det er en fremtid, som de arbejder på at gøre til virkelighed inden for få år. Måske så tidligt som i 2020. På lukkede køreanlæg og offentlige veje eksperimenteres der med køretøjer, der i sidste ende skal gøre det muligt at slippe rattet helt og overlade det til bilen at bringe dig sikkert frem til bestemmelsesstedet.

Men hvem har egentlig ansvaret som bilens fører, når teknikken tager over? Kan man tillade sig at læse i en bog undervejs? Kan man sætte sig i sin selvkørende bil på hjemturen efter julefrokosten? Og kan en person uden kørekort tage sig en tur? Eller kan man i sidste ende sende køretøjet alene til bageren efter rundstykker?

Google har i et brev fået bekræftet, at det er computeren, der er fører af firmaets selvkørende bil!

Partner

lyd og billede.png

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet om forbrugerelektronik Lyd & Billede.
Læs flere nyheder og test om gadgets og elektronik til hjemmet på lydogbillede.dk

Disse spørgsmål har det amerikanske transportministerium nu besvaret. National Highway Traffic Safety Administration har i et brev til Google udnævntcomputeren til fører af køretøjet:

»Hvis ingen af de menneskelige passagerer rent faktisk kan køre bilen, giver det mere mening at betegne den indretning, der kører bilen, som fører af den.«

LÆS OGSÅ: Når maskinerne bliver klogere end mennesker

En afgørelse af den slags er gode nyheder for forskere i kunstig intelligens (og for deres computere, der med ét har fået anerkendelse som beslutningsdygtige i trafikken). Og den burde få det til at løbe koldt ned ad ryggen hos de, der frygter, at computerne en dag bliver et nummer for smarte. Blandt dem Elon Musk, der har doneret penge for at forebygge det scenarie. Dog samtidig med, at hans Tesla-sportsvogn allerede nu kan opgraderes til at køre selvstændigt på motorvejen.

Tesla Model S kan med en opdatering gøres delvist selvkørende.

Nye regler på vej

Bilkørsel er dog en af de mest regulerede aktiviteter, der findes. Og alt imens det er et historisk skridt, at myndighederne anerkender, at i en bil uden rat og pedaler, er det teknikken, der bestemmer farten. Så er der bjerge af regler, der skal overvejes på ny.

Reglerne specificerer for eksempel nøje placeringen og udformningen af pedaler og bakspejl. Noget som computeren, der hverken har fødder til at træde på speederen eller øjne til at se i bakspejlet, ville trække på skuldrene over. Hvis den altså havde skuldre.

LÆS OGSÅ: Ørnene angriber!

De amerikanske trafikmyndigheder vil i løbet af seks måneder komme med et udspil til nye regler for selvkørende biler. Men selv om vejen er lang, kan vi vist godt regne med, at dem, der er børn i dag, ikke vil få brug for kørekort, når de bliver voksne. Og at vanvidskørsel og spritbilister til den tid vil være et fænomen i historiebøgerne.

Kilde: Wired

(Artikelfoto: Volvo)

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
altomdata.dk
Søg i vejviseren
Annonce
Biler
Guide til de hemmelige bilnyheder
Der er meget hemmelighedskræmmeri omkring kommende modeller. Vi har jagtet en af de mest hemmelige – og fundet den. 
Se flere
Bolig
Sådan skabte familien Lykke en strandvejsvilla, der forandrede familiens liv
Familien Lykke boede i otte år i deres hus ved Strandvejen i Køge, før de opførte den tilbygning, som forvandlede et småt og ordinært hus til et rummeligt og moderne hjem. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her