*

Breaking
Gratis på SMS: Send JPBREAK til 1218 | Få nyheden på mail
Digitalt

Slut med adblockere: Derfor skal du se Jyllands-Postens reklamer

Jyllands-Postens digitale direktør forklarer, hvorfor netavisen ikke ønsker læsere med adblockere.

Læsere med adblockere vil blive mødt af denne meddelelse, når de besøger jyllands-posten.dk

Flere og flere danskere bruger såkaldte adblockere, som fjerner bannerreklamer fra hjemmesider, så de f.eks. kan læse nyheder på nettet uden at blive forstyrret af de omkringliggende reklamer.

Men nu beder Jyllands-Posten læsere, som blokerer bannerreklamerne på jyllands-posten.dk, om at slå adblockeren fra eller at whiteliste jyllands-posten.dk (godkende reklamerne på sitet).

Herunder svarer Jens Nicolaisen, digital direktør på Jyllands-Posten, på spørgsmål om, hvorfor Jyllands-Posten nu kræver, at man ser nyhedssitets bannerreklamer, ligesom han svarer på en række af de spørgsmål, som læserne har stillet de første dage, hvor de er blevet nægtet adgang, hvis de ikke vil se bannerreklamerne på jyllands-posten.dk

Adblockere

En adblocker er et program, du kan tilføje din browser.
Det filtrerer annoncer og bannerreklamer væk fra de sites, du besøger, f.eks.  webaviser, Facebook, Youtube.

En af de mest kendte er Adblocker Plus, der ifølge eget udsagn er downloadet 300 mio. gange og har 60 mio. aktive brugere.

Hvorfor bliver læsere med adblockere installeret bedt om at whiteliste Jyllands-Posten?

»Vi lever af at lave unik kvalitetsjournalistik. Det koster mange penge, og som privat publicistisk virksomhed er det en forudsætning, at læsere på den ene eller anden måde betaler for det. I vores model har vi en nyhedsdel, som er gratis, mod at brugeren lader os eksponere reklamer over for dem. For at få adgang til al vores unikke kvalitetsjournalistik i JP Premium, forudsætter det, at man har tegnet et abonnement. Når en bruger anvender adblocker, mister vi den indtjening, vi har på reklamer, og det er uholdbart for os. Det er vores overbevisning, at den gratismodel, vi tilbyder nyhedsbrugerne, er den mest sympatiske og fair på markedet i dag. Alle andre modeller, hvor vi ikke kan finansiere journalistikken med reklamer, er jo altovervejende abonnementsbetinget – altså brugerbetalt.

Danske medier forbereder krig med annoncetyve

Der findes en gruppe brugere, som mener, at nyheder skal være gratis, så de vil hverken betale abonnement eller se reklamer. Men alt, du bruger her i livet, skal finansieres på den ene eller anden måde. Det gælder også vores journalistik.«

Hvor stor en trussel er adblockere for journalistik på nettet?

»Adblocking er et alvorligt problem for alle reklamefinansierede sites i verden. Konsekvensen for os og andre journalistiske sites er, at det reducerer finansieringsgrundlaget for at lave uafhængig kvalitetsjournalistik.«

Hvad koster adblockere Jyllands-Posten i tabte reklameindtægter?

»Jyllands-Posten mister op mod 10 mio. kr. årligt pga. adblockere.«

Danske medier presses af adblockere

Adblockere er en trussel mod mange medier. Hvorfra har Jyllands-Posten hentet inspiration til denne model med at nægte adgang for læsere med adblockere installeret?

»Vi har haft dialog med andre internationale publicister, og så har vi de seneste måneder testet forskellige modeller af. Analyser af disse tests har ført til den konklusion, at modellen for nuværende egner sig godt til vores publikum.«

Er Jyllands-Posten ikke bange for at miste mange læsere ved at nægte adgang for læsere med adblockere?

»Vi har de seneste mange år været inde i en særdeles positiv trafikudvikling, og vi oplever stor loyalitet og besøgsfrekvens fra vore brugere. Vores analyse viser, at der selvfølgelig er nogle få, som ikke længere vil bruge os på grund af vores krav om, at de skal slå deres adblocker fra eller whiteliste vores site. Det glædelige er, at vi har oplevet rigtig mange, som har whitelistet Jyllands-Posten for at fortsætte med at nyde godt af vores gratis indhold. Det bekræftede også en brugerundersøgelse, vi gennemførte, der viste, at læserne ikke har installeret deres adblocker på grund af Jyllands-Posten, men i forhold til andre mere aggressive reklamefinansierede sites.«

Mange installerer adblockere for at få hurtigere loadtid og for ikke at blive generet i læsningen af reklamer. Hvordan vil Jyllands-Posten tage hensyn til disse ønsker fra læserne?

»Vi har til stadighed stor fokus på, at gøre jyllands-posten.dk hurtigere. Vi er ligesom alle andre store nyhedssites udfordret af at skulle loade rigtig mange ting, når man bruger vores site. Det er en hårfin balance mellem det indholdsrige nyhedssite og for lange loadtider. Vi kan blive endnu bedre, og vi vil inden længe lave yderligere tiltag, som vi forventer vil øge hastigheden, uden at det går ud over læseroplevelsen. Mht. reklamerne er det som sagt en grundpræmis for at kunne finansiere det gratis indhold, og vi faktisk har en lang række reklameformater, som vi ikke viser, da vi mener, at det er for generende for læseren.«

Jyllands-Posten har også en betalingsmur. Hvorfor er det nødvendigt med både bannerreklamer og en betalingsmur?

»Som nævnt synes vi, at Jyllands-Postens model netop honorerer, at dem som vil følge med i nyhedsstrømmen gratis kan gøre det, mens de, som ønsker mere dybdegående kvalitetsjournalistik, kan vælge at tegne et abonnement, sådan som man kender det fra avisabonnementet.«

Alt du bruger her i livet, skal finansieres på den ene eller anden måde. Det gælder også vores journalistik.
Jens Nicolaisen digital direktør på Jyllands-Posten

På artiklerne bag betalingsmuren (jp.dk/premium) er der pt. ingen reklamer. Men hvorfor skal de betalende abonnenter stadig se reklamer på gratisindholdet?

»Jeg vil gerne understrege, at vi på Jyllands-Posten principielt ikke ser reklamer som en modsætning til et abonnementsprodukt. Tværtimod har vi altid haft annoncer i vores printprodukt, og det forventer vi også at have digitalt. Forskellen mellem gratis og Premium er, at vi er endnu mere restriktive i, hvilke reklamer der eksponeres på abonnementsdelen men også mængdemæssigt.

Vi er ved at finde en bedre løsning på, at betalende abonnenter ser reklamer på gratisdelen. Men vi har ingen planer om at være reklamefri, hverken i gratis- eller abonnementsuniverset.«

På f.eks. Wired kan man betale få kroner og undgå reklamer. Hvorfor tilbyder Jyllands-Posten ikke flere alternative betalingsmuligheder end blot Premium og bannerreklamer?

»Vi har set på den mulighed og har konkluderet, at den model er problematisk. Der er talrige eksempler på, at relevante reklamer i tilpas mængde øger værdien for læseren. Vi vil hellere være dygtige nok til at øge relevansen, end at indføre en model hvor man betaler for at undgå reklamer. Vi er jo allerede godt på vej i Premium-regi, og netop nu sidder vi med et stort personaliseringsprojekt, hvor vi vil være langt bedre til at udnytte big data, til at øge relevansen for læseren, både indholdsmæssigt og i forhold til reklamer.«

Nogle læsere mener, at det er dobbeltmoralsk, at Jyllands-Posten for nyligt bragte en artikel med en vejledning til at undgå reklamer på Facebook, når Jyllands-Posten gerne selv vil undgå adblockere. Hvorfor bringer Jyllands-Posten sådan en artikel?

»Artiklen skal ikke ses som en direkte opfordring til at fjerne reklamer fra Facebook. Vi bringer meget ”news you can use”, og derfor er artiklen ren information til læserne. Artiklen kunne ligeså vel have handlet om at fjerne reklamer på nyhedssider. Jyllands-Posten annoncerer desuden selv en del på Facebook, så artiklen om at fjerne reklamer fra Facebook er også direkte til skade for vores egen forretning. Vi er ikke bange for at bringe den slags artikler, selvom de ikke passer godt til vores egen forretningsmodel.«

Online-reklamekonge: Adblockers er et angreb på ytringsfriheden

Jyllands-Posten forhindrer i øjeblikket kun adgang med adblockere fra desktop. Hvorfor nægtes læsere med mobil-adblockere ikke adgang?

»Vi har klart størst udfordringer antalsmæssigt og økonomisk på desktop, og vi har derfor valgt at starte med at gøre noget på den platform. Der er heldigvis ikke så mange mobiladblockere, men vi kommer også til at gøre noget der.«

Reklamer og statistikmoduler, som Jyllands-Posten har installeret, er kendte for at sløve folks computere og sende info om deres ageren på nettet videre til tredjepart. Er det ikke fair, at nogle folk vil beskytte sig mod det?

»Vi har forståelse for, hvorfor brugerne gør det, men det er ikke fair. Forudsætningen, for at vi kan levere kvalitetsjournalistik gratis, er som sagt, at læseren tillader os at sælge reklamer.«

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
Annonce
Bolig
Pep haven op i decembermørket
Når mørket, kulden og de korte dage for alvor sætter ind, sættes havelivet på standby. Men lad julemåneden være en anledning til at sprede planteglæde og farve helt tæt på boligen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her