*

 

Digitalt

Snart er det slut med amerikansk Netflix i Danmark

Netflix vil fremover sørge for, at brugere ikke benytter sig af proxy-servere for at se streamingtjenesten.

Foto: Paul Sakuma/AP

Netflix stopper nu muligheden for at se udenlandske udgaver af streamingtjenesten.

Inden for få uger vil det derfor ikke længere være muligt at bruge VPN- og proxy-servere til at se indholdet på tjenesten, skriver Reuters.

Det betyder, at det ikke bliver muligt at udgive sig for eksempelvis at være amerikansk kunde, når man benytter tjenesten i Danmark.

Muligheden for at bruge proxyservere til at snyde sig adgang til den amerikanske tjeneste har ellers været udbredt i Danmark og mange andre lande, fordi mængden af indhold på den amerikanske Netflix-udgave adskiller sig fra indholdet andre steder.

Ifølge Netflix er ændringen ikke noget, som virksomheden selv har ønsket sig.

De lader det i stedet skinne igennem, at det er rettighedsindehaverne af film og tv-serierne, der står bag.

- Hvis alt indholdet, vi tilbyder, var tilgængeligt globalt, så ville der ikke være nogen grund til, at vores abonnenter bruger proxyservere eller antiblokeringsmekanismer, siger chef for Netflixs indholdstjeneste, David Fullagar til Reuters.

Sådan finder du skjulte film og tv-serier på Netflix

Ifølge Netflix er virksomheden forpligtet til at overholde de licensaftaler, som indholdsproducenterne har indgået.

Det betyder, at serier og film kun må være tilgængelige i de regioner, som producenterne har givet tilladelse til.

Ændringerne kommer kun en uge efter, at Netflix kunne annoncere, at tjenesten nu er tilgængelig i mere end 130 lande, hvilket betyder at streamingtjenesten dækker næsten hele kloden - med undtagelse af Kina.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
altomdata.dk
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her